Ugens kunstner – Thorbjørn Lausten

Af
16. december 2015

Som en af de første i Danmark har Thorbjørn Lausten udforsket feltet mellem kunst, videnskab og teknologi og er en pioner inden for lyskunst herhjemme.

Thorbjørn Lausten: Neonstruktur, 2009. Lysinstallation, Ørestaden. Foto: Anders Sune Berg

Som en af de første i Danmark har Thorbjørn Lausten udforsket feltet mellem kunst, videnskab og teknologi og er en pioner inden for lyskunst herhjemme.

Af
16. december 2015

Som en af de første i Danmark har Thorbjørn Lausten udforsket feltet mellem kunst, videnskab og teknologi og er en pioner inden for lyskunst herhjemme. Siden sin debut i 1960erne har han dedikeret sit kunstneriske arbejde til at give form til filosofiske begreber og usynlige naturvidenskabelige fænomener, som er helt fundamentale for vores eksistens og forståelse af verden.

Portræt af Thorbjørn Lausten. Foto: Anders Sune Berg
Portræt af Thorbjørn Lausten. Foto: Anders Sune Berg

Thorbjørn Laustens virke spænder bredt over tegning, maleri, skulptur, installation og web-baserede projekter. Som kunstner har han rødder i konstruktivismen og den konkrete kunst, og i hans arbejde løber en gennemgående interesse for matematiske principper og geometriske former.

Hans værker er som regel bygget op omkring enkle systemer, der i samspil med en vis grad af tilfældighed er styrende for både udformningen og indholdet af det enkelte værk. Til eksempel kan nævnes maleriet Die Field (1976), hvor Lausten har ladet kast med en terning udgøre den bærende præmis. Tallene 1-2-3 og 4-5-6 er repræsenteret på lærredet ved henholdsvis et plus og et minus, mens de valgte farver angiver en bestemt talværdi svarende til én af terningens sider. I dette, som i mange andre værker, er Lausten optaget af at undersøge grundkomponenterne i samt mekanismerne bag billeddannelse – og i videre forstand hvordan vi skaber og kommunikerer betydning.

Die Field, 1976. Tempera på papir. Foto: Anders Sune Berg
Die Field, 1976. Tempera på papir. Foto: Anders Sune Berg

For Thorbjørn Lausten er kunsten ikke alene et æstetisk anliggende. Den er, på linje med videnskaben, et fuldt gyldigt redskab til at forstå og producere viden om virkeligheden. Dette kommer især tydeligt til udtryk i hans arbejde med datavisualisering, som er en metode til at anskueliggøre store datamængder. Denne serie af værker, der spænder fra de tidlige 1990ere frem til i dag, er blevet til i samarbejde med videnskabsfolk og er baseret på eksakte målinger af naturvidenskabelige fænomener som fx stråling, vejrforhold eller geomagnetisme – som i POL (2015), der indgår i hans aktuelle udstilling REVISIT: Thorbjørn Lausten på Overgaden.

I værket transmitteres målinger af jordens magnetfelt fra Nord- og Sydpolen direkte til udstillingen via internettet, hvor de projiceres op på væggen i form af farvefelter, der ændrer sig ved selv små udsving i de indkomne data. Hermed gør Lausten et livsnødvendigt naturfænomen, som normalt ikke er tilgængeligt for os via vores eget kropslige sanseapparat, yderst nærværende.

En væsentlig pointe i denne sammenhæng er, at de tekniske instrumenter, vi som samfund har til rådighed, er helt centrale for vores evne til at begribe verden og os selv. Navnlig med den digitale teknologi er mængden af datastrømme vokset markant og har udvidet grænserne for vores informationsniveau og viden om verden. Ikke desto mindre er måden, hvorpå disse informationer sorteres og repræsenteres – uagtet nye teknologiske muligheder – altid underlagt subjektive valg, hvilket Lausten gør opmærksom på ved at lade nøjagtigt identiske data antage forskellige udtryk i samme værk.

Thorbjørn Lausten: Glimmer, 2000 og POL, 2015. (Foto: Anders Sune Berg)
Thorbjørn Lausten: Glimmer, 2000 og POL, 2015. (Foto: Anders Sune Berg)

At gøre det immaterielle synligt er alene ved valget af medie også et vigtigt omdrejningspunkt i Thorbjørn Laustens lysværker, der ofte udspiller sig i et spændingsfelt mellem det subjektivt sansede og objektivt målbare. Et tilbagevendende fokus i disse værker er forhold som tid og rum, hvilket konkret kommer til udtryk ved, at lyskilderne fx tænder og slukker med bestemte intervaller, der angiver stedsspecifikke forhold som i det ikoniske værk Lys-Tal (1991) eller Struktur (2015).

I begge værker repræsenterer blinkende 1000 watt-pærer udstillingsrummets dimensioner i et tidsligt forløb, som med det kraftige lys forplanter sig som en udpræget kropslig oplevelse. Med dette fremhæver Lausten relationerne mellem værk, verden og beskuer – og herunder de flydende grænser mellem bevidstheden og det, der observeres. Hans værker kan med andre ord samlet betragtes som en form for modeller for erkendelse, som ikke blot fremviser det sanseligt utilgængelige, men også søger at blotlægge strukturerne i selve erkendelsesprocessen.

