Ugens kunstner – Jacob Borges

Men fejlen er også interessant og produktiv for Borges, der med den undersøger et register af flove følelser, afmagt og angst.

Følelser, der også er viklet ind i selve det at være kunstner.

Antihelten
Hos Borges bliver et intimt mandligt rum fyldt af usikkerhed, forbehold og selvundersøgelse skildret konceptuelt og nøgent.

I udstillingen Der Stadtneurotiker på Overgaden 2011 tog han med værker som Small Black and White Peacock fat i manden, der blæser sig op for at imponere kvinden.
Et lillebitte foto af en påfugl med udslået fjerpragt var det eneste værk i et af de store udstillingsrum.

Små tegn bliver i hans værker til hele billeder på ’The Straight White Males’ udramatiske grundvilkår.

Antihelten selv, som udstillingen var bygget op omkring, er en hyppig figur i kulturen. En mand, der – selvoptaget men sympatisk – bevæger sig rundt i sine egne forbehold og drømme. Han har fokus rettet mod sig selv – selvom han ikke bedriver det store.

Hos Borges er denne blanding mellem helt og ingenting central. Paradokset optager ham også i udstillingen The Dunnig-Kruger Effect på Traneudstillingen 2014, der – med afsæt i teorien om at ubegavede mennesker ikke ved, at de er ubegavede – undersøger kombinationen af at være på og i centrum. Og ikke at have noget at byde ind med.

Fobierne, der kan tynge den ellers ikke særligt hårdt udfordrede vestlige mand, er alle listet op i udstillingen. De fremstår som konkrete definitioner, man kan frygte at blive ramt af.

Konceptkunst og hverdagen
Som i den klassiske konceptkunst fra 1960’erne og 70’erne er det ofte i hverdagens små betragtninger og udtryk kunstneren finder sit materiale. Værkerne er minimale, underspillede og fyldt af en lidt melankolsk humor. Tekster dominerer som medie – og former en slags galgenpoesi, der breder sig ud over de store hvide vægge.

Som i Grim Reaper, der refererer til plejehjemsbeboeren Harry Meadows, der klæder sig ud som døden og banker på vinduet ind til de andre beboere, hvad der slår tre af dem ihjel af angst. Det er koblinger som denne mellem konceptet, tanken og virkeligheden, som begreberne kan have helt fysik indvirken på, der optager Borges.

Det anekdotiske, og det uafsluttede præg værkerne har, åbner for en uendelighed af viderefortolkninger. Netop koblingerne mellem læsninger og niveauer i det spektrum af kulturelle referencer, vi møder kunsten med, er central hos Borges, som for eksempel også her i kunstnerens korte bio om sig selv:

“I was born in 1977 the year of the first star wars movie. Elvis died that year. I was born on the same date as Pierre-Auguste Renoir. He was a painter. I’m not.”

’The straight white male’ er spundet ind i en kulturel pakke af referencer, der er en del af hans identitet. Denne selvbevidsthed puster ham på en gang op og tager pusten fra ham i samme nu.

Portfolio