Ugens kunstner – Simone Aaberg Kærn

Simone Aaberg Kærn udforsker i sine værker temaer som køn, identitet og fællesskab og udfordrer både politikere, beskueren – og tyngdekraften!

Simone Aaberg Kærn: Micro-Global Performance #1 (Open Sky) 2002 (udsnit). C-print, 120x158 cm. Courtesy Simone Aaberg Kærn.

Simone Aaberg Kærn udforsker i sine værker temaer som køn, identitet og fællesskab og udfordrer både politikere, beskueren – og tyngdekraften!


info

Udstillingen tematiserer forholdet mellem køn, identitet og kunst gennem et udvalg af museets egne kvindelige kunstnere fra 1800-tallet til i dag sat i relief af fem inviterede nulevende kunstnere - heriblandt Simone Aaberg Kærn.

Simone Aaberg Kærn. Foto: Tim Kristensen. © Simone Aaberg Kærn
Simone Aaberg Kærn. Foto: Tim Kristensen. © Simone Aaberg Kærn
Simone Aaberg Kærn udlever visionen om frihed på tværs af grænser og traditioner i sine projekter.

I sin grænsesøgende praksis kommer Kærn tæt på emner som køn, krig, politik, identitet og fællesskab, der behandles i til tider provokerende værker.

Her benytter Kærn de forskellige udtryksmuligheder, der ligger i hendes status som både billedkunstner, fotograf og pilot.

Flyvende heltinder
Siden 1990’erne har flyvning haft en central plads i Kærns film og videoværker, installationer og performances.

At ophæve tyngdekraften og kunne bevæge sig frit og uafhængigt over jord og vand er en drøm, mennesket har haft til alle tider, og som findes i alle mytologier.

Kærn selv beskriver flyvning som en “rytmisk oplevelse, der kalder på alle sanser og sætter alle dele af hjernen i aktion.”

Flyvningen skal i Kærns univers forstås som en både konkret og metaforisk kredsen om identitet, frihed til at vælge og dét at have kontrol over sit eget liv.

Dette ses bl.a. i serien Sisters in The Sky fra 1998. Projektet bestod af 45 malede portrætter af kvindelige piloter fra Anden Verdenskrig installeret som et heltindegalleri på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk.

Installationsview fra Sisters in the Sky. 45 oliemalerier 30x60 cm, lyd og tekst om kvindelige piloter under Anden Verdenskrig. Foto: Simone Aaberg Kærn
Installationsview fra Sisters in the Sky. 45 oliemalerier 30×60 cm, lyd og tekst om kvindelige piloter under Anden Verdenskrig. Foto: Simone Aaberg Kærn

Krigsmaler
Krigen er også nærværende i en række skitser fra krigene i Libyen og Afghanistan, som har været udstillet på Forsvarets Bibliotek på Kastellet. Her er de karakterfaste kvindeansigter fra heltindeportrætterne dog erstattet af afbildninger af mænd i felten og våben, der på den måde peger på de potentielt negative følger af krigen.

Kærn har også udført 15 portrætter af danske politikere, som har fået “sat sår på”, som de har “lånt” fra danske soldater. Med Ramt, som serien fra 2011 hedder, håber kunstneren, at krigens konsekvenser vil fæstne sig dybere hos danskerne og vække eftertanke over vores eget medansvar.

Simone Aaberg Kærn: Anders. Fra Serien RAMT. 15 danske politikere 2011-2013. Blyant på papir, 19x29 cm.
Simone Aaberg Kærn: Anders. Fra Serien RAMT. 15 danske politikere 2011-2013. Blyant på papir, 19×29 cm.
Simone Aaberg Kærn: Per Stig. Fra Serien RAMT. 15 danske politikere 2011-2013. Blyant på papir, 19x29 cm.
Simone Aaberg Kærn: Per Stig. Fra Serien RAMT. 15 danske politikere 2011-2013. Blyant på papir, 19×29 cm.
Simone Aaberg Kærn: Helle. Fra Serien RAMT. 15 danske politikere 2011-2013. Blyant på papir, 19x29 cm.
Simone Aaberg Kærn: Helle. Fra Serien RAMT. 15 danske politikere 2011-2013. Blyant på papir, 19×29 cm.
Simone Aaberg Kærn: Villy. Fra Serien RAMT. 15 danske politikere 2011-2013. Blyant på papir, 19x29 cm.
Simone Aaberg Kærn: Villy. Fra Serien RAMT. 15 danske politikere 2011-2013. Blyant på papir, 19×29 cm.

