"Tiden er moden til nye fællesskaber"

”Danmark får snart tre nye kunstværker finansieret af StatensKunstfond, men hvor skal de være, og hvem skal skabe dem? Det kan DU være medtil at bestemme!”

De ord har mødt besøgende på DRs hjemmeside de sidste måneders tid iforbindelse med projektet Vores Kunst– et ambitiøst formidlingsinitiativ, søsat af DR, Statens Kunstråd og StatensKunstfond, og som handler om at få tre nye kunstværker ud i det danske, offentligerum.

Det nye i Vores Kunst er netop ”DU” og”Vores” – det er nemlig danskerne selv, der har skullet foreslå og argumenterefor de tre steder.

Kunst til hele landet
Som de tre kunsteksperter, der har udvalgt blandt mere end 1200 forslag,har Statens Kunstfond udpeget Charlotte Bagger Brandt, Peter Kirkhoff Eriksenog Marie Nipper. For dem viser projektet, at mange folk har en stor interesse iat få kunst ud til deres nærmiljø.

”Jeg tror faktisk, at det her projekt har været det, som mange steder har haftbrug for, for at kunne sige: ”Okay, vi vil gerne have noget kunst, men hvordangør vi?” Pludselig er der blevet skabt en hjælp til, hvordan man rent praktiskansøger om støtte, og man har fået mulighed for at kunne få en kunstekspert ud,”forklarer Marie Nipper om projektet.

Hjælp til selvhjælp
Klikker man sig vej ind på Vores Kunstpå DRs hjemmeside, finder man også en masse vejledning til, hvordan man kansøge om støtte til at få kunst ud der, hvor man bor. En slags hjælp tilselvhjælp. Og de tre eksperter håber, at VoresKunst ikke kun fører til de tre kunstværker, som konkurrencen lægger optil, men at flere af de andre initiativer, som har fået afslag, alligevel endermed at blive til noget.

”Udgangspunktet for at nå frem til realiseringenaf et værk har accelereret vildt på den korte tid, der har været til rådighed,”fortæller Peter Kirkhoff Eriksen. ”Mange initiativtagere har nået at fåafklaringer på økonomiske og praktiske forhold så hurtigt, at man næsten kanblive misundelig i forhold til, hvor svært det nogle gange er at få realiseretprojekter i andre konstellationer. VoresKunst har sat turbo på nogle processer som ellers kan være langtrukne, ogkan få mange til at miste modet til overhovedet at tage et initiativ i retningaf et kunstværk på deres sted.”

Nyehistorier og identiteter
Der er tilsyneladende rigtig mange, som har fået appetit på kunsten i detoffentlige rum – også selvom de ikke er gået videre i konkurrencen. Men hvadkan et kunstværk egentlig gøre for et lokalmiljø?

”Når man skaber nye værker, så producerer man samtidig også ny historie,”forklarer Charlotte Bagger Brandt. ”I stedet for at vente på historien, såskaber man den. En lokalitet kan forandres fra et ikke-sted til at blive en vejmod ‘noget’, eller til at blive ‘noget’ i sig selv. Man definerer pludselignoget. Det er en slags symbolsk tilegnelse, om det så er af ens by, fortoveller plads.”

Peter Kirkhoff Eriksen er enig: ”Når de har begrundet deres valgaf sted, har rigtig mange forslagsstillere ikke kunnet undgå at komme ind på,at de både følte, det var vigtigt for dem selv, at der kom kunst i deresumiddelbare nærhed, men også at det kunne være med til at få andre folk til atse det sted, hvor de boede og i sidste ende se dem og deres virkelighed.”

Fællesskabvia kunsten
Derforhandler Vores Kunst i virkeligheden hellerikke bare om værkerne. Den dialog, som er blevet sat i gang på de forskelligesteder imellem borgerne, er mindst lige så vigtig, mener de tre.

”Jeg tror, at tiden er moden til nye fællesskaber,” påpeger BaggerBrandt. ”Kunsten kan pege på nogle nye fællesskaber eller en kreativ proces,som mange af de her steder har brug for. Det handler om kunsten, men dethandler også om processen og om, hvordan man kan indgå i fællesskab med sinnabo om noget andet end ens almindelige dagligdag og det kommercielle liv.”

”Det kan man også se på de forslag, som er kommet,” fortællerNipper. ”Mange har haft det der ’Udkantsdanmark’-label på sig, hvor de har sagt’Nej, fandeme nej.  Vi er ikke Udkantsdanmark,vi er alt muligt andet’. De er i gang med at redefinere sig – både overfor sigselv og overfor resten af Danmark.”

Tresteder, og hvad så nu?
Detre endelige steder blev udvalgt af kunsteksperterne den 31. maj: HjallerupKulturhus, færgen til Ærø og trekantsområdet ved Vejle og Kolding. Fælles for stederne var det engagement, som kom fra forslagsstillerne oglokalbefolkningen, samtidig med en stor åbenhed omkring hvilket slags værk, somstederne giver mulighed for, fortæller eksperterne. Og så er det tre meget forskelligeeksempler på et offentligt rum.

Men erden type brugerinddragelse som VoresKunst lægger op til, fremtiden for at støtte kunst i det offentlige rum?

”Dette her er et eksperiment, hvor ingen af os helt ved, hvad udkommet bliver,”påpeger Bagger Brandt. ”Det er en mulig måde at udøve støtte i det offentligerum, og så må man se om det fungerer. Eksperimenter kan jo fejle, og det er viåbne for. Det kan være vi ender et sted, hvor vi ikke troede det ville ende,men derfor er det stadig vigtigt at lave sådanne eksperimenter.”

”Det er også enmulighed, at vi i sidste ende står med tre forslag til et sted, men atbefolkningen bag faktisk ikke ønsker nogen af skitserne,” forklarerKirkhoff Eriksen. ”Og det vil også være i orden. For selv med et sådant resultat, erprojektet lykkedes i at skabe grundige og engagerende diskussioner ogovervejelser om kunst i offentlige rum. Processen vil have vist, hvorledeskunst i offentlige rum kan blive til og være til inspiration for andre.”