Ugens kunstner – Maria Wæhrens

Af
29. marts 2017

Med udgangspunkt i krop og maleri arbejder Maria Wæhrens gennem mange udtryk i feltet mellem queer-tanker og det ekspressive i en åben proces. Hun lader sig styre af en indre kraft, og værkerne er meget personlige og insisterer på deres tilstedeværelse. Stregen er direkte og kan til tider virke brutal.

Maria Wæhrens: Fra serien Insemination 2005-2013. Collage, tusch på A4. Foto: Maria Wæhrens

Med udgangspunkt i krop og maleri arbejder Maria Wæhrens gennem mange udtryk i feltet mellem queer-tanker og det ekspressive i en åben proces. Hun lader sig styre af en indre kraft, og værkerne er meget personlige og insisterer på deres tilstedeværelse. Stregen er direkte og kan til tider virke brutal.

Af
29. marts 2017

Med udgangspunkt i krop og maleri arbejder Maria Wæhrens gennem mange udtryk i feltet mellem queer-tanker og det ekspressive i en åben proces. Hun lader sig styre af en indre kraft, og værkerne er meget personlige og insisterer på deres tilstedeværelse. Stregen er direkte og kan til tider virke brutal.

På Maria Wæhrens’ første soloudstilling i 2007, donde está la maría, i LARMgalleri viste hun figurative malerier, hvor personerne havde påspændte køn. Værkerne rummede begær og smerte, eksistentielle tematikker og religiøse symboler. Alt sammen trak det tråde tilbage til Wæhrens’ opvækst.

Maria Wæhrens. Foto: Anne Mie Dreves

Wæhrens undersøger de mønstre, som opstår og nedarves i familien og i alle samfundslag. Disse konstruktioner undersøger hun i sine værker og i sin arbejdsmetode – det rå og uredigerede får lov til at fylde og skaber et dokumentarisk og levende udtryk.

I maleriet Rangorden (2012) ses et opdækket bord. Bordets midte fyldes af en stor masse, som sender tankerne hen på et kødeligt objekt. Værket handler om køn, magtstrukturer og hierarki, og objektet på bordets midte er et stort køn. Under bordet anes en mørk skikkelse – sikkert på afstand fra det overdimensionerede objekt.

Værket Jørgen (2015) består af skumgummipuder og en ternet skjorte med pletter. Pudens ternede stof minder om et levn fra 1970’erne. Skjortens ærmer er bredt ud over puden og mimer en afslappet og hjemmevant holdning. De fleste familier har haft en ”Jørgen”, og dermed transporteres Wæhrens’ personlige erindring til alles erindring om barndom, hjem og roller. Skjortens malerpletter peger indad på kunstneren selv og skaber en flertydighed.

Maria Wæhrens: Rangorden, 2012. 90 x 150 cm, olie på lærred. Foto: Leá Nielsen

I udstillingen UD AF MOR i Møstings Hus har Wæhrens lavet en totalinstallation ud fra ideen om morfiguren. Det at bryde med stamtræet og være to mødre i en familiekonstellation er udstillingens omdrejningspunkt. Følelser og kræfter som kaos, skilsmisse og donorsæd bidrager til ideen om den konstruerede morrolle.

Det første, der slår én i mødet med udstillingen, er antiselektionen, som også kan opleves i værkerne, der indbyrdes bryder og udfordrer hinanden. Udstillingen indeholder nye tegninger, malerier og installationer – færdige og ufærdige udtryk og til tider rene materialer og readymades.

Maria Wæhrens: Fra serien Insemination 2005-2013. Collage, tusch på A4. Foto: Maria Wæhrens

I collagemaleriet the two mothers indgår der bl.a. spejle. Værket kredser om det at føle sig spejlet eller ikke – spejlet af sin familie, sine omgivelser eller af samfundet. Andre malerier er lavet på masonitplader med huller i og ‘forsvarer sig selv’ ved at stikke, da hullerne har bambusspyd stukket igennem. Tegneinstallationen Insemination (2005-2013), som blev vist i Danske Grafikeres Hus i 2013, er forhistorien til udstillingen UD AF MOR.

Alle Wæhrens værker og opbygninger omhandler køn, normer, hierarki, magt og samfundsstrukturer, hvilket hun også understreger med sine ophængninger og udstillingsopbygninger.

Portfolio (se flere billeder ved at klikke på ét af nedenstående)

Maria Wæhrens: The two mothers. Blindramme 190 x 190 cm, oliemaling, akryl, spejle, ståltråd, ruller med rester fra maleriet installeret rundt i udstillingen. Fra udstillingen UD AF MOR, Møstings Hus, 2017. Foto: Leá Nielsen
Maria Wæhrens: UD AF MOR, Møstings Hus, installationsview, 2017. Foto: Leá Nielsen
Maria Wæhrens: Fra serien Insemination 2005-2013. Collage, tusch på A4. Foto: Maria Wæhrens
Maria Wæhrens: Tegneinstallation Insemination 2005-2013. Fra udstillingen Det kønne papir, Danske Grafikere 2013. Foto: Tomas Lagermand Lundme
Maria Wæhrens: MY PAIN YOUR PAIN. Tusch på A4, 2017. Foto: Maria Wæhrens
Maria Wæhrens: MY PAIN YOUR PAIN. Hønsenet, basketball, jernring, tegninger. Fra udstillingen UD AF MOR, Møstings Hus, 2017. Foto: Leá Nielsen
Maria Wæhrens: Jørgen. Skjorte og skumgummipuder, 2015. Foto: Niels Fabæk
Maria Wæhrens: Vagina dentata. Hørlærred, akryl, opskåret rester fra maleri, ægtempera, kul, træstammer. Fra udstillingen UD AF MOR, Møstings Hus, 2017. Foto: Leá Nielsen
Maria Wæhrens: Children of the Corn. 210 x 240 cm, olie, akryl og silkepapir på lærred, 2013. Fra soloudstillingen 9881. Foto: Leá Nielsen
Maria Wæhrens: Spiral. Olie på lærred, 200 x 125 cm, 2017. Foto: Leá Nielsen
Maria Wæhrens: Donde está la María, 2007, LARMgalleri. Foto: Erling Lykke Jepsen
Maria Wæhrens: Cruiser, 2006. 100 x 200 cm, olie på lærred. Foto: Erling Lykke Jepsen
Maria Wæhrens: Videostill fra filmen Hvad tror du hun siger, og hvad tror du hendes mor sagde, 2001. Foto: Henriette Robin Jensen

Fakta

Maria Wæhrens kan opleves i den aktuelle udstilling UD AF MOR på Møstings Hus frem til den 16. april. Læs mere her