Frihed og magt
Kærn er dog mest kendt for filmen og installationen Smiling in a Warzone fra 2006. Inspirationen til projektet opstod, da Kærn læste en avisartikel om en ung afghansk pige, hvis drøm var at blive jagerpilot.

Kærn fløj fra Danmark til Kabul i sin skrøbelige Piper Colt  – over den enorme bjergkæde Hindukush og gennem en krigszone med trusler om at blive skudt ned af det amerikanske flyvevåben. I Kabul fandt hun pigen, som fik sin flyvetur, men det lykkedes ikke at gøre hende til pilot: Der var i klanen ikke villighed til at opfylde et sådant ønske fra et enkelt medlem.

Kærn sammenligner denne ‘fiasko’ med den vestlige verdens ønske om at “gøre noget godt for Afghanistan ved at eksportere vores livsmåde” uden at have indsigt i, hvad befolkningen reelt beder om.

Værket stiller på denne måde spørgsmål ved begreberne frihed og magt – også i forhold til mødet mellem kunsten og et militært kontrolleret luftrum.

Flyvende sommer
På den aktuelle udstilling Powerkvinder! Når kunst flytter grænser viser Kærn værket Spider Sisters, et C-print fra 2008 på 120 x 245 cm, der afbilder tre uniformsklædte kvindelige piloter.

Simone Aaberg Kærn: Spider Sisters 2008. C-print, 120x245 cm
Simone Aaberg Kærn: Spider Sisters 2008. C-print, 120×245 cm
De tre ‘heltinder’ er ikke anbragt på nogen piedestal, men man skal alligevel se opefter.

Deres positurer er næsten typisk maskuline, som de står og skuer over bjergtinder, men det direkte blik og smil fra den midterste pilot skaber nærvær og inviterer beskueren ind.

Måske opfordres der dermed til respekt for piloterne, og samtidig til – som piloterne gør – at løfte blikket fra jorden og op i et uendeligt og ubegrænset himmelrum.

Værket peger tilbage på den græske mytologis tre gratier, der var gudinder for ynde og glæde og blev æret som frugtbarhedsgudinder. Dette synes tillige tematiseret i Kærns værk, da den midterste pilot synes gravid.

Centralt i værket ses et ovalt symbol med en edderkop. Edderkopper danner net(værk) og flere arter sikrer deres udbredelse efter en god ynglesæson, når de unge edderkopper med vindens kraft flyver til nye bosteder. Fænomenet kaldes flyvende sommer.

Tilsvarende udbreder Simone Aaberg Kærn fortællinger, der foregår i luftrum, der kan være underlagt krig, politik og prestige, men også i et ubegrænset himmelrum, hvor de største drømme kan udfolde sig og i Simone Aaberg Kærns værker blive til kunstneriske budskaber om frihed, lighed og søsterskab.

Artiklen er udarbejdet i samarbejde mellem KUNSTEN.NU og Vejlemuseerne – Kunstmuseet.

Portfolio

Fra  Den lille gule flyver på Galerie Asbæk 2012
Fra Den lille gule flyver på Galerie Asbæk 2012

Fra  Den lille gule flyver på Galerie Asbæk 2012
Fra Den lille gule flyver på Galerie Asbæk 2012

Fra  Den lille gule flyver på Galerie Asbæk 2012
Fra Den lille gule flyver på Galerie Asbæk 2012

Simone Aaberg Kærn Rebeller 2011. Fra serien Libyenstudier. Farveblyant på papir, 40x60 cm
Simone Aaberg Kærn Rebeller 2011. Fra serien Libyenstudier. Farveblyant på papir, 40×60 cm

Simone Aaberg Kærn Den evige kriger 2011. Fra serien Libyenstudier.  Farveblyant på papir, 40x60 cm
Simone Aaberg Kærn Den evige kriger 2011. Fra serien Libyenstudier. Farveblyant på papir, 40×60 cm

Simone Aaberg Kærn Urolig venten 2011. Fra serien Libyenstudier. Farveblyant på papir, 60x40 cm
Simone Aaberg Kærn Urolig venten 2011. Fra serien Libyenstudier. Farveblyant på papir, 60×40 cm

