Ugens Kunstner: Cai Ulrich von Platen

To aspekter kendetegner Cai Ulrich von Platens (f. 1955) mere end 40-årige kunstneriske praksis: Han er en maler, der gennemgående også anvender en bred vifte af andre medier og metoder, herunder tegning, fotografi, skulptur, installation og film. Og så er han en kollega, der lige så konsekvent holder sig åben for dialog og samarbejder med andre, og som gennem årene både har initieret og medvirket i en lang række eksperimenterende kunstnerstyrede projekter og udstillingssteder, herunder Gud & Grammatik, Kongo, TAPKO, PIRPA og LOKALE.

Trods de mange forskellige sammenhænge og kontekster, som von Platens har arbejdet i, er billedet – eller billeddannelsen – altid det væsentligste. Og for ham er maleriet den udtryksform, der giver den mest direkte adgang til meget grundlæggende, billeddannende processer: til koncentration og improvisation, til det legende og intuitive.

Maleriet har altid stået centralt i von Platens praksis, og det er først i 1990’erne, at han også begynder at ”oversætte” sine fortællinger til installationer. De malede motiver flytter over på, eller erstattes af fysiske genstande, og vejen er dermed banet for at gøre hele rum til billeder.

Hverdagsregisteringer

Cai Ulrichs von Platens fotografiske praksis begyndte allerede i slutningen af 60’erne, som det fremgår af bogen Fotografier fra 2020 – og et indlysende parallelspor til fotografiet er en lille håndfuld filmede hverdagsregistreringer, herunder værkerne SUM (2015), Long Bien Bridge (2008) og Tiden på Gaden (1985). Foto og film er for von Platen en måde at holde iagttagelsen af virkeligheden levende og meningsfuld. Han dokumenterer nøgternt og udramatisk, og giver derved god plads til beskuerens egne iagttagelser og erindringer.

De mange forskellige tilgange til faget har ikke afløst hinanden kronologisk; de er snarere i spil hele tiden. Cai Ulrich lader sig bevidst forstyrre af skiftet mellem metode og udtryk. Han er en homo ludens, et legende menneske, for hvem afbrydelsen – og den distance der opstår ved periodevis at skifte medie – sikrer et fornyet, kritisk blik på sit eget arbejde, men også muligheden for at genopdage den oprindelige fascination af de enkelte metoder og af faget som sådan. Udstillingen En Bærende Væg i PIRPA 2016, var et bud på, hvordan mange års billeder kan filtreres til en overraskende helhed.

Samarbejder

Et væsentlig aspekt af Cai Ulrich von Platens arbejde er hans erfaring med at henvende til og samarbejde med personer, institutioner og organisationer udenfor kunstens rum. Især har kunst til og med børn været et logisk fokuspunkt for en kunstner, der bevidst bruger leg og improvisation som en del af sin praksis. Willumsens og Thorvaldsens museer har således dannet ramme om omfattende børneprojekter, men især i Ballerup Kommune, hvor von Platen fra 2000 til 2015 stod for udviklingen af en børnekunstfond, der gradvist voksede til et kommunalt kunstråd, har han været meget aktiv.

Cai Ulrich von Platens arbejde kan netop nu opleves i Banja Rathnov Galleri og Clausens Kunsthandel på udstillingen KIKTUR I KUKURET, hvor han udstiller sammen med Hartmut Stockter. De to kunstnere mødes omkring et skævt og poetisk fokus på, hvordan vi aflæser natur, vores omverden, livet og døden.

Cai Ulrich von Platen bidrager her blandt andet med installationen Ventesals-maleri. Som besøgende vandrer man ind i en skov-virkelighed af imiterede rå træstammer i fuld størrelse, indirekte belyst gennem et grønt loft af stof. Mellem træerne møder man et idyllisk landskabs-tableau i miniature – et lille ”solbelyst” orange telt, omgivet af små model-træer. En trappe leder videre op på et podie, hvorfra man møder en udsigt ud over en ø i et grønt hav. Her er en tydelig hilsen til kollegaen Arnold Böcklins Dødens ø (1883). Men over Cai Ulrich von Platens ø svæver en engel i skumgummi mellem lamperne – oppe over det tredimensionelle, maleriske landskab.

Se Portfolio nedenfor