Stort samarbejde mellem 12 kommuner gør landskaber til mødested for kunst og natur
Fra 11. juni og de næste tre år vil borgere i 12 vidt forskellige landskaber over hele landet få kunst- og naturoplevelser med 4,1 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden, når Metropolis og 60 partnere i 12 kommuner samarbejder om Metropolis Landskab – en kunstnerisk danmarksrejse, der sætter fokus på relationen mellem mennesker og natur.

info

Metropolis Landskab er et landsdækkende kulturprojekt, der i stor skala bringer kunst og natur sammen om at skabe oplevelser og ny indsigt i de landskaber, der omgiver os. Gennem tre år vil landskaberne blive fortolket og formidlet af flere hundrede kunstnere indenfor performance, billedkunst, musik, arkitektur, aktivisme, dans, filmkunst og litteratur. Det er ambitionen, at kunsten skal vise nye veje ind i naturen, ligesom naturen ifølge arrangørerne skal vise nye veje ind i kunsten.
Leder af Metropolis – Københavns Internationale Teater, Trevor Davies, siger: ”Kunsten er et eksperimentarium, hvor kreativitet udvikler nye tankegange og nye løsninger. Derfor har vi inviteret kommuner og kunst- og naturinstitutioner til at samarbejde om et kunstprojekt, der udvikler nye måder at relatere sig til og arbejde med natur og landskaber.
Kunsten har altid forholdt sig til natur og landskaber, men Metropolis Landskab undersøger, hvordan samtidskunstnere forholder sig til landskabet i en kontekst af klimaforandringer, nedbrydelse af naturen og en ændret bevidsthed om vores egen rolle.”
Sanselig kunst tæt på borgerne
Metropolis Landskab flytter kunsten ud af sine sædvanlige domæner og udfordrer kunstnerne til at forlade teatersalen og museet for at skabe stedspecifikt i samspil med landskabet. Kunsten møder borgerne ude i det fri, hvor sanserne og kroppen bringes i spil, og hvor de opdager nye veje ind i både kunsten og naturen.
Kunstnernes arbejde med landskaberne er som oftest forankret i lokale strategier for by- og naturudvikling i de 12 kommuner, hvor kunstnernes erfaringer vil give input til udviklingsplanerne.
Se også billedreportage: HABITAT + BODYSCAPING af Nana Francisca Schottländer
Projektet finder sted over tre år som en trilogi, hvor hver etape bygger videre på de foregående.
Walking Landscapes 2021: I 140 dage fra 11. juni til 28. oktober vil 140 kunstnere foretage 140 kunstneriske vandringer à 12 timer gennem vidt forskellige landskaber i de 12 kommuner. 10 dage og 10 vandringer i hver kommune med start på Bornholm.
Talking Landscapes 2022: Talking Landscapes sætter fokus på andre måder at tale sammen på og engagerer borgerne i iscenesatte samtaler om vores natur, omgivelser og landskaber gennem kunsten.
Performing Landscapes 2023: Hvert landskab vil få sin egen kunstneriske fortolkning og iscenesættelse af de potentialer og særpræg, der er kommet frem gennem de foregående års vandringer og ’samtaler’.
Alt kan opleves live eller live-streamet fra hele landet og inspirere til at opdage nye steder.
Kilde: Metropolis – Københavns Internationale Teater