‘Symbiose af liv og kunst’ på Kvindemuseet i Århus

En formidabel fortælling om de to kunstnere Emilie Mundt og Marie Luplau 
Emilie Mundt (1842-1922) og Marie Luplau (1848-1925) var pionerer i kampen for kvindernes ret til Kunstakademi-uddannelse. De uddannede sig sammen, stiftede familie sammen og oprettede en tegne- og maleskole for kvinder.

Jeg går ind i den gamle bygning ved Domkirken, der huser Kvindemuseet. Jeg veksler billet og begynder opstigningen til særudstillingen Symbiose af liv og kunst. Jeg passerer den ene basisudstilling Barndommens Historie på første sal, fortsætter videre ind igennem den anden basisudstilling Kvindeliv fra urtid til nutid og går op ad den sidste trappe til tredje sal. Her møder jeg et flot gammelt rum med trægulv og hvide skråvægge, hvor tagkonstruktionens svære træbjælker hist og her titter frem. Lige indenfor døren møder jeg et slideshow, hvor tekst og billeder afløser hinanden. Her kan jeg læse om de to kunstnere Emilie Mundt og Marie Luplaus liv og arbejde.

Pionerer i dansk kunsthistorie
De to kvinder mødte hinanden i 1874 på Vilhelm Kyhns tegne- og maleskole for kvinder. Her var de begge aktive i malerindemiljøet, på et tidspunkt som var præget af diskussioner om kvinders adgang til uddannelse samt deltagelse i det demokratiske samfund med stemmeret for alle (som bekendt fik kvinder først stemmeret i Danmark i 1915). I 1874 søgte de begge om optagelse på Kunstakademiet, der endnu i 14 år skulle være lukket for kvinder, men fik afslag med henvisning til pladsmanglen. Andre begrundede kvinders udelukkelse fra uddannelsen med, at uddannelsen indebar studier efter nøgenmodel, hvilket kvinder ikke burde deltage i. Gennem flere udenlandsrejser til mere progressive lande som Tyskland og Frankrig opnåede Emilie Mundt og Marie Luplau dog også skoling indenfor dette felt. I 1878 debuterede de to kunstnere på Charlottenborgudstillingen, og fra samme år og indtil 1913 drev de deres egen kunstskole for kvinder.

Stemningsfyldte portrætter og landskaber
Det er en flot udstilling, der møder en på Kvindemuseet. Her oppe under loftet i den gamle bygning kommer de stemningsfyldte malerier til sin ret. Gennem værkerne skildres Emilie Mundt og Marie Luplaus liv, deres rejser, deres skole, deres samtid og deres datter, som de fik lov at adoptere sammen som livsledsagere. De tager lyset under behandling, og afbilder således skumringen, natten, stearinlysets skær, uvejret, sommeren og solskinnet.

Både Emilie Mundt og Marie Luplau var inspireret af den franske realisme og af landskabsmaleriet. Men især Emilie Mundt skildrede fattigfolk, bondefamilier og vilkårene for byens børn, fx Fra asylet i Istedgade, 1886. Marie Luplau videreførte landskabsmaleriet i traditionen fra P.C. Skovgaard og sin første lærer Vilhelm Kyhn. Hun blev muligvis den første danske kvindelige friluftsmaler, for studiet af lyset under forskellige vejrlig var det, der interesserede hende mest. Hun malede også portrætter af sine nærmeste.

Marie Luplau var datter af Line Luplau, der var med til at få indført valgret for kvinder. Dette er skildret i maleriet Fra kvindevalgretskampens første dage, 1891-97, der blev ophængt i Folketinget efter indførelsen valgretten for kvinder i Danmark.

En udstilling både for øjet og for hovedet
Hvad enten man kun vil se nogle flotte billeder, eller man vil imponeres af de to stærke kvinder, så er udstillingen leveringsdygtig. Men formidlingen fordrer tålmodighed af den besøgende på museet, for den eneste forklarende tekst kører i slideshowet, som kræver, at man sætter sig ned og ser det til ende. Vælger man at gøre det, kan man betages af de to kunstneres historie, deres engagement og progressiviteten i deres holdninger og livsførelse.