Ugens kunstner – Troels Aagaard

Troels Aagaards malerier er flerdimentionale objekter, der udfordrer erkendelsen af billeddannelsen.

Troels Aagaard: Delay (udsnit). Foto: Troels Aagaard

Troels Aagaards malerier er flerdimentionale objekter, der udfordrer erkendelsen af billeddannelsen.

Det er ikke helt, som man tror det er, selvom Troels Aagaard i et transparent og ligefremt udtryk arbejder med maleriets system og struktur. Rumopbygning, komposition og linjeføring har deres tydelige aflæsning – alligevel overrasker billederne.

Dét, der i profil ligner en bemalet streg eller en illusionistisk skygge, viser sig at være fysiske bøjninger, udspring fra fladen eller foldede greb. Det giver ikke mening kun at se malerierne forfra, fordi værket både baserer sig på de dynamiske fysiske billedkomponenter og den aktive aflæsning af værkets tredimensionale rum.

Konkrete billeder ud i rummet
Troels Aagaards bemalede mdf-plader fungerer som relieffer, der forskyder perceptionen og billedets rumlige udtryk. Med værkets inddragelse dels af billedets ramme, dels af rummet omkring, arbejder kunstneren med maleriet i et udvidet felt, hvor begreberne vendes på hovedet.

Maleriet handler ikke kun om det todimensionale lærred – fornemmelsen af rumdybde er ikke alene illusorisk. Snarere skal Aagaards værk forstås som et objekt, der med sin fler-dimensionalitet skyder sig ind i beskuerens sfære. Resultatet af kunstnerens udforskning af maleriet som skulptur og hans udfordring af lærredets format er en konsekvent ophævelse af billedets systemiske og strukturelle opbygning.

Referencerne til den konkrete kunst er mange. Det er henvisningerne til minimalismen også. I krydsfeltet mellem disse udtryk skaber kunstneren et abstrakt formsprog med klare, skarpt afgrænsede farvefelter, geometriske former, computer-generede billedmønstre.  
Den maleriske komposition fragmenteres, atomiseres og det sker i en konstant, fænomenologisk dialog med det fysiske rum.

Kinetisk kunst ’gone mad’
Betragteren er inddraget som en aktiv medspiller. Skala-forholdet er afstemt, billederne går i clinch med det omgivende immaterielle rum, og øjet snydes til at tro, at billedets rum bevæger sig. Kinetisk kunst ’gone mad’ kunne man tro – men der er en påfaldende ro og balance i værkerne. De er cool og kontrollerede – og samtidig dynamiske i deres bevægelighed.

Titlerne fungerer som ledetråde, som et særligt indholdsmæssigt lag. Det inkluderer sproget som en del af betydningsdannelsen, og skaber en alternativ fortællestruktur i de formelle billeder, der forbliver rensede for narrative figurer. Det giver anledning til at se billederne i en rytmisk optik, selvom titlerne ikke skaber egentlige fortællinger. Det er ikke meningen. De står snarere som anslag til nye rumligheder og de forstærker oplevelsen af bevægelse i billedet.  

Aagaards visuelle univers er fokuseret på at udfordre tredimensionalitet på fladen og i den ydre kontekst. Det er her værket flytter blikket ind i nye erkendelser af billedstruktur og billeddannelse. 

Port Folio:

Double Structure. Sometimes repeated # 5, Akryl på lærred og modificeret blændramme 155x320cm. 2013. Foto: Troels Aagaard
Double Structure. Sometimes repeated # 5, Akryl på lærred og modificeret blændramme 155x320cm. 2013. Foto: Troels Aagaard

Double Structure. Sometimes repeated # 1, (CADPAT Version), Akryl på lærred 155x320cm. 2013. Foto: Troels Aagaard
Double Structure. Sometimes repeated # 1, (CADPAT Version), Akryl på lærred 155x320cm. 2013. Foto: Troels Aagaard

Double Structure. Sometimes repeated # 4, (Albers VS Hokusai), Akryl på lærred 155x320cm. 2013. Foto: Troels Aagaard
Double Structure. Sometimes repeated # 4, (Albers VS Hokusai), Akryl på lærred 155x320cm. 2013. Foto: Troels Aagaard

Double Structure. Sometimes repeated # 3, (for Cecil Payne), Akryl på lærred 155x320cm. 2013. Foto: Troels Aagaard
Double Structure. Sometimes repeated # 3, (for Cecil Payne), Akryl på lærred 155x320cm. 2013. Foto: Troels Aagaard

Double Structure. Sometimes repeated # 2, (M90 Version #1), Akryl på lærred og modificeret blændramme, der snor sig om dørkarmen 155x320cm. 2013 Fra udstilingen "Form - Signage", Sophienholm,Lyngby foto: Erling Lykke Jeppesen
Double Structure. Sometimes repeated # 2, (M90 Version #1), Akryl på lærred og modificeret blændramme, der snor sig om dørkarmen 155x320cm. 2013 Fra udstilingen “Form – Signage”, Sophienholm,Lyngby foto: Erling Lykke Jeppesen

