Ugens kunstner – Ester Fleckner

Forholdet mellem krop, billede og sprog udgør et gennemgående spor i Ester Fleckners arbejde, hvor analoge teknikker og de fejl, der opstår i processen, spiller en vigtig rolle. Gennem et fokus på det uperfekte og skæve afsøger kunstneren sprækkerne i de kategorier og identitetsparametre, som vi traditionelt definerer os selv og hinanden ud fra.

Siden sin afgang fra kunstakademiet i 2013 har Ester Fleckner koncentreret sin praksis om træsnittet, som er den enkleste, men også fysisk mest genstridige grafiske metode. I arbejdet med at snitte, valse og trykke indgår kroppen og hånden som et vigtigt redskab, hvilket er en væsentlig interesse for kunstneren, der med sin umiddelbare tilgang til de analoge teknikker bruger uforudsigeligheder og fejl som produktivt afsæt for nye greb, veje og muligheder.

Navigation i kollisioner
Fleckners værker tager ofte udgangspunkt i noget konkret genkendeligt som fx et stamtræ, et stykke papir eller en fortorvsflise, der bearbejdes i serielle forløb, hvor motiverne abstraheres, gentages og forskydes som forsøg på stadig nye tilnærmelser til det, der undersøges. Den processuelle tilgang understreges yderligere ved, at Fleckner arbejder med blyantskrevne tegninger og tekstfragmenter på trykkene, der nogle steder streges over, andre gange viskes ud som en del af en sproglig og visuel forhandling. På et tryk står der fx “The naked attempts”, og værkerne har netop karakter af personlige, næsten intime optegnelser, der på én gang antyder og undviger sammenhænge og betydninger.

På det konceptuelle plan er Ester Fleckner bl.a. inspireret af queer- og transteori, og i tråd med denne optik stiller hun i flere af sine værker spørgsmålstegn ved samfundets normative definitioner af køn, seksualitet og slægtskaber samt andre mere generelle ’sandheder’ om sprog og kultur.

I serien Clit-dick Register (2013) etablerer Fleckner eksempelvis et visuelt vokabular for kønslige attributter, der – som titlen indikerer – ikke lader sig entydigt aflæse. I seriens 22 tryk repeteres den samme U-form række efter række med små ujævnheder, hvilket giver en fornemmelse af, at det enkelte tryk såvel som hele serien kunne fortsættes og mutere i det uendelige. Om end der er et system, er dette ikke ensrettet eller afsluttet, og som det antydes i tekstbidderne i billedernes margin, er vores krop såvel som identitet og begær organiske størrelser, der ikke kan sættes på formel.

Poesiens potentiale
At ethvert forsøg på at kategorisere og repræsentere altid vil være mangelfuldt er ligeledes omdrejningspunktet for værkserien How to spell a sound that is physical (2014). Her tager Fleckner formelt afsæt i bl.a. ark af linjeret papir og lader forlæggets stringente grid kollapse på billedfladen som lag på lag af bløde, buede linjer, der i kombination med skriftlige udsagn reflekterer over de komplekse, utilstrækkelige forbindelser og sammenstød, som opstår i rummet mellem sprog, billede og materialitet – samt det potentiale, der netop ligger heri.

I sin tilgang har Ester Fleckner også meget til fælles med lyrikken, og som hun selv har formuleret det, tænker hun ofte på sin kunst som “en form for rumlig poesi”. Til sin aktuelle udstilling A closet does not connect under the bed på Overgaden har kunstneren lånt titlen fra et digt af den amerikanske forfatter Gertrud Stein, i hvilket Stein opremser sanseindtryk og formidler dem i et impressionistisk, fragmenteret sprog. På samme vis præsenterer Fleckner to nye serier af værker i henholdsvis træsnit og beton, der begge tager udgangspunkt i en dekonstruktion af skabet som fysisk objekt, som knyttes an til en undersøgelse af skabet i overført betydning: som en beholder, der definerer og holder os inde, men som også kan tænkes anderledes og overskrides.

Hvad, der er ude og inde, er umuligt at aflæse i værkerne. I stedet synes de at etablere deres egen orden og logik, der i lighed med Fleckners øvrige værker tilstræber at søge stemme og form til det, der ikke passer ind i etablerede kategorier og normer – uden at skabe nye hierarkier og grænsedragninger.

Portfolio