Ugens Kunstner – Jesper Rasmussen

Kunstneren kort
Jesper Rasmussen har siden sit kortvarige ophold på Det Kgl. Danske Kunstakademi i 1980erne arbejdet med fotografi, skulptur og installation. Rasmussen er optaget af virkeligheden. Eller snarere af, hvordan kunsten kan udfordre vores opfattelse af, hvad der er virkeligt.

Hans motivkreds spænder fra formelt baserede rum-billeder over bygninger, og egentlig interiørs til nyere landskaber og skovbilleder. Intet er dog som det synes at være. Bygninger er frataget deres funktion, de er kendte og alligevel ikke. Lyset falder forkert i stuen eller skovlysningen, trapper springer i skala og fører ikke naturligt fra et punkt til det næste.

Rasmussen arbejder med begreber som skala, perspektiv og rum, idet han forskyder det skildrede i forhold til det, som vi tror, vi kender. Der er i alle Rasmussens værker et element af umiddelbar genkendelse, en reference til hverdagen, selvom både skulpturerne og fotografierne fremstår som abstraktioner.

Baggrund og praksis
Selvom udgangspunktet som oftest er forholdet 1:1, er Rasmussens værker alligevel relativt komplicerede at orientere sig i. Uanset om kameravinklen og kunstnerpositionen er identificeret, er man som betragter ikke nødvendigvis klogere på hverken motivets vinkel, format eller billedets størrelsesforhold.

Som eksempelvis den britiske billedhugger Rachel Whiteread, eksperimenterer Rasmussen med formelt baserede værkelementer for at undersøge hvordan rum skabes, aflæses og opleves. Forskydningerne tjener det overordnede formål at skabe usikkerhed og tvetydighed. Både formelt og konceptuelt.

I de fotobaserede billeder og de monumentale skulpturer er der altid en fremmedartet stemning. Værkerne virker uforudsigelige, overraskende og humoristiske, men de iscenesætter også det freudianske begreb ’das unheimliche’. De signalerer både noget uhyggeligt, men forudsætter samtidig en tilstedeværelse af noget hjemligt eller fortroligt.

Man synes man har været der før, men der er et betydningsbærende øjeblik hvor sproget ikke er tilstrækkeligt. Hvor det, man ser ikke kan forklares. Det er i mellemrummet mellem det velkendte og det uventede at perceptionen udfordres.

Rasmussen trækker med andre ord på genkendelighed som målestok for vores oplevelse, men entydigt er det ikke. Virkeligheden er efter mødet med dette univers ikke længere helt den samme.

Beskrivelse og analyse af et karakteristisk værk

Et velkendt sted i et offentlig rum viser sig ved nærmere eftersyn ugenkendeligt og fremmed. Alle spor af menneskelig tilstedeværelse og funktionsbestemte arkitektoniske elementer er bortelimineret og tilbage står en uvirkelig parallelvirkeligheden.

Det computermanipulerede fotografi skærper blikket for kunsten, som et muligt fortolknings-felt hvor det tilgængelige hverdagsrum transformerer sig til et kulisseunivers båret af fiktion og unheimlich-hed.

Portfolio