Ugens kunstner – Stine Marie Jacobsen

Sociale eksperimenter og (undervisnings)situationer, hvor diskurser og kritisk tænkning kan tage form, er udgangspunktet for den danske kunstner Stine Marie Jacobsens arbejde. Med rollespillet og samtalen som centrale metoder igangsætter hun projekter, der er skabt til enten at forstyrre, hjælpe eller forande andre menneskers liv.

Filmens beskyttende skjold
Jacobsens projekter bygges op omkring og ud fra andres kommunikation, fortolkninger og fortællinger.

I projektet Direct Approach beder hun eksempelvis forskellige personer om at dele deres mest voldsomme minde med hende – men med en kendt filmscene som rammefortælling. I et tæt samarbejde lader Jacobsen herefter scene og minde smelte sammen i en filmatiseret rekonstruktion, og de involverede spiller selv rollerne; ofrets, forbryderens eller beskuerens.

Stine Marie Jacobsen bruger altså film, tekst, grafik og fotografi på en handlingsorienteret måde, og en privat historie kan således blive fortalt uden direkte at blive italesat.

En colombiansk soldat fortæller ved hjælp af filmen The Hurt Locker om, hvordan han selv måtte uskadeliggøre en granat, der sad fast i hans ryg. Og en tysk kvinde genoplever hendes tid i Stasi-fængslet som fangevogteren Kathy Bates fra filmen Misery.

Tabuiserede emner gives plads og rum, og deltagerne får mulighed for at være anonyme og bruge filmscenen som et ‘beskyttende skjold’.

Inddragelse og etik
Jacobsens kunstprojekter involverer således andre mennesker, og det fordrer nødvendigvis nogle etiske overvejelser.

Værket Do you have time to kill me today skabte for eksempel en del debat, fordi Jacobsen bad sin nabo spille med i en overfaldscene – en inddragelse af en ikke-professionel person i en voldsom udøvelse, som blandt andet blev taget op til diskussion i bogen The Art of Cruelty – A Reckoning af kunstkritikeren Maggie Nelson. Nelson forsvarer dog Jacobsens værk i sin bog; blandt andet med argumentet om, at læsningen ligger “in the eye of the beholder”.

Lovgivning som potentiel vold
Lige nu er Jacobsen aktuel med sin første store danske soloudstilling Mann beißt Hund, som kan ses på Overgaden – Institut for Samtidskunst. En udstilling, der adresserer og igangsætter en diskussion om juridiske beføjelser i offentlige og private rum.

Læs KUNSTEN.NUs anmeldelse af udstillingen her

Centralt på udstillingen står den omfattende videoinstallation, der tager udgangspunkt i den belgiske kultfilm Mand bider hund fra 1992, som handler om, hvor galt det kan gå, når en seriemorder uforstyrret ‘får lov’ til at følge sit eget regelsæt. 

Jacobsen har genfundet de originale lokationer og genskabt filmen blandt andet ved brug af sociale medier og Google Earth. Filmmediet bruger hun som et voldeligt redskab, der uden hensyn til mennesker gentager og udvider sit eget system – man kan ikke se volden, kun høre og føle den som en lov.

I løbet af udstillingsperioden kan man desuden opleve tre retssager i en konstrueret retssal, installeret på Overgaden. Her vil grupper af teenagere gendømme virkelige retssager, og publikum vil efterfølgende kunne læse retssagerne og deres domme som et nyt tekstværk.

I et tredje værk, en offentlig toiletvæg, som er installeret midt i udstillingen, vises resultatet af en workshop med unge mennesker, der er blevet bedt om at formulere deres egne love og ridse dem ind i toiletvæggen. Lovene udtrykkes som latrinær vandalisme og understreger udstillingens pointe om, at samtidens lovgivning kan føles som potentiel vold. Ifølge Jacobsen selv fordi, det netop føles som om, at inder- og ydersiden af toiletvæggen er “det sidste sted, vi frit og aktivt kan tale om lovgivning.”

Portfolio