Ugens kunstner – Anu Ramdas

Af
7. september 2016

Anu Ramdas kunstneriske praksis er et multimedialt engagement med det fotografiske snarere end fotografiet i sig selv. Hun arbejder med fotografiske koncepter, men udtrykker dem i så forskellige medier som objets trouvés, lyd- og videooptagelser og installation. Lige nu er hun aktuel i udstillingen Against the Grain hos Galleri Image i Aarhus.

Anu Ramdas: Uden titel, 2016, timeglas med magnetisk sand, 40 harddiske. Fra udstillingen Mauna, Danske Grafikere. Foto: A. Ramdas

Anu Ramdas kunstneriske praksis er et multimedialt engagement med det fotografiske snarere end fotografiet i sig selv. Hun arbejder med fotografiske koncepter, men udtrykker dem i så forskellige medier som objets trouvés, lyd- og videooptagelser og installation. Lige nu er hun aktuel i udstillingen Against the Grain hos Galleri Image i Aarhus.

Af
7. september 2016

Anu Ramdas kunstneriske praksis er et multimedialt engagement med det fotografiske snarere end fotografiet i sig selv. Hun arbejder med fotografiske koncepter, men udtrykker dem i så forskellige medier som objets trouvés, lyd- og videooptagelser og installation. Lige nu er hun aktuel i udstillingen Against the Grain hos Galleri Image i Aarhus.

Portræt af Anu Ramdas. Foto: Suada Demirovic, 2016
Portræt af Anu Ramdas. Foto: Suada Demirovic, 2016

Anu Ramdas deltog i udstillingen Ung Dansk Fotografi ’15 med tre værker, der indskrev hendes analoge fotografier i en rumlig, skulpturel kontekst, og således genintroducerede den tredje dimension. Med deres afklarede sorthvide æstetik og enkle motivverden eksisterer de som hermetiske symboler af ukendt oprindelse og modstår en entydig læsning.

Gennem sine værker søger Ramdas at skabe billedmæssige associationer hos beskueren snarere end at henlede tankerne på en konkret affotograferet hændelse. Værkernes abstrakte overflader eksisterer uden for tid og sted, åbne for fortolkning; men deres skabelse er afhængig af helt konkrete kemiske og fysiske årsagsrækker.

På soloudstillingen One and Three Monochromes udstillede Ramdas tre (næsten) monokrome værker i hundredåret for skabelsen af Malevich’ Black Square, maleriets ”nulpunkt”. I modsætning til Malevich’ totale formalisme og løsrivning fra den fysiske erfarings referenceramme, eksisterer Ramdas’ monokromer som resultat af denne fysiske verdens egne spor i billedplanet. Udgangspunktet for værkerne er Ramdas’ personlige horoskop, bestilt af hendes mor og udført af en indisk astrolog in absentia. Disse dokumenters bagsider, overført til inkjet print, bærer stadig mærker af skriften på forsiden samt lysnedbrydningens gulnende effekter.

Installationview fra udstillingen One and Three Monochromes, 2015, C4-Projects, København. Foto: A. Ramdas
Installationview fra udstillingen One and Three Monochromes, 2015, C4-Projects, København. Foto: A. Ramdas

Semiotikeren C. S. Peirce beskrev indeksikalitet som et forhold mellem tegn og objekt, hvor der findes en direkte forbindelse, et spor, hinsides behovet for fortolkning. Både den analoge films billedspor og skriften og lysets mærker på papiret er tegn i denne forstand.

Frem til 9. oktober kan Anu Ramdas’ værker, skabt i samarbejde med Christian Danielewitz, opleves på udstillingen Against the Grain på Galleri Image. Sammen er Ramdas og Danielewitz rejst til industriminerne i Baotou i Indre Mongoliet, hvor den radioaktive sø Weikuang, en affaldsdæmning, ligger som et ar i landskabet og med ørkenvinden spreder radioaktivt støv til de omgivende byer. Minedriften i området bedrives med henblik på udvindingen af Rare Earth Minerals, der anvendes i produktionen af bl.a. smartphones og digitalkameraer.

Ramdas og Danielewitz medbragte sorthvide analoge negativer, forseglet mod lyspåvirkning bag sølvfolie i kuverter, som de eksponerede in situ ved at injicere støvet fra det radioaktive metal thorium 232 ind mod negativet. Fotografi forvandles til radiografi idet strålingen aftegner sig som eksplosioner og faretruende atmosfæriske fænomener på filmen. I udstillingen mødes Ramdas’ undersøgelser af de fotografisk indeksikale tegn således med fotografiets produktionsmidlers konkrete aftegning i miljøet omkring Baotou.

