Traneudstillingen bliver til Tranen
Kunstinstitutionen har eksisteret siden 1970 og har haft mange prominente kunstnere som udstillere. Nu forenkler man navnet.

Kunstinstitutionen har eksisteret siden 1970 og har haft mange prominente kunstnere som udstillere. Nu forenkler man navnet.
info
I februar 2015 bliver Gentoftes legendariske samtidskunstinstitution Traneudstillingen til Tranen. Kunstinstitutionen har eksisteret som udstillingssted for kunstneriske nybrud siden 1970, dengang under navnet Tranegården. I 1985 blev den tegnet ind i arkitekturen for det nye Gentofte Hovedbibliotek og fik navnet Traneudstillingen. I 2015, 30 år senere, forenkler man så navnet til blot Tranen.
Tranen er en rumligt beskeden men indholdsmæssigt markant udstillingsplatform for kunstneriske nybrud på den danske og internationale samtidskunstscene.
Siden 1970 har mange markante danske kunstnere som Albert Mertz, Claus Carstensen og Per Kirkeby her fundet rum til udvikling af nye kunstneriske udtryk og bevægelser. Samtidigt har store internationale navne som Sol Lewitt, Bruce Naumann, Dennis Oppenheim og Robert Rauchenberg gæstet Hellerup med værker skabt til stedet.