Ester Fleckner
Forholdet mellem krop, billede og sprog udgør et gennemgående spor i Ester Fleckners arbejde, hvor analoge teknikker og de fejl, der opstår i processen, spiller en vigtig rolle. Gennem et fokus på det uperfekte og skæve afsøger kunstneren sprækkerne i de kategorier og identitetsparametre, som vi traditionelt definerer os selv og hinanden ud fra.
Siden sin afgang fra kunstakademiet i 2013 har Ester Fleckner koncentreret sin praksis om træsnittet, som er den enkleste, men også fysisk mest genstridige grafiske metode. I arbejdet med at snitte, valse og trykke indgår kroppen og hånden som et vigtigt redskab, hvilket er en væsentlig interesse for kunstneren, der med sin umiddelbare tilgang til de analoge teknikker bruger uforudsigeligheder og fejl som produktivt afsæt for nye greb, veje og muligheder.
Fleckners værker tager ofte udgangspunkt i noget konkret genkendeligt som fx et stamtræ, et stykke papir eller en fortorvsflise, der bearbejdes i serielle forløb, hvor motiverne abstraheres, gentages og forskydes som forsøg på stadig nye tilnærmelser til det, der undersøges. Den processuelle tilgang understreges yderligere ved, at Fleckner arbejder med blyantskrevne tegninger og tekstfragmenter på trykkene, der nogle steder streges over, andre gange viskes ud som en del af en sproglig og visuel forhandling. På et tryk står der fx “The naked attempts”, og værkerne har netop karakter af personlige, næsten intime optegnelser, der på én gang antyder og undviger sammenhænge og betydninger.
På det konceptuelle plan er Ester Fleckner bl.a. inspireret af queer- og transteori, og i tråd med denne optik stiller hun i flere af sine værker spørgsmålstegn ved samfundets normative definitioner af køn, seksualitet og slægtskaber samt andre mere generelle ’sandheder’ om sprog og kultur.
