Ugens kunstner – Stine Marie Jacobsen

Stine Marie Jacobsens værker har fokus på film, køn, vold, død, tabu, psykologi, lovgivning, sprog og etik. Og hvordan alle disse temaer populært repræsenteres i film og virkeligheden.

På Overgaden - Institut for Samtidskunst har Jacobsen konstrueret og installeret en retssal til brug under udstillingen Mann Beißt Hund, 2015. 3D-skitse: Nils Grarup

Stine Marie Jacobsens værker har fokus på film, køn, vold, død, tabu, psykologi, lovgivning, sprog og etik. Og hvordan alle disse temaer populært repræsenteres i film og virkeligheden.

Sociale eksperimenter og (undervisnings)situationer, hvor diskurser og kritisk tænkning kan tage form, er udgangspunktet for den danske kunstner Stine Marie Jacobsens arbejde. Med rollespillet og samtalen som centrale metoder igangsætter hun projekter, der er skabt til enten at forstyrre, hjælpe eller forande andre menneskers liv.

Stine Marie Jacobsen (tv.) sammen med to workshopdeltagere Riticha João og Jesaja Bednarz ved en Direct Approach-workshop og udstilling på District Berlin, 2014. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen
Stine Marie Jacobsen (tv.) sammen med to workshopdeltagere Riticha João og Jesaja Bednarz ved en Direct Approach-workshop og udstilling på District Berlin, 2014. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

Filmens beskyttende skjold
Jacobsens projekter bygges op omkring og ud fra andres kommunikation, fortolkninger og fortællinger.

I projektet Direct Approach beder hun eksempelvis forskellige personer om at dele deres mest voldsomme minde med hende – men med en kendt filmscene som rammefortælling. I et tæt samarbejde lader Jacobsen herefter scene og minde smelte sammen i en filmatiseret rekonstruktion, og de involverede spiller selv rollerne; ofrets, forbryderens eller beskuerens.

Stine Marie Jacobsen bruger altså film, tekst, grafik og fotografi på en handlingsorienteret måde, og en privat historie kan således blive fortalt uden direkte at blive italesat.

En colombiansk soldat fortæller ved hjælp af filmen The Hurt Locker om, hvordan han selv måtte uskadeliggøre en granat, der sad fast i hans ryg. Og en tysk kvinde genoplever hendes tid i Stasi-fængslet som fangevogteren Kathy Bates fra filmen Misery.

Tabuiserede emner gives plads og rum, og deltagerne får mulighed for at være anonyme og bruge filmscenen som et ‘beskyttende skjold’.

Stine Marie Jacobsen: Direct Approach, workshop og udstilling, District Berlin, 2014. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen
Stine Marie Jacobsen: Direct Approach, workshop og udstilling, District Berlin, 2014. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

Inddragelse og etik
Jacobsens kunstprojekter involverer således andre mennesker, og det fordrer nødvendigvis nogle etiske overvejelser.

Værket Do you have time to kill me today skabte for eksempel en del debat, fordi Jacobsen bad sin nabo spille med i en overfaldscene – en inddragelse af en ikke-professionel person i en voldsom udøvelse, som blandt andet blev taget op til diskussion i bogen The Art of Cruelty – A Reckoning af kunstkritikeren Maggie Nelson. Nelson forsvarer dog Jacobsens værk i sin bog; blandt andet med argumentet om, at læsningen ligger “in the eye of the beholder”.

Lovgivning som potentiel vold
Lige nu er Jacobsen aktuel med sin første store danske soloudstilling Mann beißt Hund, som kan ses på Overgaden – Institut for Samtidskunst. En udstilling, der adresserer og igangsætter en diskussion om juridiske beføjelser i offentlige og private rum.

Læs KUNSTEN.NUs anmeldelse af udstillingen her

Centralt på udstillingen står den omfattende videoinstallation, der tager udgangspunkt i den belgiske kultfilm Mand bider hund fra 1992, som handler om, hvor galt det kan gå, når en seriemorder uforstyrret ‘får lov’ til at følge sit eget regelsæt. 

Dokumentation af retssag i udstillingen Mann Beißt Hund på Overgaden, 2015. Foto: Stine Marie Jacobsen
Dokumentation af retssag i udstillingen Mann Beißt Hund på Overgaden, 2015. Foto: Stine Marie Jacobsen
Jacobsen har genfundet de originale lokationer og genskabt filmen blandt andet ved brug af sociale medier og Google Earth. Filmmediet bruger hun som et voldeligt redskab, der uden hensyn til mennesker gentager og udvider sit eget system – man kan ikke se volden, kun høre og føle den som en lov.