Det officelle missionsmærke til den danske indsats i Libyen-krigen 2011. Vævet stofmærke, ø 10 cm. Mærket viser en FredsFalk, UNʼs fredsgren og teksten Fred for det Libyske folk på arabisk. Samarbejde med Ali Fahrek Muhamad
Det officelle missionsmærke til den danske indsats i Libyen-krigen 2011. Vævet stofmærke, ø 10 cm. Mærket viser en FredsFalk, UNʼs fredsgren og teksten Fred for det Libyske folk på arabisk. Samarbejde med Ali Fahrek Muhamad

Fra serien RAMT. Sårede danske soldater i Helmand 2011. Blyant på papir 30x60 cm. Tegnet med udgangspunkt i fotos af sårede danske soldater.
Fra serien RAMT. Sårede danske soldater i Helmand 2011. Blyant på papir 30×60 cm. Tegnet med udgangspunkt i fotos af sårede danske soldater.

Fra serien RAMT. Sårede danske soldater i Helmand 2011. Blyant på papir 30x60 cm.
Fra serien RAMT. Sårede danske soldater i Helmand 2011. Blyant på papir 30×60 cm.
Fra serien RAMT. Sårede danske soldater i Helmand 2011. Blyant på papir 30x60 cm. De mest sårede er tegnet efter fotos af sårede afghanere.
Fra serien RAMT. Sårede danske soldater i Helmand 2011. Blyant på papir 30×60 cm. De mest sårede er tegnet efter fotos af sårede afghanere.
Fra serien RAMT. Sårede danske soldater i Helmand 2011. Blyant på papir 30x60 cm.
Fra serien RAMT. Sårede danske soldater i Helmand 2011. Blyant på papir 30×60 cm.
Fra serien RAMT. Sårede danske soldater i Helmand 2011. Blyant på papir 30x60 cm.
Fra serien RAMT. Sårede danske soldater i Helmand 2011. Blyant på papir 30×60 cm.
Fra serien RAMT. Sårede danske soldater i Helmand 2011. Blyant på papir 30x60 cm.
Fra serien RAMT. Sårede danske soldater i Helmand 2011. Blyant på papir 30×60 cm.
Simone Aaberg Kærn: Gade. Fra Serien RAMT. 15 danske politikere 2011-2013. Blyant på papir, 19x29 cm.
Simone Aaberg Kærn: Gade. Fra Serien RAMT. 15 danske politikere 2011-2013. Blyant på papir, 19×29 cm.
Simone Aaberg Kærn: Lars. Fra Serien RAMT. 15 danske politikere 2011-2013. Blyant på papir, 19x29 cm.
Simone Aaberg Kærn: Lars. Fra Serien RAMT. 15 danske politikere 2011-2013. Blyant på papir, 19×29 cm.

Simone Aaberg Kærn: AFR 2010. Olie på lærred. Foto: Simone Aaberg Kærn
Simone Aaberg Kærn: AFR 2010. Olie på lærred. Foto: Simone Aaberg Kærn

Fra  Open Sky  på Aros 2009. Foto: Aros
Fra Open Sky på Aros 2009. Foto: Aros

Fra  Open Sky  på Aros 2009. Foto: Aros
Fra Open Sky på Aros 2009. Foto: Aros

Fra  Open Sky  på Aros 2009. Foto: Aros
Fra Open Sky på Aros 2009. Foto: Aros

Fra  Open Sky  på Aros 2009. Foto: Aros
Fra Open Sky på Aros 2009. Foto: Aros

Fra projektet  Allemandsretten i luften - over hele Jorden 2009. Fra Det Svenske Flyvevåbens Jagerflyveskole Malmen i Linkøbing. Foto: Simone Aaberg Kærn
Fra projektet Allemandsretten i luften – over hele Jorden 2009. Fra Det Svenske Flyvevåbens Jagerflyveskole Malmen i Linkøbing. Foto: Simone Aaberg Kærn

Fra projektet  Allemandsretten i luften - over hele Jorden 2009. Fra Det Svenske Flyvevåbens Jagerflyveskole Malmen i Linkøbing. Foto: Simone Aaberg Kærn
Fra projektet Allemandsretten i luften – over hele Jorden 2009. Fra Det Svenske Flyvevåbens Jagerflyveskole Malmen i Linkøbing. Foto: Simone Aaberg Kærn