Portfolio

Uden titel, 2007-08. Gouache, tusch og blyant på papir, skitse til værket Magnet. Foto: Anders Sune Berg
Uden titel, 2007-08. Gouache, tusch og blyant på papir, skitse til værket Magnet. Foto: Anders Sune Berg
sol, 2004-05. Installationsview, ZKM Medientheater. Lavet i samarbejde med Florian Grond, Frank Halbig og Jesper Munk Jensen. Foto: Florian Grond
sol, 2004-05. Installationsview, ZKM Medientheater. Lavet i samarbejde med Florian Grond, Frank Halbig og Jesper Munk Jensen. Foto: Florian Grond
Ref. 2, 2001. Fire 1200 watt-projektorer. Foto: Bent Ryberg
Ref. 2, 2001. Fire 1200 watt-projektorer. Foto: Bent Ryberg
Neon, 1995. Neonrør, wire. Foto: Bent Ryberg
Neon, 1995. Neonrør, wire. Foto: Bent Ryberg
Transistor, 1994-95. Neon, rustfrit stål, elektronik, Sorø Kraftvarmeværk. Foto: Bent Ryberg
Transistor, 1994-95. Neon, rustfrit stål, elektronik, Sorø Kraftvarmeværk. Foto: Bent Ryberg
Inter-Actor 4, 1993. Interaktiv installation med radiotransmission. Foto: Bent Ryberg
Inter-Actor 4, 1993. Interaktiv installation med radiotransmission. Foto: Bent Ryberg
Crags-Projektion, 1992-93. Fire xenonprojektorer, Edinburgh. Foto: Murdo MacLeod
Crags-Projektion, 1992-93. Fire xenonprojektorer, Edinburgh. Foto: Murdo MacLeod
Uden titel, 1991. Glasplader, stål og ophængt aluminiumsrør med tre 650 watt-halogenspot. Foto: Bent Ryberg
Uden titel, 1991. Glasplader, stål og ophængt aluminiumsrør med tre 650 watt-halogenspot. Foto: Bent Ryberg
Lys-Tal, 1991. Bemalet træstruktur, otte 1000 watt-pærer, en 650 watt-profilspot, to 650 watt-projektører, elektronisk styring. Foto: Bent Ryberg
Lys-Tal, 1991. Bemalet træstruktur, otte 1000 watt-pærer, en 650 watt-profilspot, to 650 watt-projektører, elektronisk styring. Foto: Bent Ryberg
Sundial-WindTunnel, 1989. Redwood, wire, krydsfiner. Foto: Thorbjørn Lausten
Sundial-WindTunnel, 1989. Redwood, wire, krydsfiner. Foto: Thorbjørn Lausten
Skitse til solur og keglestruktur, 1988. Blyant og collage. Foto: Ole Akhøj
Skitse til solur og keglestruktur, 1988. Blyant og collage. Foto: Ole Akhøj
Regenerator, 1987. Stål, glas, messing, wire, 150 watt-pærer, geigertæller. Foto: Bent Ryberg
Regenerator, 1987. Stål, glas, messing, wire, 150 watt-pærer, geigertæller. Foto: Bent Ryberg
Dissipator 2, 1983. Stålrør, messingrør, wire, ledning, malede træelementer, to 500 watt-pærer. Foto: Anders Sune Berg
Dissipator 2, 1983. Stålrør, messingrør, wire, ledning, malede træelementer, to 500 watt-pærer. Foto: Anders Sune Berg
Rotator/Likvidator, 1983. Stålrør, wire og glasplader med bemaling og borede huller. Foto: Thorbjørn Lausten
Rotator/Likvidator, 1983. Stålrør, wire og glasplader med bemaling og borede huller. Foto: Thorbjørn Lausten
Codex, 1979. Bemalet træplade, glasplade, stålrørsramme, en 200 watt-pære, en 500 watt-pære. Foto: Hans Otto
Codex, 1979. Bemalet træplade, glasplade, stålrørsramme, en 200 watt-pære, en 500 watt-pære. Foto: Hans Otto
Uden titel, 1977. Akvarel på papir. Foto: Anders Sune Berg
Uden titel, 1977. Akvarel på papir. Foto: Anders Sune Berg
Uden titel, 1968. Tusch på papir. Foto: Ole Akhøj
Uden titel, 1968. Tusch på papir. Foto: Ole Akhøj
Uden titel, 1968. Blyant og tusch på papir. Foto: Ole Akhøj
Uden titel, 1968. Blyant og tusch på papir. Foto: Ole Akhøj

Fakta

Thorbjørn Lausten er født i 1945. I dag bor og arbejder han i Guldborg på Falster. Han er autodidakt og har blandt andet modtaget Eckersberg Medaillen samt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Lausten er repræsenteret af Galleri Stalke, Kirke Saaby og Galerie Asbæk, København. Udvalgte soloudstillinger: 2009 NUET, Fuglsang Kunstmuseum 2008 Magnet, Nordjyllands Kunstmuseum, Museet for Samtidskunst og Zentrum für Kunst und Medientechnologie, Karlsruhe 2003 Datablik, Overgaden Institut for Samtidskunst 2000 Esbjerg Kunstmuseum 1998 Museum am Ostwall, Dortmund 1997 Lys – Billede, ARKEN, Ishøj 1996 Nuet – Det Polare Rum, Kulturby 1996 1993 Lichtwerke, Electrum/HEW, Hamburg Lichtwerke und Zeichnungen, Overbeck Gesellschaft, Lübeck 1991 Lys-Tal, Statens Museum for Kunst 1990 Nordjyllands Kunstmuseum 1989 Fyns Kunstmuseum 1988 Center for Advanced Visual Studiet/MIT, Cambridge, MA. 1972 Århus Kunstbygning.