Taktile tegn og fotograferede handlinger

I montrer midt i rummet ligger fotografier af papir, hvorpå der ubehændigt er klæbet blade på – med klisterbånd. Op af væggen står lænet en stor gren, og hvor spidsen rammer den hvide kube, bøjer et stort ark papir sig ud fra væggen.

Udstillingen ’Node’ undersøger, hvordan ting får betydning, som taktile objekter, som tegn og som handlinger.

Natur – kultur
Du placerer ofte dig selv i naturen eller isolerer naturobjekter i et renset (kunst)rum. Hvad betyder de to modsatrettede bevægelser? At kaste sig selv ind i naturen og omvendt trække dele af naturrummet ind i kunstrummet?

Det handler ikke om modsætningen mellem natur og kultur, men om en modstand, en ambivalens. En kamp, hvor jeg er med og imod på samme tid. Om kontrol og mangel på kontrol. Det er som en påstand om, eller en accept af, at der ikke er nogen grænse mellem mig og verden. Det er en indre kamp. Jeg er ikke interesseret i naturen som sådan, men bruger den som et redskab til at tale om modstand og mening.

Objekt og handling
Titlen på dit projekt ‘Node’ sammenfatter vidt forskellige betydninger; både punktet som et krydsfelt og som et udspringssted for vækst. I værkerne krydser naturobjekter, skulptur, krop og fotografi hinanden igen og igen med et performativt udgangspunkt. En stor gren, som holder et stykke papir fast mod væggen, og blade, tapet fast på papir og affotograferet. Hvordan ser du forholdet mellem billede, handling og objekt i dette projekt?

Det var vigtigt at trække flere af værkerne væk fra at være objekter og i stedet gøre dem til billeder. Objekter kan ofte, med deres stoflighed og rumlige kvaliteter, fylde for meget i oplevelsen. De tager for meget opmærksomhed. Jeg vil bag om objektet og vise tankerne bag tingen. I Sculpture Document var jeg i udstillingsrummet ikke interesseret i skulpturen som noget, jeg kunne gå rundt om. Det var et vigtigt værk at lave i værkstedet pga. handlingen og processen; det var det at gøre, jeg var interesseret i.

Værket A Sheet of Paper Supported by a Stick Leaning Against the Wall er dog ikke blevet et fotografi. Fotografiets fastfrysning ville have ødelagt muligheden for at tale om et punkt i rummet. Punktet måtte være fysisk tilstede.

Før værket
Hvilken betydning har de handlinger, som ligger forud for billederne?

Jeg er primært interesseret i de handlinger og forsøg, der ligger forud for værket. Der er en udveksling mellem værker og proces. Mine værker er delelementer i en større undersøgelse, der beskæftiger sig med meningsdannelse eller nogle gange manglen på samme. Det at handle, forsøge og konstruere ser jeg som meningsbærende. Fotografiets rolle i værkerne er at pege på handling, snarere end på objektet i sig selv. For mig har fotografiet en evne til at vise det, der befinder sig bag objektet.  Nogle gange ændrer et værk sig undervejs fra at være objekt til at blive et fotografi. Og et fotografi kan blive et slags objekt, når det kommer på udstilling.

Da jeg så billederne, kom jeg til at tænke på performanceværker om handling, krop og dokumentation. Jeg tænker på værker af Vito Acconci, Bruce Nauman og Charles Ray. Hvordan forholder du dig til det?

Uden at være bevidst influeret af dem, ser jeg selv tydelige referencer. Naumans Walking in an Exaggerated Manner around the Perimeter of a Square dukkede faktisk op i en samtale omkring Sculpture Document. Det performative har altid været en del af min praksis med fotografiet som en dokumenterende funktion. Og kroppen er meget tydelig i værkerne, fordi fotografiet peger tilbage på krop og handling i rum.

Kunstnerisk kontakt
Kan du fortælle lidt om miljøet på skolen i Göteborg? Hvordan adskiller det sig fra fx Glasgow School of Art, hvor du har taget din bachelor?

På Högskolan för fotografi har man ikke individuelle atelierer. Det er et problem, men viste sig også at være positivt. De syv studerende i mastergruppen arbejder i samme lokale, og selvom det er trangt, skaber det et fint miljø for udveksling af ideer og kritik. Vi har arbejdet tæt sammen med vores professor Annika von Hausswolff og haft kontakt med mange eksterne eksperter, som har været forbi skolen. Det manglede i Glasgow, hvor man sjældent havde vejledning med andre end skolens faste lærestab. Til gengæld fandtes et mere levende kunstnerisk miljø på GSA og i Glasgow generelt. 

Hvad skal du arbejde videre med efter udstillingen i Stockholm?

En udstilling er for mig ikke afslutningen på et arbejde, og jeg kommer til at arbejde videre med mine undersøgelser af skrøbelighed og meningsdannelse. Det er muligt at undersøgelserne antager nye former, men min fornemmelse er, at de på en eller anden måde stadig vil befinde sig et sted mellem handling, objekt og billede.