Til frokost med kunsten

Som en del af Art Week 1. – 10. juni inviterer kunstneren Kasper Hesselbjerg til frokost i Nikolaj Kunsthal. Værket – måltidet – stiller spørgsmålstegn ved, hvordan vi oplever og forbinder os med verden. “Jeg er meget interesseret i dét, man kan kalde spisediskurser”, forklarer kunstneren.

Tjeneren står ved siden af dig med flasken i hænderne. Han har drejet etiketten hen imod dig. Du kigger. Foregiver at læse etiketten og giver din accept med et lille nik. Herefter hælder tjeneren lidt vin i dit glas. Du snurrer det rundt, smager på det, smiler og nikker igen. Ritualet med at smage på den dyre vin er overstået, og middagen kan fortsætte.

Scenen genkender alle, der har spist på en fin restaurant. Det er et af den slags ritualer, som signalerer, at vi er i gang med noget af høj klasse, noget fint og dyrt. En middag er ikke bare en middag. Den er en iscenesat forestilling med særlige koder, der fortæller os en række ting om restauranten og ikke mindst om gæsterne.

Betydningen af en kagemand

Dét vi kalder ‘verden’, er ikke bare verden: det er betydninger og forestillinger, som vi danner os på baggrund af kultur, klasse og en række andre ting i vores menneskelige bagage. Dét som sociologer kalder ‘diskurser’. Nogle af dem kommer fra os selv, men de fleste kommer fra påvirkninger. Disse diskurser – og hvordan vi skaber dem – er det centrale tema i Kasper Hesselbjerg’s arbejde.

“Jeg er meget interesseret i dét, man kan kalde ‘spisediskurser’, fordi det er et af de steder, hvor forskellige afgørende parametre for betydningsdannelse bliver synlige. Både det sanselige og symbolske. Hvis vi laver en kagemand, er det typisk, fordi vi skal fejre fødselsdag. Vi fejrer os selv ved at lave en kage af os selv, som vi sammen kan konsumere. Mere af os selv, kan man sige.” siger Kasper Hesselbjerg og fortsætter:

“Der er meget selvrealisering i mad og drikke. Næsten alle vores problemer kan vi angiveligt løses gennem forbrug. Ved at drikke Fair Trade kaffe eller spise vegetarisk, kan vi se os selv som etiske mennesker. Populært sagt er maden identitetsskabende, men sjovt nok er det nogenlunde den samme håndfuld identiteter, vi stræber efter at realisere.”

Idiot-Monster Lunch

Under Art Week serverer Kasper Hesselbjerg værket Idiot-Monster Lunch. Det er en frokost, lavet sammen med kokken Mette Martinussen. Frokosten foregår i Nikolaj Kunsthal, midt i et udstillingsrum.

Det gastronomiske er et tilbagevendende interesseområde for kunstneren. Et af værkerne i Hesselbjergs afgangsprojekt i 2013 fra Det kongelige Danske Kunstakademi var en skulptur, som bestod af syltede agurker, skumfiduser, kinesisk te, tandstikker og keramik med påskriften “og tanken”, som blev serveret én gang om dagen for de besøgende på udstillingen.

Andre gange har Hesselbjerg serveret hele femretters menuer bestående af ‘madskulpturer’, som har udfordret restaurantgæsterne på både smag og forestillinger om, hvordan en middag kan iscenesættes.

Temaet for frokosten i Nikolaj, der byder på både genkendelige og monstrøse retter, er ‘forestillinger om fremtiden’. Hvad sætter rammen for, hvilke fremtider vi kan forestille os? Og hvordan kan vi forandre os selv og vores forhold til omverdenen?

“Der er en masse eksempler på, at mad står centralt, når vi skal stille spørgsmål om fremtiden. Etruskerne i antikkens Italien læste eksempelvis fremtiden i dyreindvolde, typisk en fårelever. Og jeg har en veninde, der læser fremtiden i kaffegrums,” siger Kasper Hesselbjerg.

Kosmologi

Samtalen med Kasper Hesselbjerg udvikler sig hurtigt til en rejse gennem kunstig intelligens, oplevelsesøkonomi, franske sociologer, æstetik og en hel række andre emner. Hesselbjerg formår i få sætninger at gå i detaljen og samtidig tage den helt store flyvetur ud i verdensrummet.

Det er således ikke helt overraskende, at en af Hesselbjergs store inspirationskilder er forskellige kosmologiforståelser. Den filosofiske kosmologi fokuserer på at give forklaringer og betydninger på kosmos og vores plads i heri.

“Idiot-Monster-Lunch handler om vores evne til at forestille os fremtiden. Det indebærer også overvejelser om, hvad der teknologisk sker omkring os for tiden. Når algoritmer forudsiger vores adfærd, hvad betyder det så for vores forestillingsevne? Hvilken indflydelser har kunstig intelligens på, hvilke fremtider vi kan forestille os?” spørger Kasper Hesselbjerg.