Fra projektet  Allemandsretten i luften - over hele Jorden 2009. Flyveperformance med flyvevåbnets opvisningsteam. Foto: Simone Aaberg Kærn
Fra projektet Allemandsretten i luften – over hele Jorden 2009. Flyveperformance med flyvevåbnets opvisningsteam. Foto: Simone Aaberg Kærn
Fra projektet  Allemandsretten i luften - over hele Jorden 2009. Kompas og taxalinje. Foto: Simone Aaberg Kærn
Fra projektet Allemandsretten i luften – over hele Jorden 2009. Kompas og taxalinje. Foto: Simone Aaberg Kærn
Fra projektet  Allemandsretten i luften - over hele Jorden 2009. Foto: Simone Aaberg Kærn
Fra projektet Allemandsretten i luften – over hele Jorden 2009. Foto: Simone Aaberg Kærn

Fra projektet  Allemandsretten i luften - over hele Jorden 2009. Flyveperformance med flyvevåbnets opvisningsteam til indvielsen. Foto: Simone Aaberg Kærn
Fra projektet Allemandsretten i luften – over hele Jorden 2009. Flyveperformance med flyvevåbnets opvisningsteam til indvielsen. Foto: Simone Aaberg Kærn

Fra projektet  Allemandsretten i luften - over hele Jorden 2009. Udsmykning. Pulverlakeret aluminium 6x30 m. Foto: Simone Aaberg Kærn
Fra projektet Allemandsretten i luften – over hele Jorden 2009. Udsmykning. Pulverlakeret aluminium 6×30 m. Foto: Simone Aaberg Kærn

Still fra filmen Smiling in a War Zone 2005.
Still fra filmen Smiling in a War Zone 2005.

Still fra filmen Smiling in a War Zone 2005.
Still fra filmen Smiling in a War Zone 2005.

Still fra filmen Smiling in a War Zone 2005.
Still fra filmen Smiling in a War Zone 2005.

Still fra filmen Smiling in a War Zone 2005.
Still fra filmen Smiling in a War Zone 2005.

Simone Aaberg Kærn Micro-Global Performance #1 (Open Sky) 2002 . C-print, 120x158 cm. Courtesy Simone Aaberg Kærn.
Simone Aaberg Kærn Micro-Global Performance #1 (Open Sky) 2002 . C-print, 120×158 cm. Courtesy Simone Aaberg Kærn.


Fakta

Udstilling

Powerkvinder! Når kunst flytter grænser

24 aug 2014 16 mar 2014

Franciska Clausen, Sonja Ferlov Mancoba, Doris Bloom, Trine Boesen, Inge Ellegaard, Lene Adler Petersen, Else Alfelt, Olivia Holm-Møller, Christine Swane, Anna Ancher, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Simone Aaberg Kærn, Randi & Katrine

VejleMuseerne - Kunstmuseet Se kort og tider

Fakta

Simone Aaberg Kærn (1969) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1998 og fra Goldsmiths College of Fine Art i London fra 1995-97.

Hun har PPL flycertifikat taget i England 1996 og har desuden uddannet sig indenfor luftakrobatik og aircombat i England og Sverige.

Simone Aaberg Kræn har haft soloudstillinger på bl.a. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, University Art Gallery på San Diego State University, ARoS Aarhus Kunstmuseum, Kunstmuseum Thun i Schweiz, Malmö Konsthall og Skive Kunstmuseum. Hun har desuden deltaget i gruppeudstillinger både nationalt og internationalt i bl.a. USA, Belgien, Spanien, Tyrkiet, Frankrig, Lichtenstein, Tyskland, Østrig og Korea samt medvirket på Venedigbiennalen 1999.

Simone Aaberg Kærn modtog i 2007 Ellehammer pokalen for sin indsats på flyvningens område, og i 2006 modtog hun prisen The White House Project - women in leadership award for filmen Smiling in a War Zone. Hun vandt desuden Grand Prix for bedste danske film ved Odense Internationale Film Festival 2006 og har været nomineret til en EMMY.

I 2004 fik hun Den danske kritikerpris for udstillingen Crossing Line på Galleri Asbæk, og hun er tre gange blevet tildelt arbejdslegater fra Statens Kunstfond.

I 2010 fik Simone Aaberg Kærn som den første kvindelige kunstner i Danmark til opgave at male det officielle statsministerportræt af Anders Fogh Rasmussen til Folketinget.

Simone Aaberg Kærn repræsenteres af Galerie Asbæk.