Ugens kunstner – David Stjernholm

I David Stjernholms værker overskrides grænserne mellem teknologi og biologi. Kunstneren er optaget af, hvordan usynlige fænomener såsom stråling, højfrekvent fluorescerende lys, brandhæmmere og det digitale trænger sig ind på mennesket. Hans værker undersøger NatureCulture – verden som en foldning af det naturlige og kunstige.

“You feel the vibration of your phone, but there’s no new messages, no notifications, no calls, only phantom vibration syndrome. Nerves fragile like white charcoal that sing when handled.”

Sådan lyder det i David Stjernholms værk The Buzz fra 2014. Et intimt rum formet af gipsvægge med strålingshæmmende maling i galleriet Last Resort. Japanske forkullede binchotan-egetræsgrene, berømte for at kunne rense vand, er opsat på galleriets vægge, og ledninger er trukket igennem installationen. De former et sluttet kredsløb, hvor omgivelsernes stråler ikke kan trænge ind. Et værk, som fremstår på én gang rent og samtidigt mættet af referencer til de usynlige lag, vi er påvirket af i vores daglige færdsel i verden.

Og det er netop besmittelse, transformation og overførsler fra en sfære til en anden, som er de gennemgående temaer i Stjernholms virke. Som i videoværket Streams fra 2015, hvor han undersøger naturens vandstrømme koblet til digitale ’live streams’.

Vand, strømme, floder og skyer er begreber, der eksisterer både i den digitale verden og den fysiske, og det er billeder, der bistår os i vores møde med technosfærens abstrakte og immaterielle univers.

Overløbene mellem forskellige miljøsystemer og sammenfald mellem det naturskabte og det kulturskabte dukker frem igen og igen hos Stjernholm. Særligt myrernes strømmende bevægelser er et billede, der foldes ud i hans værker.

‘Formic’ kommer af latin og betyder ‘myre’. Det er også navnet på et udstillingssted for myrer, som David Stjernholm skabte i 2014. Udstillingsstedet er et terrarium på 15x25x15 cm, hvori en myrekoloni lever. En miniature-kunsthal, hvor Stjernholm har kurateret en række udstillinger af yngre danske samtidskunstnere, der hver har skabt en installation særligt til myrernes sanseapparat.

Perspektivet er drejet væk fra det menneskelige her og ind mod de mikrouniverser, der eksisterer parallelt med vores. Myrerne går igen i en serie værker bl.a. Router fra 2014 og også Pathfinder, en massiv technoinstallaion, som lige nu kan opleves på Tranen i Gentofte.

Pathfinder er skabt som en materialisering af internettet. Udstillingen formes af hundreder af rør opstillet på stribe i en labyrintisk struktur. Igennem dem er trukket internetkabler tilsluttet naboinstitutionen Gentofte Hovedbiblioteks massive informationssøgningssystem.

Signaturfotografiet for udstillingen er en aluminiumsstøbning af et myrebo i en pakke fra ebay. Myrerne er et billede på parallellerne mellem det virtuelle og det fysiske. Deres veludviklede stifinder-evner, der gør, at de kan finde den hurtigste vej igennem et givet rum, har links til designet af internettets arkitektur. I Pathfinder bevæger menneskerne sig igennem labyrinten, som myrerne løber igennem Formics installationer. Stifindningen er som en fysisk version af vores browsing på nettet, hvor vi igennem hyperlinks, interfaces og bevidsthedsmæssige koblinger fortsat sammensætter virkeligheden på ny.

Portfolio