Ugens Kunstner: Christine Overvad Hansen

I Christine Overvad Hansens praksis er skulptur en yderst kropslig affære, der ofte har et påtrængende mellemværende med den menneskelige adfærd, omverdens- og selvforståelse. Siden hun i 2016 dimitterede fra Det Kgl. Danske Kunstakademi har hun gjort sig bemærket som en markant skulptør med en lang række udstillinger på museer og kunstinstitutioner i ind- og udland.

Christine Overvad Hansen (f. 1988) arbejder i et bredt materialeregister, der spænder over traditionelle skulpturelle materialer, som bronze og glaseret stentøj – såvel som mere utraditionelle eller hverdagsnære materialer, såsom salt, mascara, karamel og dyrepels.

Overvad Hansen er grundlæggende optaget af, hvordan materialerne kan anvendes som virkemidler i skulpturelle fortællinger – både i mødet med beskueren, med hende selv som performativ aktør eller gennem mekanisk handling. Hun arbejder således med en stor sans for både materialer og kroppes forandringspotentiale, deres transformerende kraft, samt for de udvekslinger og forhandlinger, der hele tiden finder sted mellem skulptur og krop.

Levende billeder

I enkelte af Overvad Hansens værker flyder krop og skulptur sammen, når hendes egen krop indgår i værket som instrument for en performativ handling. Dette var bl.a. tilfældet i Overvad Hansens afgangsværk In neutral equilibrium (2016), der senest blev vist under udstillingen Årets Kunstnerpris 2016 på Horsens Kunstmuseum.

Værket kunne ses, i forlængelse af hendes tidligere arbejde med den skulpturelle hybrid, karyatiden: en draperet kvindefigur, der optræder som både bærende søjle og udsmykning i antik græsk arkitektur. Centralt i værket udspændte en stof-figur sig således som en søjle op gennem rummet. Figuren tog sin endelige form, udstrakt mellem loft og gulv, og balancerende på to bronze-spyds tynde spidser, under Overvad Hansens performance på udstillingens åbningsdag.

I Overvad Hansens praksis ses performative handlinger dog ikke kun udført af kunstneren selv, men også af mekaniserede skulpturelle værker. Værker som Spinner Muley (2018), Drudge (2020) og Moderator (2021) udfolder – eller performer – således fortællinger om repetition og fastlåste menneskelige tilstande gennem uendelige loops af mekanisk bevægelse. Sidstnævnte værk kan lige nu opleves,som en del af Overvad Hansens aktuelle soloudstilling Hard coding soft tactics på Holstebro Kunstmuseum. En udstilling, der udspiller sig i spændingsfeltet mellem det faste, uforanderlige og det åbne, fleksible – det, der kan manipuleres.

Hårde koder og bløde strategier

Udstillingens titel svejser to begreber sammen: ‘Hard coding’ er et begreb fra computerverdenen, der benyttes om en programmeringspraksis, hvor data indlejres direkte i en kildekode eller et program. ‘Soft tactics’ dækker derimod over subtile manipulationsteknikker, der gør det muligt for en person at udøve stærk indflydelse på en anden – en slags blød magt, der nærmest kryber ind under huden. Udstillingens værker spænder sig ud mellem disse to poler: Mellem det statiske og fastlåste og den manipulerede transformation.

Værkerne i Hard coding soft tactics udgør en forsamling af skulpturelle personaer, der hver især fortæller en historie om fysiske og psykiske tilstande. De søger efter et fællesskab eller efter at bryde ud af en relation. I mødet mellem mekaniske gentagelser af handlinger, bløde modellerede former i bronze eller brændt stentøj, tekstiler og fjer udgør værkerne tilsammen en fortælling om det prægnante øjeblik, hvor et fastlåst handlemønster – måske – bliver muligt at bryde. Sådan veksler, forskyder, forskubber og oversætter værkerne hele tiden relationen mellem kroppe, psyke og materialitet.

Mytologi møder hverdag

Konturer af øjne, et sæt ben, formen af noget, der kunne være et ansigt. Overvad Hansens skulpturelle værker er både animerende og animerede. De imiterer, aktiverer og performer menneskekroppen, og insisterer med deres mekaniske motorer både på menneskets konstanter og menneskets tidsbundne foranderlighed og fleksibilitet.

I soloudstillingen Figura Carpool på Gether Contemporary (2020), udfoldede en række skulpturer på lignende vis helt andre fortællinger om forvandling, overskridelse og transformation. Med værker som Byblis (2020) og Folie à deux (2020) blandede udstillingen bearbejdninger af mytologiske fortællingers aktører med mellemmenneskelige fænomener, som omsorg, svigt, magt og kærlighed.

Sammen fortalte værkerne ikke blot om forvandlingen som flugten fra en krop – og om flugten fra forvandlingen – men også om de overskridelser og transitioner, der sker, når vi træder ind og ud af sociale relationer i vores spejlinger af hinandens kroppe og handlinger og det ambivalente potentiale, der findes her.

Med deres koblinger af kroppe og materialitet, myter og hverdagsbegivenheder, bevæger Overvad Hansens værker sig ofte i grænselandet mellem det kropsligt erfarede og det spekulativt fiktive – alt imens de giver os muligheden for at genkende os selv og hinanden i deres sælsomme og nærværende værkkroppe af bronze, stentøj og aluminium.

Se portfolio nedenfor.