Udstilling på KH7 viser bogomslag uden indhold

Af
23. januar 2020

“Beskueren skal lege med. Man får et anslag og skal selv fylde indholdet i”, fortæller Kamilla Jørgensen og Tanja Nellemann om udstillingen OMSLAG2020, der viser 40 bogomslag af kunstnere og forfattere til bøger uden indhold. Et indhold man selv må tænke sig til.

Kunstnerbogen OMSLAG2020. Foto: Pernille Thorup Nørbo.

“Beskueren skal lege med. Man får et anslag og skal selv fylde indholdet i”, fortæller Kamilla Jørgensen og Tanja Nellemann om udstillingen OMSLAG2020, der viser 40 bogomslag af kunstnere og forfattere til bøger uden indhold. Et indhold man selv må tænke sig til.

Af
23. januar 2020


info

Udstilling OMSLAG2020 17 jan  -> 1 feb KH7 artspace Sydhavnsgade 7, 8000 Aarhus C.

“Beskueren skal lege med. Man får et anslag og skal selv fylde indholdet i”, fortæller Kamilla Jørgensen og Tanja Nellemann om udstillingen OMSLAG2020, der viser 40 bogomslag af kunstnere og forfattere til bøger uden indhold. Et indhold man selv må tænke sig til.

Det er fredag d. 17. januar, og jeg er til udstillingsfernisering og bogreception på KH7 artspace i Aarhus. Det store udstillingslokale, der med sit rå udtryk oser af levn fra havnens gamle industrihverv, danner ramme for OMSLAG2020 – en udstilling, der præsenterer forestillinger om potentielle fremtidige bogudgivelser.
På to bordopsætninger, der fylder det meste af lokalet, ligger en række bogomslag. Nogle udvalgte bogomslag er blevet forstørret og hænger på væggene eller står på gulvet.

KH7 kunstnerbog omslag2020
Det store rå udstillingslokale hos KH7 artspace danner ramme for OMSLAG2020. Foto: Pernille Thorup Nørbo.

Judge a book by it’s cover

Den metaforiske (og sympatiske) sætning ‘don’t judge a book by it’s cover’, som henviser til, at man ikke skal vurdere nogen eller noget alene ud fra udseendet, må i denne sammenhæng afvises totalt. Omslagene er det eneste, vi denne fredag eftermiddag får givet, og det er herfra fantasien må udspringe.

Normalt vil man sige, at bogomslaget er den form, der omfavner bogens indhold, altså selve siderne i bogen. Men til OMSLAG2020 er bogomslagene berøvet indholdet og står alene. Formen bliver altså på sin vis til indholdet.

Læs også:
Anmeldelse af udstillingen .)!”:)/;?! – An exhibition in and against the written language med blandt andre Kamilla Jørgensen

Det fiktive, manglende indhold i bøgerne spænder vidt, og med titler som Dyr og planter der lever på andre dyr og planter (Jacob Borges), Liste over mulige måder at mislykkes på (Mette Østgaard Henriksen) og Den Yttersta Yttersta Yttersta Yttersta Yttersta Dagen (Pär Thörn) har de 20 billedkunstnere og 20 forfattere givet de besøgende alle muligheder for at lade fantasien og spekulationerne løbe frit.

omslag2020
Tanja Nellemann Kruse. Foto: Tine Hvolby.

De århusianske kunstnere Kamilla Jørgensen og Tanja Nellemann Kruse, som har inviteret de andre kunstnere til at deltage i projektet, påpeger netop beskuerens frie råderum:

“Beskueren kommer til at lege med, fordi man får et anslag til noget, og selv skal fylde indholdet i. Der er meget rum til beskueren i projektet og bogomslagene”.