Portfolio (se flere billeder ved at klikke på ét af dem)

Uden titel, 2016, sort/hvid fotografi af kunstnerens farfar, taget af kunstnerens far i 1984. Fra udstillingen Mauna, 2016, Danske Grafikere. Foto: A. Ramdas
Uden titel, 2016, sort/hvid fotografi af kunstnerens farfar, taget af kunstnerens far i 1984. Fra udstillingen Mauna, 2016, Danske Grafikere. Foto: A. Ramdas
Installationsview fra udstillingen Mauna, 2016, Danske Grafikere. Foto: A.Ramdas
Installationsview fra udstillingen Mauna, 2016, Danske Grafikere. Foto: A. Ramdas
Uden titel, 2016, grafit pulver på diasglas. Fra udstillingen Mauna, Danske Grafikere. Foto: A. Ramdas
Uden titel, 2016, grafit pulver på diasglas. Fra udstillingen Mauna, Danske Grafikere. Foto: A. Ramdas
The Future is Already Written by the Hands, 2015, ink-jet print på transparent folie monteret mellem to akrylplader på podie. Fra udstillingen Ung Dansk Fotografi '15, Fotografisk Center, København. Foto: A. Ramdas
The Future is Already Written by the Hands, 2015, ink-jet print på transparent folie monteret mellem to akrylplader på podie. Fra udstillingen Ung Dansk Fotografi ’15, Fotografisk Center, København. Foto: A. Ramdas
Orbiter - The Space Compressor, 2015, print på vinyl i lyskasse med aluminiumsramme. Fra udstillingen Ung Dansk Fotografi '15, Fotografisk Center, København. Foto: A. Ramdas
Orbiter – The Space Compressor, 2015, print på vinyl i lyskasse med aluminiumsramme. Fra udstillingen Ung Dansk Fotografi ’15, Fotografisk Center, København. Foto: A. Ramdas
Installationview fra udstillingen One and Three Monochromes, 2015, C4-Projects, København. Foto: A. Ramdas
Installationview fra udstillingen One and Three Monochromes, 2015, C4-Projects, København. Foto: A. Ramdas
Uden titel, 2015, lysstofrør med orange filter. One and Three Monochromes, 2015, C4-Projects, København. Foto: A. Ramdas
Uden titel, 2015, lysstofrør med orange filter. One and Three Monochromes, 2015, C4-Projects, København. Foto: A. Ramdas
White noise (neighbors), 2012, mikro audio kassette. (393 Philips pocket memo). Fra udstillingen Light! More Light!, Atelier 35, Bucharest, Rumænien. Foto: A. Ramdas
White noise (neighbors), 2012, mikro audio kassette. (393 Philips pocket memo). Fra udstillingen Light! More Light!, Atelier 35, Bucharest, Rumænien. Foto: A. Ramdas
Galactites Tomentosa (Astereaceae), 2012, tre pressede Galactites Tomentosas monteret i akryl display boks. Fra udstillingen Light! More Light!, Atelier 35, Bucharest, Rumænien. Foto: A. Ramdas
Galactites Tomentosa (Astereaceae), 2012, tre pressede Galactites Tomentosas monteret i akryl display boks. Fra udstillingen Light! More Light!, Atelier 35, Bucharest, Rumænien. Foto: A. Ramdas
Sunday, January 31st 14:21:31 CET Juche 99 (2010), 2011, ink-jet print på semi gloss papir monteret på dibond. Fra udstillingen Anstrøg II, 2011, Galleri Christina Wilson, København. Foto: A. Ramdas
Sunday, January 31st 14:21:31 CET Juche 99 (2010), 2011, ink-jet print på semi gloss papir monteret på dibond. Fra udstillingen Anstrøg II, 2011, Galleri Christina Wilson, København. Foto: A. Ramdas

Fakta

Anu Ramdas er født i 1980 i Sønderborg. I dag bor og arbejder hun i  København. Hun er uddannet fra Kunstakademiet i Malmø 2004-06. Derudover har hun en MFA fra Kunstakademiets Billedkunstskoler. I 2009 -10 var hun udvekslingsstuderende på Central Academy of Fine Arts i Beijing. Siden 2014 har hun været ansat på Kunstakademiets Billedkunstskoler, hvor hun er tilknyttet fotolaboratoriet, som undervisnings og værkstedsassistent. Se hele kunstnerens CV her