Ugens kunstner: Esben Holk

Esben Holk (de/dem) skaber kunstværker, der udforsker identitet og krop gennem digitale verdener og kreativ kodning. Den selverklærede content-fetichist undersøger det digitale kunstrum fra et queer-feministisk perspektiv, hvor kønsnormer og fasttømrede identiteter bliver sprængt i tusind pixels. Kunstneren er aktuel med værket AUGMENT [X] – en Augmented Reality app, der skabes i samarbejde med en gruppe unge på Fyn som en del af kunstprogrammet ART X ACTION initieret af kunstbureauet Another Public.

R U ALSO LOST?, står der i fanebladet, når man besøger Esben Holks hjemmeside www.houseofkilling.com. Et spørgsmål, der beskriver kunstnerens praksis ret godt. For i Holks univers kan man næsten fortabe sig i internetbilleder og memes, ligeså vel som man kan føle sig fortabt mellem kønskasser og identitetskategorier.

Gennem sin digitale praksis undersøger Holk netop spørgsmål om identitet – eller måske man bør skrive identiteter, for i Holks verden er der ikke kun én, der er uendelige.

Nederst på hjemmesiden finder man et galleri med kunstnerens tidligere udstillinger såsom Jennifer Aniston Superfans fra 2017 – en humoristisk, neon-farvet billedserie, hvor skuespillerinden Jennifer Anistons ansigt er photoshoppet ind i alle mulige surrealistiske kontekster. Her optræder hun for eksempel i det ikoniske fotografi Crystal Powder from God fra 2000 af den hollandske New Media kunstner Micha Klein. På et andet billede optræder hun som Jomfru Maria og Jesusbarnet på én gang. I et tredje værk går hendes ansigt igen så mange gange, at man får fornemmelsen af en uendelig spejling.

Men hvorfor lige Jennifer Aniston? Udover at være et symbol på 2010’ernes nærmest gudedyrkende fankultur, repræsenterer skuespillerinden ifølge Holk den oprindelige cyborg – altså, hybriden mellem menneske og teknologi. Anistons position er nemlig både et menneske af kød og blod, krop og materie, men også en samling af information – et ikon skabt ud fra en fælles fortolkning.

Begrebet om cyborgen er tidligere blevet brugt i en queer-feministisk kontekst, møntet af den amerikanske kønsforsker Donna Haraway tilbage i 1980’erne. Et begreb, der stadig er hyperaktuelt i en nutidig kontekst, hvor grænsen mellem det biologiske og teknologiske i stadig grad bliver mere og mere udvisket.

Selvportræt som havfrue

Det er ikke kun Jennifer Anistons ansigt, der bliver photoshoppet ind i kunstnerens virtuelle billeduniverser. Det ses tydeligt på kunstnerens Instagram-profil, der bliver brugt som et slags online udstillingsrum.

Her ser man en uendelig masseproduktion af legesyge collager i skarpe farver – et kludetæppe af fundne internetbilleder og memes i bizarre sammensætninger. Her har kunstneren også indsat fotografiske udklip af sig selv – ofte poserende som havfrue. Og det er ikke helt tilfældigt – det magiske væsen med den skællede hale er for Holk et queer-symbol, der repræsenterer det abnorme, som udstødes af samfundet, fordi det netop falder udenfor normen med sin fiskede facon. I H.C. Andersens eventyr Den Lille Havfrue er havfruen også en social outsider, Her repræsenterer havfruen en længsel – længsel efter en anden krop, længsel efter prinsen, længsel efter at passe ind.

Hack the system

I kunstnerens værktøjskasse finder man blandt andet memes, 3D-landskaber, NFT’er (Non-Fungible Tokens) og Augmented Reality (AR). Sidstnævnte er en teknologi, der er bedst kendt fra spil som Pokémon GO og billedfiltre på sociale medier – et slags ekstra audiovisuelt lag på verden udenfor skærmen, oplevet gennem en skærm.

Og det er netop denne teknologi, der anvendes i kunstnerens kommende værk, som kan opleves til maj. Værket hedder AUGMENT [X] og er en AR-app, der downloades og opleves på en smartphone. Når man så er inde i app’en, peger man blot telefonen i retning af et specifikt sted og voilá – digitale skulpturer kommer til syne og interagerer med de selvsamme omgivelser, der findes uden for skærmen.

Esben Holks app-værk er en del af kunstprogrammet ART X ACTION, som er sat i værk af kunstbureauet Another Public. Det er et aktivistisk projekt på Fyn, der undersøger, om kunst kan fungere som et demokratisk talerør for børn og unge i en visuel kultur, domineret af massemedier og reklamer.

Her har Holk i løbet af en række workshops inddraget en gruppe unge billedskoleelever fra Ringe i, hvordan de kan få indflydelse på billedøkologien i verden udenfor skærmen gennem digitale og kunstneriske værktøjer.
Med app’en som kunstnerisk ramme får de unge muligheden for at overtage og manipulere med billeder og ikoner i deres by – og derigennem sætte deres aftryk på et byrum, de ikke har meget indflydelse på til hverdag.

Visuelle elementer i byen bliver hacket med nye lag af betydninger, bestemt og udført af de unge selv. Når man bevæger sig rundt i byen med telefonen i hånden vil Ringes visuelle identitet synes forandret med de unges digitale kunst-hacks og tilbyde et kig ind til en anden verden.

For Holk handler værket først og fremmest om at fremkalde en følelse af berettigelse hos de unge – en berettigelse til at deltage i billedskabelsen omkring dem. App’en er i første omgang stedsspecifik og tager udgangspunkt i Ringes bybillede under navnet AUGMENT [RINGE], men kan også opleves udvalgte steder i København. I fremtiden vil app’en også blive udvidet til andre byer.

Genfødt som en ø

Esben Holks kunstneriske univers er på én gang både fremadskuende og tilbageskuende. Det er tilbageskuende i sin nostalgiske internet-æstetik inspireret af start 1990’ernes pixelerede billeder og internetvenlige farvekoder.

Samtidig er der noget fremadskuende over kunstnerens brug af teknologiske værktøjer til at undersøge sociale og kulturelle spørgsmål om krop og identitet. Det kan man blandt andet se i værket Avatar Island fra 2020. Værket finder sted i computerspillet Second Life, en online virtuel 3D-verden, hvor kunstnerens oprindelige avatar Shyboy_1992 dør og genskabes som en ø.

Avatar Island bygger på den måde bro mellem det personlige og det utopiske ved at udfolde fantasien om nye fremtidsverdener, hvor fasttømrede idéer om køn og identitet, ja selv opfattelsen af krop og eksistens, revurderes.

På den måde kan man sige, at Holk skaber en form for glitch, en systemfejl, i den normative, fysiske virkelighed ved at afvise den og i stedet foreslå alternative virkeligheder, hvor krop og identitet kan udforskes på nye måder. Her kan man være hvem som helst og hvad som helst – en havfrue, en ø… kun fantasien sætter grænser.

Ctrl Alt Delete.