Ugens kunstner: Lotte Lind
Lotte Lind tager ofte fat i sårbarheden og formgiver den med inspiration fra kroppen og dens mikroorganismer. Hun mener, at kunsten har det privilegium at kunne tage fat i emner, vi som samfund har berøringsangst over for og ikke rigtig kan beskrive med ord.
Lotte Lind tager ofte fat i sårbarheden og formgiver den med inspiration fra kroppen og dens mikroorganismer. Hun mener, at kunsten har det privilegium at kunne tage fat i emner, vi som samfund har berøringsangst over for og ikke rigtig kan beskrive med ord.
Lotte Lind tager ofte fat i sårbarheden og giver den form med inspiration fra kroppen og dens mikroorganismer. Hun mener, at kunsten har det privilegium at kunne tage fat i emner, vi som samfund har berøringsangst over for og ikke rigtig kan beskrive med ord.
Siden 2019, hvor Lotte Lind blev færdiguddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi, er hun flyttet retur til Ribe, hvor hun arbejder. Dels for at vende tilbage til sine rødder, men også med det perspektiv, at hun gerne vil tilbage til naturen. Det er nemlig de organiske strukturer, som fanger Linds interesse.
Lotte Lind arbejder med en interdisciplinær tilgang, hvor hun anlægger et mikrobiologisk, psykologisk og filosofisk perspektiv på de materialer (keramik, tekstil, sten, stål og silikone), hun beskæftiger sig med. Langsomhed og nærvær er vigtige elementer for hende, når hun arbejder med materialerne, hvor hun dykker helt ned i den mindste detalje og undersøger dets muligheder og begrænsninger.
Sårbarhed, agens og omsorg er emner, Lind primært tematiserer i sine værker, som manifesterer sig i installation, fotografi og skulptur. Disse emner behandler hun med et organisk, metaforisk formsprog, hvilket for eksempel ses i hendes afgangsværk fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, Amøbens Falske Fødder (2019).
Amøbens Falske Fødder er en diasinstallation af billeder, projiceret på silikonemembraner, som undersøger normative idéer om psykiske og kropslige sårbarheder gennem amøbefiguren. Amøbefiguren træder således i stedet for det menneskelige sind og kroppen og bringer nye perspektiver på dét forhold mellem tarmbakterier og hjernen, som forskning fortsat opnår nye indsigter i. Det viser sig nemlig, at tarmbakteriernes og hjernens gensidige relationer påvirker vores psyke og krop. “Værket ansporer således til en bevægelse, der udfordrer den vestlige tænknings krop/sind-dualisme”, skriver Lotte Lind om værket.
Omsorg er omdrejningspunktet for Lotte Linds værk Omsorgens besværlige væsen fra 2021. Værket tager form af en installation, der kobler keramik, tekstil og fotografiske teknikker. Her fokuserer hun på, hvordan omsorgen bliver et opgør med patriarkatets magtstrukturer – hvordan omsorg med kunstnerens egne ord “punkterer dets indlejrede hierarkier”.
I sit seneste værk har Lind brugt planterigets mikroorganismer som udgangspunkt for værkets udformning. I Mellem verdener – et Røllikefrø (2023) dykker hun helt ned i røllikeplantens inderste kerne. For det er, hvad værket forestiller – et røllikefrø, skabt af stentøjsler og en transparent membran af tekstil farvet med røllike.
Dette værk er skabt på baggrund af samtaler med en kvinde, som har været igennem to organtransplantationsforløb, og som efter opvågningen har kæmpet med en fornemmelse af manglende forbindelse mellem krop og sind.
Gennem disse samtaler om sårbarhed, forbundethed, ventepositioner og virkelighedsforflytning blev Lind draget af røllikeplanten, da netop denne plante før i tiden blev brugt som medicinplante på grund af sine sårhelende egenskaber og mod angst for det ukendte.
Den kropslige og mentale rejse gennem en sådan operation fortæller Lind gennem røllikefrøet, som er stedfortrædende og samtidig symbolsk medicinerende på de psykiske tilstande, kvinden har gennemgået.
På den transparente membran er broderede ord, som skaber den direkte forbindelse til kvindens tilstedeværelse i værket.
Mellem verdener – et Røllikefrø har netop været vist på gruppeudstillingen Livsdele(re), der kunne opleves i Multisalen i Generationernes Hus i Aarhus 6. til 21. oktober.
Portfolio: