Ugens kunstner – Louise Hindsgavl

Louise Hindsgavl har siden starten af 00’erne udfordret vores forestilling om den uskyldsrene porcelænsfigur gennem sine karnevaleske porcelænstableauer

Louise Hindsgavl: Revitalised and Stabilised, porcelæn, metal og pels, 2013, 26x20x15cm. Foto: Louise Hindsgavl

Louise Hindsgavl har siden starten af 00’erne udfordret vores forestilling om den uskyldsrene porcelænsfigur gennem sine karnevaleske porcelænstableauer

info

Ud over Mediocrity is no crime åbner Louise Hindsgavl 21. juni hendes hidtil største udstilling Porcelæn, Power og Poesi på udstillingsstedet Rønnebæksholm. Udstillingen vises også på Skovgaardsmuseet i Viborg fra 19. september 2014 til 19. januar 2015

I Louise Hindsgavls univers får vi afprøvet vores forhold til porcelænsfiguren: Her er ingen blåøjede malkepiger, hvilende dådyr eller boltrende kattekillinger.

Louise Hindsgavl © Max H. Ladegaard
Louise Hindsgavl © Max H. Ladegaard
Det glatpolerede glansbillede og Disney-utopien, som den traditionelle porcelænsfigur fremviser, har intet med Louise Hindsgavls aktører at gøre.

De kuriøse, antropomorfe skabninger, der boltrer sig i Hindsgavls rumlige porcelænscollager er ofte i færd med obskøne handlinger:

De udfører plastikkirurgi på sig selv og hinanden, skærer, bider, klipper – og knepper – i et væk.

I værkerne præsenteres vi for menneskets og samfundets skyggesider og de undertrykte drifter.

Curiosity #3 (2011) er titlen på en skulptur, der skildrer et selvmordscenarie, hvor en overvægtig antropomorf aktør har hængt sig selv.

En skabning, der er halvt bøffel og halvt kvinde, ser sit snit til at løfte op i den afdødes nederdel og lure på herlighederne. Denne groteske gestus er et rammende billede på den malplacerede nysgerrighed, der drager os mod andres smerte og ulykke.

Louise Hindsgavl: Curiosity #3, 2011, porcelæn, 24x42x48 cm. Foto: Louise Hindsgavl
Louise Hindsgavl: Curiosity #3, 2011, porcelæn, 24x42x48 cm. Foto: Louise Hindsgavl
Louise Hindsgavl: Silence! In the Event of Divine Presence #1, 2008, porcelæn og reb, 47x52x16 cm. Foto: Louise Hindsgavl
Louise Hindsgavl: Silence! In the Event of Divine Presence #1, 2008, porcelæn og reb, 47x52x16 cm. Foto: Louise Hindsgavl

Pels og abstraktion
De seneste år kan man observere en stigende interesse for abstraktionen i Hindsgavls arbejde.

I den tidligere rent figurative fortælling sniger abstraktionen sig ind og fremviser det uhåndgribelige i hverdagen samtidig med, at den tilfører porcelænsmediet et nyt emnefelt. Med abstraktionen åbner Hindsgavl for fortolkningsmulighederne, og beskuerens forestillingsevne sættes på prøve.  

Værket Revitalised and stabilised (2013) er et eksempel på dette sammenstød mellem abstraktion og figuration. Skulpturens hovedperson er en udefinerbar pelset figur med hesteben, der er blevet godt og grundigt skruet fast af en bolt gennem torsoen. Pelsen omkring det hvide porcelæn fremhæver materialets knoglekarakter, og selvom disse knogler er forsøgt genoplivet og stabiliseret, synes væsenet at befinde sig et usikkert sted mellem liv og død.

Skulpturen er et eksempel på, hvordan Hindsgavl tilføjer fremmedelementer til porcelænet. Det glatte, hvide udtryk brydes i flere værker af et potpourri af materialer: Udstoppede smådyr, pels, metalliske bolte, grene, snor, guld og stentøj. Hindsgavl synes at stille spørgsmålet: Hvor langt kan porcelænet strækkes?

At turde det middelmådige
Hindsgavls aktuelle udstilling Mediocrity is not a crime på Galleri Christoffer Egelund udfordrer den fremherskende forestilling om, at kun det perfekte og geniale, der er godt nok, hvad enten det drejer sig om arbejde eller familieliv.

Vi lever i en tid, hvor vi forventer af os selv og andre at yde 120 procent i alt, vi foretager os, indtil vi er tyndslidte, sygemeldte og på anti-depressiver. Med udstillingen foreslår Hindsgavl potentialet i at turde risikere og acceptere middelmådigheden.

Louise Hindsgavl: Quiet Please (detalje), 2014, porcelæn, 42x33x26cm. Foto: Louise Hindsgavl
Louise Hindsgavl: Quiet Please (detalje), 2014, porcelæn, 42x33x26cm. Foto: Louise Hindsgavl

Et eksempel er det svævende værk Quiet Please, hvor en desperat dådyrmor har fået nok af barnegråd. Hendes aggression har symbolsk materialiseret sig i et bjørnehoved, der peger på de lyde, der under pres og frustration kan undslippe den ellers kontrollerede maske. Hun fastholder sit kid klar til at klippe støjkilden af, og synet af saksen mod den bløde dådyrsmule kan næsten ikke undgå at vække ubehag. At hele scenen desuden er vendt på hovedet, gør ikke skulpturen mindre foruroligende.

Foruden værker som Quiet Please, der ligger i forlængelse af kunstnerens tidligere arbejder, tager Hindsgavl skridtet videre mod ren abstraktion i den farverige serie Sketch for a Larger Life. Kunstneren søger at genindføre en legende tilgang til sit arbejde og har her skabt et abstrakt ekspressionistisk udtryk i porcelæn. Værkerne pirker til vores fantasi og udtrykker følelser, der har svært ved at finde plads i figurationen.

Louise Hindsgavl udfordrer ikke blot vores forestillinger om porcelæn, men også vores forestillinger om os selv og samfundet gennem sine humoristiske og groteske nyfortolkninger af porcelænsfiguren.  

Ugens Kunstner er produceret i samarbejde mellem KUNSTEN.NU og Galleri Christoffer Egelund.

Portfolio

Louise Hindsgavl: All Sorts of Reasons, 2014, porcelæn, 32x28x23cm. Foto: Louise Hindsgavl
Louise Hindsgavl: All Sorts of Reasons, 2014, porcelæn, 32x28x23cm. Foto: Louise Hindsgavl

Louise Hindsgavl: All Your Qualities, 2014, porcelæn, 48x36x22cm. Foto: Louise Hindsgavl
Louise Hindsgavl: All Your Qualities, 2014, porcelæn, 48x36x22cm. Foto: Louise Hindsgavl

Louise Hindsgavl: Fra serien Sketch for a Larger Life, 2014, porcelæn, stentøj, metal og forgyldninger. Foto: Louise Hindsgavl
Louise Hindsgavl: Fra serien Sketch for a Larger Life, 2014, porcelæn, stentøj, metal og forgyldninger. Foto: Louise Hindsgavl

Louise Hindsgavl: Fra serien Sketch for a Larger Life, 2014, pels, porcelæn og stentøj. Foto: Louise Hindsgavl
Louise Hindsgavl: Fra serien Sketch for a Larger Life, 2014, pels, porcelæn og stentøj. Foto: Louise Hindsgavl

Louise Hindsgavl: Turn of Event, 2013, porcelæn, pels og metal, 22x19x18 cm. Foto: Louise Hindsgavl
Louise Hindsgavl: Turn of Event, 2013, porcelæn, pels og metal, 22x19x18 cm. Foto: Louise Hindsgavl

Louise Hindsgavl: First Date, 2013, porcelæn, træ og metal, 40x21x 27 cm. Foto: Louise Hindsgavl
Louise Hindsgavl: First Date, 2013, porcelæn, træ og metal, 40x21x 27 cm. Foto: Louise Hindsgavl

Louise Hindsgavl: Human Desires, installationsview, Galleri Christoffer Egelund, 2013. Porcelæn, metal og UV-lys, variable dimensioner. Foto: Louise Hindsgavl

Louise Hindsgavl: Peep #1, 2012, stentøj og blandet materiale, 120x163x93 cm. Foto: Louise Hindsgavl
Louise Hindsgavl: Peep #1, 2012, stentøj og blandet materiale, 120x163x93 cm. Foto: Louise Hindsgavl

Louise Hindsgavl: Potential Invasive Species, 2011, porcelæn og blandede materialer, 36x48x25 cm. Foto: Louise Hindsgavl
Louise Hindsgavl: Potential Invasive Species, 2011, porcelæn og blandede materialer, 36x48x25 cm. Foto: Louise Hindsgavl

Louise Hindsgavl: Protected, Boxed in and Vulnerable, 2011, porcelæn, akryl og metal, 28x30x18 cm. Foto: Louise Hindsgavl
Louise Hindsgavl: Protected, Boxed in and Vulnerable, 2011, porcelæn, akryl og metal, 28x30x18 cm. Foto: Louise Hindsgavl

Louise Hindsgavl: Mom's in the Kitcen, 2011, keramik og metaltråd, 30x38x24cm. Foto: Louise Hindsgavl
Louise Hindsgavl: Mom’s in the Kitcen, 2011, keramik og metaltråd, 30x38x24cm. Foto: Louise Hindsgavl

Louise Hindsgavl: A Broken Heart is still more Tricky to Mend than a Pain in the Ass, 2011, porcelæn og ledning, 32x52x30 cm. Foto: Louise Hindsgavl
Louise Hindsgavl: A Broken Heart is still more Tricky to Mend than a Pain in the Ass, 2011, porcelæn og ledning, 32x52x30 cm. Foto: Louise Hindsgavl

Louise Hindsgavl: Last Minute Pleasures #1, 2011, Porcelæn, metal, guld, stentøj, 30x35x30 cm. Foto: Louise Hindsgavl
Louise Hindsgavl: Last Minute Pleasures #1, 2011, Porcelæn, metal, guld, stentøj, 30x35x30 cm. Foto: Louise Hindsgavl

Louise Hindsgavl: At Who’s Expense, 2007, porcelæn, 42x30x20 cm. Foto: Søren Nielsen
Louise Hindsgavl: At Who’s Expense, 2007, porcelæn, 42x30x20 cm. Foto: Søren Nielsen

Louise Hindsgavl: In Reality, installationsview, Designmuseum Danmark, 2006. Porcelæn. Foto: Dorthe Krogh

Fakta

Udstilling

Mediocrity is no crime

28 mar 2014 19 apr 2014

Louise Hindsgavl

Galleri Christoffer Egelund Se kort og tider

Fakta

Louise Hindsgavl er uddannet ved Designskolen i Kolding ved Linien for Keramik og Glas 1994-1999.

Udvalgte soloudstillinger:
Galerie NeC, Paris
BICC i Vallauris, Frankrig
Keramikmuseet Grimmerhus, Middelfart
Nancy Margolis Gallery, New York
Randers Kunstmuseum
Kunstindustrimuseet
PULS, Contemporary Ceramics, Bruxelles, Belgien.

Repræsenteret:
Minneapolis Institute of Art, USA
Museum of Art and Design, New York, USA
Nationalmuseum Stockholm, Sverige
Victoria and Albert Museum London, UK
Designmuseum Danmark
Trapholt og ASU Art Museum, Arizona, USA

Legater og priser:
Statens Kunstfonds Arbejdslegat (2008, 2006, 2004)
Statens Kunstfonds 3-årige Arbejdsstipendium (2010)
Silkeborg Kunstnerlegat (2010)
Sølvsmed Kay Bojesen og hustru Erna Bojesens Mindelaget (2009)
Annie og Otto Johs. Dethlefs’ Pris til unge Keramikere (2006)
Biennaleprisen på Biennalen for Kunsthåndværk og Design (2004)

Louise Hindsgavl har desuden skabt serien Stories of Eve i samarbejde med Kähler Design i 2012.