Når en bog bliver en skulptur

Udstillingen har også kastet en bogudgivelse af sig. Bogen OMSLAG2020 er en skulpturel samling af de 40 omslag, der i størrelse spænder fra pladecoverformat til mikroregelbog. Når man bladrer i bogen, dukker der fortsat forsider og bagsider op. Formen bliver til stadighed ved med at fremtræde som indhold. Og det udfordrer måden hvorpå vi normalt tænker litteratur og bøger:

“Det er spændende, hvordan man laver eller tænker litteratur lidt mere tredimensionelt. Hvordan man gør det til skulptur, og hvordan man får litteraturen til at se lidt anderledes ud” siger Kamilla Jørgensen.

Kamilla Jørgensen. Foto: Jacob Juhl Christensen.

Med forskellige papirkvaliteter og størrelser får kunstnerbogen en stoflig og taktil kvalitet, hvilket tilføjer en ekstra sansemæssig dimension til udgivelsen.

Læs også:
Artikelserien om kunstnertidsskrifter igår, idag og i morgen.

Krydsfeltet mellem litteratur og billedkunst

At lave en udstilling om bogomslag udspringer for Tanja Nellemann og Kamilla Jørgensen af en interesse for at arbejde i et mellemrum mellem sprog og billedkunst. Derfor er det også oplagt, at der både er bogomslag fra billedkunstnere og forfattere. Flere af omslagene er da også udarbejdet i et flydende felt mellem de to genrer, og nogle kunstnere har arbejdet med fiktive litterære udgivelser selvom deres primære kunstneriske arbejde er billedkunstnerisk.

For illustrator og billedkunstner Signe Parkins, hvis omslag har fået titlen Til ingen verdens nytte – 1000 tegninger, giver det god mening at bruge elementer fra litteraturen, selvom hun primært arbejder med tegninger:

”Jeg har en vild produktion af tegninger, der kører hele tiden. Det knopskyder i alle mulige retninger, og så prøver jeg at samle tingene i nogle bogværker for på en eller anden måde at holde styr på det”.

Signe Parkins. omslag2020
Et udvalg af Signe Parkins’ tegninger. Foto: Pernille Thorup Nørbo.

På bordet kan man se et udvalg af Parkins’ tegninger og danne sig et indtryk af, hvordan en mulig udgivelse ville udforme sig.

Ufuldendte potentialer

Tanja Nellemann og Kamilla Jørgensen fortæller, at selvom flere af bogomslagene rummer en alvor eller har en underspillet politisk tone er udgangspunktet legende. Det er en ide, man kaster op i luften, som ikke behøver at blive realiseret, og som Kamilla Jørgensen pointerer, er det “tit, at ideen er smukkere, end det der bliver realiseret – fordi man kan forestille sig det perfekte”.

Læs også:
Ugens kunstner – Tanja Nellemann

Dog lufter flere af kunstnerne denne fredag eftermiddag ideen om netop at realisere deres bøger. Billedkunstner Thorgej Steen Hansen fortæller, at fotografiet på hans bogomslag er fra Mojaveørkenen, og at han allerede har skrevet nogle af digtene til bogen Lyden af skridt – og andre refleksioner på vandring gennem relativt øde områder. Bind 1: Mojaveørkenen. 27 digte af Thorgej Steen Hansen.
De 27 digte kunne han godt tænke sig at færdiggøre, og titlen rummer ligeledes muligheden for flere bind fra andre, relativt øde områder, som han selv siger det.

Thorgej Steen Hansens bogomslag med bagsidefotografi fra Mojaveørkenen. Foto: Pernille Thorup Nørbo.

Men der er noget forløsende ved at beskue og fantasere over det uforpligtende, som bogomslagene er bygget op om. Det eneste jeg skal gøre, er at dømme bogen på dens udseende og ellers gruble over, om Mørkets Horisont (Iben West & Klaus Marthinus) er en astronomibog eller en krimi.

Jeg kaster et sidste blik på de mange bogomslag, der sætter tanker igang om fortællinger, der endnu ikke er skrevet – og går hjem med min skulpturelle kunstnerbog.

Fakta

Bogen OMSLAG2020 er udgivet på forlaget Antipyrine.