Ugens Kunstner: Torgny Wilcke

Billedkunstner Torgny Wilcke er interesseret i forholdet mellem form og materiale i al dets enkelthed. Han skaber store, installatoriske malerier af rå materialer såsom ubehandlet træ, tekstiler og tagplader, som han bl.a. bearbejder med maling af pigment og linolie.

Torgny Wilckes praksis er præget af en kropslig tilgang til kunsten. Han maler ikke kun med farver på lærred, han skærer, borer og bygger i metal og træ og trykker og hælder maling på tekstil. Materialerne sætter han sammen og forskyder til nye konstellationer. Hjemlighed og genkendelse er to begreber, han beskæftiger sig med, på trods af at hans værker umiddelbart kan virke fremmedgjorte i deres ubehandlede udtryk. Hjemligheden viser sig i farvernes og delenes møbelkarakter og installering i rummene, som skaber associationer til vores egne hjem, hvor objekter også ufravigeligt interagerer med og reagerer på hinanden.

Maleriernes relation til det omgivende rum

Torgny Wilcke er aktuel med soloudstillingen Stuer på Møstings. På udstillingen dominerer hans enkle og grove udtryk som kontrast til udstillingsrummenes ophøjethed. Værkernes konstruktion er ikke skjult under et motiv, men er tværtimod en essentiel del af udstillingen, som på nærmest dramatisk vis bryder med Møstings’ historiske, herskabelige og præsentable rum.

Selvom værkerne umiddelbart fremstår abstrakte og afgrænsede fra det omgivende miljø, går de alligevel i tæt dialog med rummene. I store vitrineagtige trærammer med malet stof har Wilcke spejlet stuernes høje vinduer og skabt referencer til rummenes tidligere funktion som sommerbolig. Ligeledes har han fyldt det mindste udstillingsrum ud med flere mørke værker og på den måde gjort det fysisk besværligt at gå gennem rummet.

Wilcke har skabt et totalmaleri, hvor motivet også ændrer sig i takt med de forestillinger og den forhåndsviden, beskueren kommer ind i rummet med. I hvert rum opstår mangeartede associationer og fantasier om husets indretning, og gennem værkernes dialog med stuerne formår Wilcke at vække spørgsmål, som hvilke slags gardiner, der har hængt foran vinduerne, i hvilket rum spisestuen var placeret, og om der mon har været et rygeværelse til stede i huset.

“Fysiske malerier”

Allerede siden 1990’erne har Torgny Wilcke været dybt optaget af maleriets fysik og farve som masse og ikke mindst af værkets relation til rummet. Han betegner sågar sine værker som fysiske malerier, og på flere udstillinger gennem tiden har Wilcke udsmykket vægge og rum fra gulv til loft med sine maleriprojekter.

Fremfor at male striber på flade lærreder, har han ’malet’ fysiske striber i rummet ved at bygge og stable rækker af bemalede trælægter. Dette kunne fx ses i Wilckes værkserie Længder – det er beat fra 2003, hvor hans enorme stribede malerier af træ hang på væggene og samtidig manifesterede sig ud i rummet.

Ved at inddrage udstillingsrummenes rammer og funktion er det fortsat Torgny Wilckes ønske at aktivere beskueren og give folk en fornemmelse af deltagelse. Det gør han ved at forene kunst og design og herved give plads til en kropslighed i udstillingsoplevelsen. De fysiske malerier, der på flere måder minder om velkendte brugbare møbler og samtidig slet ikke, sår tvivl om, hvorvidt man må røre eller sætte sig på Wilckes værker.

Bestandige kontraster

Med sine værker afsøger Torgny Wilcke ofte maleriets og skulpturens grænser gennem form, farve og materialitet. Han har i mange år arbejdet med møbellignende malerier, men i 2015 skabte han for første gang et skulpturelt gulvmaleri formet som en trækasse beklædt med trapezplader i metal. Ved at anvende disse hårde materialer virkede værket massivt og bastant, men fordi Wilcke havde tilføjet runde og bølgende kanter, forekom den samtidigt nærmest let.

Wilcke har siden 2015 genskabt disse bænkelignende formationer, senest til udstillingen Stuer på Møstings. Her har han arbejdet med farvernes møde med metallet, og når lyset bryder ind gennem vinduerne i de farvede rum, flimrer trækronernes blade i skulpturernes overflade. Pludselig bliver det ellers massive værk uhåndgribeligt og går i et med Møstings’ grå gulv. Kontrasterne der opstår i mødet med lyset, viser sig også i kurateringen, da skulpturerne både inviterer publikum til at sætte sig på dem, samtidig med at de fysisk fylder så meget i stuerne, at man næsten falder over dem, når man skal forbi.

Torgny Wilcke forstår at skabe værker, der indtager rummet og aktiverer publikum ved at give plads til associationer uden at trække en specifik fortælling eller handlingsforløb ned over værkoplevelsen. I de råt bearbejdede maleriske objekter findes der et utal af nærværende fortællinger, som alle knytter sig til hver gæsts begrebsverden, og det er netop her i mødet, at Wilckes værker åbner sig.

Se portfolio nedenfor