Ugens kunstner – Nina Beier

Man kan på mange måder betegne Nina Beiers værker som møder. Det er nemlig i sammenstillingen af forskellige hverdagsgenstande, at betydningen skabes. Den umiddelbart manglende sammenhæng giver ved nærmere øjekast mening, når genstandenes oprindelige betydning og nye relationer overvejes.

Beiers værker skifter således på en raffineret måde mellem at være udsagn og skulpturelle udtryk, der understreger værkernes egenart som æstetiske genstande.

I 2011 kunne man for første gang opleve Beier i en større soloudstilling på Kunsthal Charlottenborg. Værket Portrait Mode bestod af genbrugstøj med dyreprint i forskellige farver, som var presset ind bag tre glasrammer. I første omgang mindede det store spraglede værk mest om de livlige strøg i et abstrakt ekspressionistisk maleri.

Genbrugstøjet, der skabte æstetiske linjer og bevægelser i ‘billedet’, fungerede samtidig som en kommentar til en global tekstiltrafik mellem i- og ulande, da værkets tekstiler var produceret i fattige regioner som eksportvare til vestlige lande, hvor de efter brug endte i tøjindsamling og blev sendt tilbage til udviklingslande.

Sammenstillingen som greb er også tydeligt i værket Perfect Duty (2014). Perfect Duty består af objekter tilsyneladende uden forbindelse til hinanden: en skulptur udlånt fra et dansk museum, der er placeret på håndlavede persiske tæpper udlånt fra københavnske tæppeforhandlere samt pengesedler, som Beier har lånt af venner og bekendte.

I mødet mellem disse genstande, der hver især tilfører værket en betydning – museets kapital, kulturens kapital og økonomiens kapital – opstår et tankevækkende betydningssamspil.

Det modsætningsfyldte er et tilbagevendende element i Beiers arbejde. Et eksempel er installationen Scheme (2014): en stabel grønne kasser og grøntsager placeret på gulvet. I dette værk har Beier tilmeldt udstillingsstedet et grøntsagsabonnement. At årstidens grøntsager bringes ind i udstillingsrummet – kun for at blive flere og alene for at blive betragtet, ikke brugt – skaber et skarpt billede af dagligdagens overflødighedshorn.

I mødet med Beiers værker træder man som beskuer ind i et fragmenteret rum, hvor kunsten på mange måder er uden for værket, og projektet ligner en konceptuel udforskning af kunstens (re)præsentation og fremdriver et modsætningsfyldt forhold mellem genstandenes oprindelige hensigt, kunstens betydning og den faktiske mening.

Portfolio