Ugens kunstner – Thomas Bo Østergaard

Thomas Bo Østergaard arbejder i sin kunst med byen som en spejling af de sociale og politiske vilkår, vi som mennesker lever under. Via skulpturelle indgreb, installationer og fotografi forsøger han med en underspillet sarkasme at blotlægge og kritisere dens usynlige, socialt manipulerende mekanismer.

Byens rum og dens landskab er for Thomas Bo Østergaard en scene, hvor dens elementer og inventar er rekvisitter i et frembrusende narrativ, der skal forføre folk til at skabe profit. Kroppen i byen er pacificeret i en accelererende vekselvirkning mellem statist og protagonist. Som fremmed og gennem gentagelser bidrager kroppen i samtlige akter til byens og markedsøkonomiens opretholdelse.

Hvad er en by? Spørgsmålet danner udgangspunkt for et af Østergaards tidligere værker, Uden Titel fra 2007. På en mark i Løgstør placerede kunstneren en skulptur i form af et otte meter langt stykke fortov med en bænk og en lygtepæl, der kunne lyse landskabet op om natten. Værket undersøger, hvad der sker, når byen, repræsenteret som et velkendt, hverdagsagtigt rum, isoleres og flyttes langt væk fra sin oprindelige kontekst. Kontrasten mellem den bare, industrialiserede mark og det symbolske byrumsscenarie fremhæver umiddelbart den visuelle, fysiske forskel mellem land og by, men antyder også, at de to steder reelt ikke kan separeres fra hinanden. Hvad der sker i udkanten foregår altid i en simultan bevægelse med det, der sker i metropolen. Med værket peger Østergaard på synergien mellem land og by som skelsættende karakteristika for den neoliberale virkelighed.

Det senere værk De-institutionalisering / Re-institutionalisering, udstillet på Den Frie Udstillingsbygning i 2011, manifesterer sig som en subtil kritik af det institutionaliserede rum som et generelt, allestedsnærværende fænomen. Tre 1:1-modeller af små asketræer betrukket med plastikmaling er placeret separat på et hvidt display, der veksler mellem at fungere som henholdsvis klassisk sokkel for skulptur og tidstypisk byrumsinventar til planter.

Den umiddelbart malplacerede placering af byen midt i kunstinstitutionen skaber forvirring og udfordrer rummets indlejrede socialkodeks; hvilken reaktion, interaktion og perception forventes der, og henvender værket sig til et passivt betragtende publikum eller en aktiv, handlende borger i en by? Er det ren repræsentation eller en del af en socialt manipulerende virkelighed? Værket paralyserer på en måde publikum og peger dermed på den magt ethvert rum har over de folk, der færdes i det. Kroppe, deres bevægelser og adfærd kontrolleres konstant af udefrakommende instanser.

Den dysfunktionelle krop er temaet for Østergaards værk Rekreativt landskab lavet til duo-udstillingen Introduktion til fladt terræn i Danske Grafikeres Hus med Thea von der Maase i 2016. Værket tager udgangspunkt i fusionen mellem en industriel briks og et display med en arkitektonisk landskabsmodel. En ergonomisk hovedpude danner en form for tidstypisk, urban bakkeformation på et klinisk grønt underlag, og en urinplamage bliver til en sø ved siden af et modeltræ placeret i et glødehul.

Den kontrollerede leg mellem skala, krop og miljø opstiller et paradoks. Der opereres skiftevis mellem et tiltalende, stilistisk byrum og den udmattede, nærmest syge, krop. Værket synes både at svare og spørge; hvad kendetegner forholdet mellem den sociale og fysiske by? Hvor starter og slutter kroppen, og hvad gør arkitektur og planlægning ved os?

Østergaards observering af hverdagsmiljøer og kritiske afkodning af kroppens og byens krydsfletning fortsætter i hans soloudstilling Et regime tager form på Astrid Noacks Atelier i december 2016. Sammen med en ny, tredelt skulptur skabt i rummet vises fotoserien Fra Programmer, der er affotograferinger af arkitektrenderinger fra billboards i det offentlige rum.

Hvert fotografi er beskåret, så kun en minimal del af selve arkitekturen – det egentlige produkt – kommer til syne. Billederne fokuserer i stedet på de bielementer – blå himmel og fugle – som arkitekten har brugt for at styrke helhedsindtrykket af byggeprojektet. Fotografierne udstiller dermed en negation af arkitekturen i form af et poetisk afvigende blik ud i det ukendte – noget oprindeligt ‘andet’, der er blevet fanget ind og blevet en del af en generel, altomfattende markedsgørelse.

Parallelt med sin individuelle praksis har Østergaard deltaget i en lang række kunstneriske samarbejder og hybride, temporære grupper, heriblandt YNKB (Ydre Nørrebro Kulturbureau), AW og Nørrekærbiennalen 2014. Senest med en gruppe venner og billedkunstnere på soloudstillingerne På baggrund af de umulige forhold i Møstings Hus og Venskaber på Kunsthal Aarhus, begge i 2015.

Portfolio (se flere billeder ved at klikke på ét af nedenstående)

Gem