Tingene der skaber os

Birgitte Kirkhoff Eriksen kalder Erindringens Arkæologi for et stykke ”sanselig poesi”. Her danner materialer og genstande stemninger og taktile oplevelser med deres teksturer og historier. I Marie Søndergaard Lolks malede objekter tager malingen revanche efter i århundreder at have stået i baggrunden for debilleder, den fremstiller. Lolk lader den spille hovedrollen, eksempelvis som en materialitet, der langsomt stivner og danner aftryk og spor, og udforsker på den måde malingen som en tingslig væren.

”Udstillingen handler ikke så meget om værkernes betydning, men snarere om materialiteternes tingslige og sanselige egenskaber, og hvilken rolle de spiller for os og voreskollektive og personlige erindringer,” siger Birgitte Kirkhoff.

Erindringens Arkæologi er en del af en udstillingsrække på tre, der sætter fokus på materialitet. Udstillingsrækkens udgangspunkt er værker fra Sorø Kunstmuseumssamling, som præsenteres sammen med yngre danske og internationale kunstnere.  I den aktuelle udstilling vises et værk af Ib Braase sammen med Martin Erik Andersen, Emil Westman Hertz, Daniel Knorr, Marie Søndergaard Lolk, Gitte Schäfer og Sissel Tolaas.

Et opgør med tegnet
Birgitte Kirkhoff vil stille spørgsmålstegn ved poststrukturalismens og konstruktivismens tilgang til den materielle verden, som hun mener, har været uimodsagt i kulturvidenskaberne alt for længe.

”Landskabet er jo derude, selvom vi lukker øjnene. Ting er ikke kun tegn, der er kulturelt konstruerede og henviser til noget andet end sig selv, eller forstås ud fra forskellen til andre ting. Ting er ikke kun mentale skabeloner. De har egenskaber, som intet har med det sproglige at gøre.”

Birgitte Kirkhoff understreger dog, at det ikke er fordi tingene har en essens i sig, men snarere at de har nogle særlige kvaliteter, egenskaber og historier, der karakteriserer netop dem.

”En bog er ikke en bog, fordi dét her er et glas”, siger hun og løfter vandglasset ved siden af udstillingskataloget. ”Den er en bog, fordi den ligner andre bøger og kan noget bestemt og ser ud på en særlig måde.”

Historien bor i tingene
Mange af værkerne består af genstande, som emmer af historier, man kun kan gisne om.

Gitte Schäfer sætter fundne objekter sammen i underfundige konstellationer, og i Daniel Knorrs værk Stateof Mind er enkelte bogstaver og ord, som træder frem i nogle stenlignende objekter, det eneste som afslører, at stenene er klumper af gamle, indtørrede dokumenter. Mere præcist Stasis dokumentation af DDR borgeres gøren og laden,som man i 1989 forsøgte at afskaffe ved at køre dem gennem en våd makulator.

Men bevæger vi os så ikke væk fra tingens egen væren, når værket handler om kontekster? Det mener Birgitte Kirkhoff ikke, for det særlige ved tingenes måde at bære erindringen på er, at historien er en del af tingen selv. ”Ligesom arvestykket fra din bedstemor ikke repræsenterer hende, men nærmest er en del af hende. Det er derfor vi passer godt på de ting vi har.”

Magiske tidskapsler
Til tider er det som at træde ind i et univers, der har tilhørt nogle andre. Vi taler om, hvordan man gennem tingene kan komme tæt på nogen, der ikkeer der. Hvordan sovjetborgeres kriminaliserede hverdagsliv ligger skjult i Knorrs sten eller hvordan man foran Martin Erik Andersens forladte værelse fornemmer et andet menneskes tilstedeværelse. På det seneste er arkivet kommet i mange kunstneres søgelys.

Er det fordi tingene indkapsler fjerne egne, andre skæbner og hensvundne tider, at de er omgærdet med så stor fascination? Tingene kan gøre noget fraværende nærværende, og dét er en meget væsentlig pointe ved det materielle, siger Birgitte Kirkhoff, da vi står foran Sissel Tolaas’ duftbaserede værk WAR/RAW. Ved at trykke på en knap kan man lugte til 1. Verdenskrigs slagmarker og i bogstavelig forstand indånde krigens rædsler i sine egne lunger.

”Der kommer døde soldater hjem fra krigene ude i verden, og fordi det er så fjernt, og for os herhjemme foregår i medierne, er det svært at forholde sig til. For jo mere sanseligt og fysisk, man oplever virkeligheden, desto mere mærkes den.”

Tilbage til objektet
Udstillingen er en hyldest til tingene og den materielle kultur, som ofte har stået i skyggen af mennesket, ånden og intellektet. Men ting er aktører, der påvirker vores adfærd som brugsobjekter og kulturelle markører.

”Tingene er ikke bare skabt af os, de skaber også os. Vi lærer gennem vores omgang med den fysiske virkelighed, f.eks. udvikler børn deres motorik og selvbevidsthed gennem ting.” Birgitte Kirkhoff mener også, at den aktuelle kunstscene på ny peger i retning af kunstobjektet og dets kvaliteter i sig selv efter årtier, hvor objektet mere har været betragtet som tegn for en større, abstrakt helhed såsom køn, identitet, politik osv.

”Alle kunstnere arbejder med materialitet helt generelt, men jeg tror, at det er langt mere legitimt i dag at vedkende sig arbejdet med det formelle og det tingslige, end det f.eks. var i 90’erne. Der er helt sikkert nogen, der synes, at det er en gammeldags holdning og en gammeldags udstilling, men dén tror jeg selvfølgelig ikke selv på!”