Thorbjørn Lausten

Thorbjørn Laustens virke spænder bredt over tegning, maleri, skulptur, installation og web-baserede projekter. Som kunstner har han rødder i konstruktivismen og den konkrete kunst, og i hans arbejde løber en gennemgående interesse for matematiske principper og geometriske former.

Hans værker er som regel bygget op omkring enkle systemer, der i samspil med en vis grad af tilfældighed er styrende for både udformningen og indholdet af det enkelte værk.

For Thorbjørn Lausten er kunsten ikke alene et æstetisk anliggende. Den er, på linje med videnskaben, et fuldt gyldigt redskab til at forstå og producere viden om virkeligheden. Dette kommer især tydeligt til udtryk i hans arbejde med datavisualisering, som er en metode til at anskueliggøre store datamængder.

At gøre det immaterielle synligt er alene ved valget af medie også et vigtigt omdrejningspunkt i Thorbjørn Laustens lysværker, der ofte udspiller sig i et spændingsfelt mellem det subjektivt sansede og objektivt målbare. Et tilbagevendende fokus i disse værker er forhold som tid og rum, hvilket konkret kommer til udtryk ved, at lyskilderne fx tænder og slukker med bestemte intervaller, der angiver stedsspecifikke forhold som i det ikoniske værk Lys-Tal (1991) eller Struktur (2015).

I begge værker repræsenterer blinkende 1000 watt-pærer udstillingsrummets dimensioner i et tidsligt forløb, som med det kraftige lys forplanter sig som en udpræget kropslig oplevelse. Med dette fremhæver Lausten relationerne mellem værk, verden og beskuer – og herunder de flydende grænser mellem bevidstheden og det, der observeres. Hans værker kan med andre ord samlet betragtes som en form for modeller for erkendelse, som ikke blot fremviser det sanseligt utilgængelige, men også søger at blotlægge strukturerne i selve erkendelsesprocessen.