I løbet af udstillingsperioden kan man desuden opleve tre retssager i en konstrueret retssal, installeret på Overgaden. Her vil grupper af teenagere gendømme virkelige retssager, og publikum vil efterfølgende kunne læse retssagerne og deres domme som et nyt tekstværk.

I et tredje værk, en offentlig toiletvæg, som er installeret midt i udstillingen, vises resultatet af en workshop med unge mennesker, der er blevet bedt om at formulere deres egne love og ridse dem ind i toiletvæggen. Lovene udtrykkes som latrinær vandalisme og understreger udstillingens pointe om, at samtidens lovgivning kan føles som potentiel vold. Ifølge Jacobsen selv fordi, det netop føles som om, at inder- og ydersiden af toiletvæggen er “det sidste sted, vi frit og aktivt kan tale om lovgivning.”

Portfolio

Stine Marie Jacobsen: Videostill fra Mann Beißt Hund, 2015
Stine Marie Jacobsen: Videostill fra Mann Beißt Hund, 2015
Stine Marie Jacobsen: Mann Beißt Hund, installation på Overgaden, 2015. Foto: Anders Sune Berg
Stine Marie Jacobsen: Mann Beißt Hund, installation på Overgaden, 2015. Foto: Anders Sune Berg
Stine Marie Jacobsen: Mann Beißt Hund, installation på Overgaden, 2015. Foto: Anders Sune Berg
Stine Marie Jacobsen: Mann Beißt Hund, installation på Overgaden, 2015. Foto: Anders Sune Berg
Stine Marie Jacobsen: Mann Beißt Hund, installation på Overgaden, 2015. Foto: Anders Sune Berg
Stine Marie Jacobsen: Mann Beißt Hund, installation på Overgaden, 2015. Foto: Anders Sune Berg
Dokumentation af retssag i udstillingen Mann Beißt Hund på Overgaden, 2015. Foto: Stine Marie Jacobsen
Dokumentation af retssag i udstillingen Mann Beißt Hund på Overgaden, 2015. Foto: Stine Marie Jacobsen
Dokumentation af retssag i udstillingen Mann Beißt Hund på Overgaden, 2015. Foto: Stine Marie Jacobsen
Dokumentation af retssag i udstillingen Mann Beißt Hund på Overgaden, 2015. Foto: Stine Marie Jacobsen
Stine Marie Jacobsen: Direct Approach, installation, Momentum Biennalen, 2013

Stine Marie Jacobsen: Direct Approach, installation Momentum Biennalen, 2013
Stine Marie Jacobsen: Direct Approach, installation Momentum Biennalen, 2013
Stine Marie Jacobsen: Videostill fra De Stilte Rond Christine M - Gita Ratzinger, 2013
Stine Marie Jacobsen: Videostill fra De Stilte Rond Christine M – Gita Ratzinger, 2013
Stine Marie Jacobsen: Still fra videoværket Do you have time to kill me today, 2009
Stine Marie Jacobsen: Still fra videoværket Do you have time to kill me today, 2009

Fakta

Udstilling

Mann beißt Hund

17 maj 2015

Stine Marie Jacobsen

Overgaden - Institut for samtidskunst Se kort og tider

Fakta

Stine Marie Jacobsen (f. 1977) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi og CalArts, California Institute of the Arts, Los Angeles, USA. Hun har bl.a. udstillet på Nikolaj Kunsthal samt på den 7. Momentum Biennale iMoss i Norge og Turku Biennalen i Finland. Herudover har hun udstillet flere gange i Berlin, heriblandt på Haus am Waldsee og Künstlerhaus Bethanien. Hun bor og arbejder i København og Berlin.

Jacobsen har organiseret Direct Approach-workshops i både Tyskland, Colombia, Irland og Danmark og planlægger at fortsætte. For at flere kan drage nytte af projektet, har hun endvidere udviklet en workshop, som kan bruges frit, samt udgivet en guidebog til metoden. Bogen er udgivet af W.W. Norton & Company i 2011.

Jacobsens udstilling Mann Beißt Hund kan aktuelt opleves på Overgaden - Institut for Samtidskunst frem til 17. maj 2015.