Ugens kunstner – Rasmus Høj Mygind

Undersøgelse af den æstetik, som vi normalt overser, er omdrejningspunktet i Rasmus Høj Myginds praksis.

Mygind inddrager mange forskellige formater og materialer i sine værker, og der svinges mellem brugen af ready-made objekter og et meget subjektivt udtryk på den ene side og mere klassiske kunstneriske medier som maleri og skulptur på den anden side.

Det valgte medium bruges altid på måder, som er usædvanlige og uventede.

Materialeudforskninger
Via en udforskning af materialer og redskaber undersøger Mygind kunstens gangbarhed. Når skulpturer er lavet af flamingo, skumpap og knækbrød, forgår de forholdsvis let, men hvad når vi støber dem i bronze? Og hvad sker der hos beskueren, når denne selv mentalt forvandler skulpturen fra et materiale til et andet? Er det måske i dét ene sekund, at værket 100% realiseres – eller er det først, når det er støbt i bronze?

Mygind arbejder uden om regler og retningslinjer, når han drager beskueren ind i sin verden, der i brugen og forvrængningen af virkelighedens rammer skaber en opsigtsvækkende måde at forstå vores omgivelser på.

I denne virkelighed undersøger Høj Mygind blandt andet væsentlige elementer ved den bevægelse, han selv arbejder i forlængelse af, som for eksempel det abstrakte i samtidskunsten. 

Støvsugermalerier
I udstillingen Transparency (2012) arbejdede Høj Mygind specifikt med det abstrakte maleri.

Her brugte han støvsugeren som et nyt kunstnerisk redskab, hvor han sugede farvepigment op fra lærredet og efterlod et værk med spor af dets egen skabelse.

Værket var på den måde en slags omvendt maleri på samme måde som viskelæderet i Photoshop, når det fjerner pixels fra det digitale billede.

Selvom grundpræmisserne for Transparency var farve og det abstrakte, så var det i det digitale islæt og støvsugerens rolle, at Høj Mygind præsenterede publikum for en overraskende undersøgelse og samtidig pegede på det ønske, de fleste af os har om at efterlade et aftryk, ligegyldigt hvor ubetydeligt eller forbipasserende, det er.

Æstetisering af det selvfølgelige
Æstetiseringen og formaliseringen af greb, vi ikke tænker videre over eller tager for givet, er centralt for Høj Myginds praksis, hvilket særligt kommer til udtryk i hans serie af beskyttelsestape-værker.

Normalt bruges tapen til at beskytte glasset på det indrammede værk på lageret og under transport. I Høj Myginds værker bliver beskyttelsestapen imidlertid en del af kompositionen – det sidder under glasset i stedet for udenpå. Tapen er en del af værket og peger på den omgang vi – både beskuer og kunstarbejder selv – har med kunstobjekter, og den åbner op for nye niveauer i et ellers meget velkendt terræn.

Beskueren skal selv fylde mening på
Myginds PVC-malerier som eksempelvis Scripting Starship Troopers og hans motiver af tomme Brenderup trailere leger også med vores forståelse af kunst.

De første som abstrakte malerier på to overlappende pdf’er printet på PVC’en: En tutorial til indesign-funktionen Scripting og manuskriptet til B-filmen Starship Troopers (én af kunstnerens yndlingsfilm). Teksten overlapper og bliver dermed til dels ulæselig.

Det er således tekstens maleriske kvaliteter sort på hvidt, der fremhæves – teksten flyder ud og bliver (næsten) ren overflade.

Jpeg-ikonet i ’trailer-malerierne’ er et ikon, vi har set tusinde gange og er blevet blinde overfor. Et tomt ikon, ligesom traileren på værkerne. Værkerne i sig selv buler dog paradoksalt nok ud på midten.

Herfra er det op til beskueren selv at fylde mening på. 

Portfolio