Stemmens rørende udsving

Knitren og sitren, så stilhed, lidt senere lyde af en højtalers hylen. Dette gentager sig og gentager sig og til sidst kulminerer den sarte struktur.

Publikum er helt stille i det mørke kælderrum i Gimle i Roskilde på lyd- og performancefestivalen ACTS 2014.

Vi sidder på stole og på gulvet rundt om en teknisk installation; fire apparater, episkoper, forbundet med elektriske ledninger. I midten hænger en discokugle, som i kraft af maskineriet ind i mellem lyses forsigtigt op.

Morten Riis’ koncertperformance Opaque Sounding var et taktilt og humoristisk indslag på festivalen.

Maskinernes egne ustabile skrøbelige knasen, pauserne, det minimale lys; interaktion mellem maskine, performer og publikum blev værkets betydning åben for alskens fortolkninger.

Det taktile laboratorium
Forinden var danske Arendse Krabbes næsten ligeså taktile og forsigtige værk Regarding the Haustorial Complex, Part II på programmet på gulvet tæt på publikum i Gimles store sal. Emnet for den poetiske performance var noget så naturvidenskabeligt nørdet som svampen lav, der lever i et symbiotisk forhold med alger. Krabbe giver indtryk af, som kunstneren Anna Lundh med performancen Miss Clock på ACTS, at have researchet på sit stof, som en anden videnskabskvinde.

Krabbe sidder iført en hvid rum- eller laboratoriedragt overfor en helt tavs person iført nøjagtig samme kostume. Imellem dem hænger en grøn plantevækst. Hun reciterer nu med fin stemme i et loop en tekst om afhængighedsforholdet til ’alger, ’til ’den anden’ og muligheden for transformation: ”An unresolved action…Present is … two characters, two animations, that are two histories, that are not like, two bodies that are not alike, but are alike, two costumes, that are alike, one liken hanging between two… Present is the interrogation”. Værket bliver mere end bare en lecture; poetisk, visuelt nærværende.

Langsomt kan man som publikum følge med i teksten, ligesom udvekslingen, transformationen mellem lav og alger finder sted. De mest oplagte tolkninger kunne være det symbiotiske kærlighedsforhold, interaktionen mellem kunstnere og publikum, et forhør eller blot en diskussion, en samtale.

Lecturen et velkendt format
I det hele taget var performancelecturen et format, som prægede Nordic Acts, den nordiske del af programmet på ACTS 2014. Lecturen, foredraget er et format alle kender til, og som kan udfoldes til andre velkendte formater som fx TV-showet, som den svenske performer Olof Olsson bl.a. har gjort, men kan også blive en hybrid mellem foredrag og fysisk teater, standup, dans eller koncert, som svenske Siri Landgren senere på aftenen ret enestående viste.

Landgren stod oppe på scenen med sin laptop i et blåt lys. ”The Voice is False”, indleder kunstneren sit værk af samme navn. Og herefter følger en tankevækkende og rørende undersøgelse af stemmen samtidig med foredragets nedslag i den syntetiske stemmes historie: kastratsangere, kontratenorer og nogle af vor tids popstjerners forvrængede og animerede stemmer. Siri Landgren illustrerer gennem hele lecturen med eksempler med sin egen stemme.

Men værket udforsker ikke kun den falske , computerforvrængede stemme, det bliver også et værk om køn, identitet, sandt og falsk, rigtigt og forkert. De klassiske dikotomier, opstillinger og forestillinger om fx feminint og maskulint overskrides, forandres. Lecture, koncert, stemmeudfoldelser og komplekst indhold går op i en højere enhed sammen med publikum.

Publikums forventninger
Islandske Örn Alexander Ámundasons Speculations on The Impact of Kurt Cobain kunne man tro også var et musikforedrag – om Kurt Cobains musikalske indflydelse selvfølgelig. Men det er det ikke.

Ámundasons spiller på publikums forventninger i den gakkede og modige standup prægede performance, hvor han i stedet for at tale om Kurt Cobain ender alene på scenen badet i røde spots vrikkende til noget så langt fra grunge, som Gypsy Kings Bamboleo gjaldende ud af højtalerne.

Dans på fuld mave
Afslutningen på Nordic Act lørdag aften i Gimle er svenske Leif Elggrens skulpturelle lecture/danseværk DON’T EAT TOO MUCH! Han fortæller alvorligt om Emanuel Swedenborgs forvandling fra anerkendt videnskabsmand til kristen teosof i 1745.

Elggren har en dukkelignende ting med sig på scenen. Måske har dukken to hoveder. På det ene hoved placerer han en krans, det andet hoved vender han nedad. Til sidst danser han, bevæger sig forkrøblet som i en trancetilstand. Der er interessante visuelle og skulpturelle ideer i performancen, som måske kunne være foldet mere ud i sin tvetydighed og uhygge i andre omgivelser, muligvis i Museet for Samtidskunst have?

ACTS 2014 viser tydeligt, hvor vigtige festivaler af denne art er i det danske kunstlandskab, at performance har et publikum, er sin egen scene, og at man kan og skal samles om at opleve performance igennem flere dage. Under Nordic Acts programmet på ACTS 2014 kunne man opleve, hvor varierede æstetiske udtryk den nordiske lyd- og performancescene lige nu opererer indenfor, ligesom performance lecturens muligheder og begrænsninger blev udfoldet, måske dog i lidt for høj grad.