Træd ind i edderkoppens verden: Frederik Næblerød om skaberkraft, masker og fællesskab

Med mere end 30 malerier, 23 skulpturer, to totalinstallationer, et live-atelier og en 20 meter lang edderkop på museets facade sprænger udstillingen både fysiske og mentale rammer – og har tiltrukket besøgende fra hele landet og udlandet.

Hvad driver hans kunst: impulser, fællesskab, masker? – og er edderkoppen som portal til noget større?

Frederik Næblerød (FN): Det startede mere som en følelse end en plan. Jeg ville skabe et sted, hvor man mærker, at vi hænger sammen på kryds og tværs. Titlen All Walks of Life handler om alle slags mennesker.

FN: Kunsten er min måde at møde verden på, min stemme, når ord ikke er nok. Gennem min kunst forsøger jeg at forstå verden og mig selv. Den er en kanal for energi, frustration, nysgerrighed og håb. Kunsten har åbnet muligheder for møder og fællesskaber, jeg ellers ikke ville have oplevet, og det håber jeg, udstillingen afspejler.

FN: Facaden blev som en hud for museet – et levende væsen, der binder tråde mellem inde og ude, det indre og det ydre. Den symboliserer en dobbelthed: noget faretruende og mørkt på den ene side og noget legende og humoristisk på den anden. Jeg håber, folk kan grine og spejle sig i dens symbolik. Man skal ikke være bange for edderkoppens mørke – det kan rumme sandheder, som er vigtige.

FN: Ja, edderkoppen opsummerer maskerne, vi bærer, og forbindelserne mellem mennesker – et skjold og et spejl på samme tid.

FN: Jeg ville vise processen, ikke kun resultatet. Publikum kan se mig arbejde, stille spørgsmål eller selv eksperimentere. Ved siden af ligger et værksted for børn og voksne – et rum uden regler, hvor man kan udforske og skabe. Det har været vigtigt for udstillingens kurator, Rasmus Stenbakken, og for mig at invitere folk indenfor og understrege, hvor vigtig kreativitet, fællesskab og fantasi er – især i en digital verden.

FN: Vi bærer alle masker – nogle beskytter os, andre afslører os. Jeg maler dem som levende væsener. De rummer historier – sjove, tragiske, groteske eller livsbekræftende – og man genkender ofte noget af sig selv i dem. Maskerne fungerer som spejle, ikke blot skjold, og giver indsigt i menneskets mange facetter, sårbarheder og styrker. Jeg er dybt fascineret af menneskets kompleksitet.

FN: Mood Swings er et godt eksempel. Her fylder over 30 masker hele lærredet – i alle regnbuens farver – og hver enkelt bærer sin egen følelsesmæssige historie. Nogle smiler stort, andre ser bekymrede ud, og nogle rummer flere følelser på én gang. Det er som et mini-univers af menneskelige oplevelser, hvor man både kan genkende sig selv og opdage sider af følelser, man normalt ikke ser. Humor og melankoli sameksisterer og giver værket både intensitet og varme. Den gule baggrund symboliserer energi, nysgerrighed og lys – men også sårbarhed og eftertænksomhed.

FN: Absolut. De dukker op i keramikskulpturer og bronzeskulpturer. Det er interessant, hvordan de samme figurer får forskellige udtryk afhængigt af materiale og teknik – olien giver dem glød og bevægelse, keramikken tilføjer taktilitet og tyngde, og bronzen giver dem et næsten monumentalt nærvær. På den måde lever masker og figurer videre på tværs af medier og giver publikum mulighed for at møde dem i flere dimensioner.

FN: Det er en dokumentation af processen. Fotografier af Fredrik Clement, skitser, noter og fragmenter af idéer viser, hvordan hvert maleri og hver skulptur vokser frem. Det giver publikum et indblik i, hvordan kunstværker fødes – og viser, at processen er lige så vigtig som det færdige værk.

FN: Ja, livet er sådan. Et billede kan både skræmme og trøste. Jeg vil, at folk mærker noget, de kan genkende i sig selv eller andre. Humor er vigtigt – livet er hårdt nok i forvejen.

FN: Jeg ville have, at man bevæger sig gennem udstillingen, som om man træder ind i et menneskes sind. Der er mørke og lyse steder, humor, angst, kærlighed – og til sidst et sted, hvor man føler sig lidt lettere.

FN: Ja, efter Berlin hos Jeppe Hein i 2022 er min kunst blevet mere fokuseret. Atelieret i Sydhavnen er mit safe space – ro, arbejde og refleksion. Her eksperimenterer jeg med oliemaling, blæk, keramik og bronze, hver teknik med sin egen dynamik og uforudsigelighed, som jeg bruger til at give figurerne liv.

FN: For mig er det en slags symbolsk slutning i udstillingen – eller måske et åndehul efter den farverige og dynamiske rejse. Huset blev ødelagt af orkanen Urd og stod tilbage som et sårbart skelet. At genskabe det var en måde at insistere på overlevelse og menneskelig skabelse. Det handler om, at noget kan blive slået i stykker og stadig bygges op igen – ikke som det var, men som noget, der rummer både det tabte og det håbefulde. Huset er et stille rum midt i kaosset, et sted hvor publikum kan trække vejret og mærke både skrøbeligheden og styrken i det, vi skaber sammen.

FN: Jeg henter inspiration alle vegne. Fra kunsthistorien – Picasso, Bruegel, Jorn, Kirkeby, Grosse, surrealismen og ekspressionismen – til mennesker, jeg møder i hverdagen. Den respekt og kærlighed hænger i værkerne. Og så elsker jeg det teatralske: masker, hatte, overdrevne figurer. Lidt som hos Bruegel. Det er som et karneval, hvor hele menneskelivets kompleksitet kommer til syne på én gang.

FN: At de mærker menneskelig varme, humor, mørke og lys – og at de oplever, at kunsten kan være både et fristed og et spejl.

FN: Mere offentlig kunst – midt i hverdagen, hvor folk ikke forventer det. Som edderkoppen – inviterende, skræmmende, fuld af liv og historier.