Double Structure. Sometimes repeated, Unikaprint monteret direkte på væg 1500x265cm. Udsmykning til Ryes Kaserne, Fredericia 2013 foto: Troels Aagaard
Double Structure. Sometimes repeated, Unikaprint monteret direkte på væg 1500x265cm. Udsmykning til Ryes Kaserne, Fredericia 2013 foto: Troels Aagaard

Explosions in the sky # 9, Akryl på masonit 185x210cm. 2012 foto: Troels Aagaard
Explosions in the sky # 9, Akryl på masonit 185x210cm. 2012 foto: Troels Aagaard

Explosions in the sky # 11, Akryl på masonit 185x210cm. 2012 foto: Troels Aagaard
Explosions in the sky # 11, Akryl på masonit 185x210cm. 2012 foto: Troels Aagaard
Explosions in the sky # 4, Akryl på masonit 210x180cm. 2011 foto: Troels Aagaard
Explosions in the sky # 4, Akryl på masonit 210x180cm. 2011 foto: Troels Aagaard
Explosions in the sky # 5, Akryl på masonit 210x170cm. 2011 foto: Troels Aagaard
Explosions in the sky # 5, Akryl på masonit 210x170cm. 2011 foto: Troels Aagaard

Infinite Structure # 1, Akryl på væg variable mål 2011 Udsmykning til Horten Advokatfirma foto: Carsten Nordholt
Infinite Structure # 1, Akryl på væg variable mål 2011 Udsmykning til Horten Advokatfirma foto: Carsten Nordholt

On the Corner, Akryl på masonit 122x132cm. 2010 foto: Troels Aagaard
On the Corner, Akryl på masonit 122x132cm. 2010 foto: Troels Aagaard

On the sholulders of giants, Akryl på masonit 122x176cm. 2009 foto: Troels Aagaard
On the sholulders of giants, Akryl på masonit 122x176cm. 2009 foto: Troels Aagaard

33.3 revolutions (for Agnetti), 510x900cm. Akryl på væg fra udstillingen "Til Vægs", Kunsthal Charlottenborg 2009 foto: Anders Sune Berg
33.3 revolutions (for Agnetti), 510x900cm. Akryl på væg fra udstillingen “Til Vægs”, Kunsthal Charlottenborg 2009 foto: Anders Sune Berg

Caught between the mirrorred surface, 126x133 cm. Akryl på masonit 2008 Foto: Troels Aagaard
Caught between the mirrorred surface, 126×133 cm. Akryl på masonit 2008 Foto: Troels Aagaard

Seven circles (for E.M. Pade), Akryl på bukket MDF 122x177cm. 2009 foto: Troels Aagaard
Seven circles (for E.M. Pade), Akryl på bukket MDF 122x177cm. 2009 foto: Troels Aagaard
Surface of Sound # 1, Akryl på bukket MDF, 122x165 cm, 2006 foto: Troels Aagaard
Surface of Sound # 1, Akryl på bukket MDF, 122×165 cm, 2006 foto: Troels Aagaard
New Wave - Extended Painting # 1, Akryl på bukket HDF og vægbemaling 210x360 cm 2004 Foto: Anders Sune Berg
New Wave – Extended Painting # 1, Akryl på bukket HDF og vægbemaling 210×360 cm 2004 Foto: Anders Sune Berg

Fakta

Udstilling

Double Structure, Sometimes repeated

4 okt 2013 29 okt 2013

Troels Aagaard

Galerie MøllerWitt Se kort og tider

Fakta

Troels Aagard (f. 1970)
Uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 2004
Hjemmeside

Soloudstillinger:
2010 On the Shoulders of Giants, Henningsen Contemporary, København
2009 A Broken Frame (med Trine Boesen), Galerie MøllerWitt, Aarhus
2007 Breaking the fourth wall, Henningsen Contemporary, København
2007 Don’t believe the hype,Traneudstillingen, Gentofte Hovedbibliotek
2003 Clicks/Cuts/Cues, Kunstakademiets Udstillingssted, København

Udvalgte gruppeudstillinger:
2013 Visuel Haiku, Vestjyllands Kunstpavillion, Videbæk
2012 Robert Jacobsen Up To Date,Esbjerg Kunstmuseum
2011 Spatial Relations, Kunsthal Nord, Aalborg
2009 Til Vægs, Kunsthal Charlottenborg
2008 Teaching an old dog new tricks, Den Frie Udstillingsbygning

Legater:
2007 Statens Kunstfonds Arbejdslegat
2007 Overretssagfører Rigenstrups mindelegat for unge kunstmalere
2006 Statens Kunstfonds Arbejdslegat
2006 Jyllandspostens Legatbolig i Berlin
2005 Statens Kunstfonds Rejselegat
2003 Ny Carlsberg Fondets Rejselegat
2002 Ny Carlsberg Fondets Rejselegat
1999 Fhv. Købmand Emmerich Jacob Müllers Legat, 3 årigt legat