Temaserie om repræsentationer af køn, klasse og kultur i samtidskunsten: Introduktion

Gennem det sidste årti har en række transnationale protestbevægelser som Black Lives Matter og #MeToo rykket ved kunstfeltet. I en ny temaserie undersøger kunsten.nu de materielle kvaliteter og taktiske metoder, som indgår i overvejelserne omkring og produktionen af de værker, der er centrale for dialogen. Nedenfor introducerer vi projektet.

2010’erne så et øget fokus på kulturel repræsentation inden for dansk og international kunstdiskurs og -historie. At denne problematik er ligeså aktuel herhjemme som for 10 år siden, vidner flere nyere events om, herunder udstillingen Paul Gauguin – hvorfor er du vred? (Glyptoteket, 2020/21), “busteaktionen” på Det Kongelige Danske Kunstakademi (2020), udgivelsen af debatantologien Hvidt Støv (red. Wedel-Brandt og Duraković, 2021, om samme aktion) og Selene Wendts kunstbog Beyond the Door of No Return (2021, om postkoloniale strømninger i kunsten, inklusiv dansk kunst), samt Anna Martensens DR2-dokumentar Oprør på Akademiet (2021, om magtstruktur og etnicitet på kunstuddannelserne).

Politiske spørgsmål omkring såkaldt “identitetspolitik” har også fyldt på det bredere spektrum, hvor emnet blev adresseret på det årlige symposium arrangeret af Holbergprisen (NO, 2021), mens sommeren 2022 byder på foredrag i K.B. Hallen af den kontroversielle, canadiske anti-feministiske/anti-woke psykolog Jordan B. Peterson.

Identitet er, som den amerikanske forfatter Francis Fukuyama påpeger, i høj grad på vor tids politiske program. Fælles for disse debatter er et fokus på inklusion og eksklusion, på kampen for anerkendelse i et landskab af herskende ideologier og på forholdet mellem individ, gruppe og samfund.

Fra hvem til hvordan, fra budskab til taktik

Indtil videre har den fagspecifikke debat primært handlet om den budskabsorienterede side af de forskellige kunstneriske praksisser. De fleste spørgsmål har drejet sig om, hvem der er repræsenterede inden for kunstfeltet, mens der været mindre fokus på, hvordan konkrete værker kiler sig ind i en fysisk kontekst. Hvilke metoder tager kunstnerne i brug? Hvordan placerer disse valg værkerne inden for nyere kunsthistorie? Det vil kunsten.nu rette blikket mod.

Gennem en række artikler og interviews undersøger vi de materielle kvaliteter og taktikker, som kendetegner produktionen af nogle centrale værker. Traditionelt set betegner “taktik” en handling i forhold til et kortsigtet mål, mens “strategi” refererer til den langsigtede, overordnede plan. En strategi føres med andre ord ud i livet gennem en række taktikker og delmål.

Her vælger vi dog en anden definition og låner fra den franske historiker og kulturkritiker Michel de Certeaus skelnen mellem strategi og taktik, hvor strategier generelt set udføres af dominante institutioner, mens taktikker kommer “fra bunden”, som små, materielle forstyrrelser, der forskyder en eksisterende magtbalance.

Samtidig gør vi status. Hvad kan den nyere kunst i forhold til samfundsaktuelle spørgsmål? Hvordan opleves det som kunstner at tage del i kampen lige nu?

Leksikon

Til serien er knyttet et leksikon, som indeholder termer, der knytter sig til feltet og som i visse tilfælde kræver en forklaring – samt nogle til tider omstridte nøglebegreber, der sættes i historisk og teoretisk perspektiv.
Se leksikon her.