Uhm – sur øl og autentisk stjernestøv!

Jeg kendte og fulgte fotografierne, før jeg kendte kunstneren. I de sidste ti år har Søren Solkær Starbird portrætteret musikkens ansigter til cover art og velestimerede mode- og musikmagasiner.
Og årene igennem har billederne fortsat med at betage, hvorfor det er med visse forventninger, at jeg går ind til de 250 udvalgte fotografier i Øksnehallen.

Lugt af sur øl og stilmæssig tour de force
En sur lugt af øl fra ferniseringseskapaderne ledsager én rundt i mængden af visuelt dragende fotografier.

Billederne, der eksponeres i både bannerformat og små print i guldrammer, er en dynamisk sammenstilling af det ekstremt iscenesatte og det mere stille, indadvendte.

En modstilling, der overlever uproblematisk i løbet af Closers tour de force af stilmæssige genrer.

Fra glossy til grovkornet
Fra en farvestrålende, konstrueret og glossy æstetik (lig David Lachapelle), som for eksempel billederne af Gnarls Barkley i hvinende højglanspoleret california style, der eksemplarisk indfanger de herrers musikalske stil, videre over i noir.

Herfra videre til koncertbilleder med pulserende energi, over klassisk portrættering og endelig billeder med et mere poetisk tilsnit, der lader stjernerne fremstå så følsomt, at man næsten kan nå dem.

Nye lag af lak og originalitet
Der er således plads til, at mange subjektive smagspræferencer kan tilfredsstilles.
Den højkonstruerede billedserie med The White Stripes i et univers af amerikansk forlystelseskultur, fortjener dog særlig opmærksomhed. Specielt er et af diner-billederne, hvor man ser Starbirds mestren af Photoshopmulighederne, en visuel herlighed, der sprøjter ekstra lak på søskendeparrets debatterede iscenesættelse.

Enkle billeder som Dunés Simon Troelsgaard, der poserer med bar ryg og en tatovering af hans guitar – samme guitar der hænger på væggen bag ham – er et eksempel på en enkel og dobbelteksponering, der fungerer.

Metakommenterende fornøjelser
Ud over genrer og originalitet, jonglerer Starbird også med velvalgte metakommentarer til stjernestatus, nykker og mediefremstilling, som R.E.M. forsangeren Michael Stipe malet i guld som en Kong Midas ramt af hybris, der skævt mimer egen starquality og stjerneeksotisme.
Eller Franz Ferdinand i en ny udgave af New Kids On The Blocks 80’er cover til Hangin’ Tough.

[Billede:6, right]Eye candy og pirring af nysgerrigheden
Der er således eye candy og underholdning nok til at dække entréen, men det er andet og mere end en spejling af vores forestilling om stjerner og iscenesættelse.

Starbird elsker tydeligvis miljøet og energien omkring rockmusikken og evner at "oversætte" kunstnernes musik til billederne, så musikerne fremstår mere helstøbte og æsteticerede, end i kraft af deres egen iscenesættelse.
Starbird tilfører det dekadente, dét ekstra, der vækker nysgerrigheden, pirrer og fanger visuelt.

Via billederne får man altså anvist sprækker, hvor man kan se lidt længere ind i et myteomspundet univers.

Forvent ikke dyb katharsis, men en fed, underholdende oplevelse af den forestillede stjerne-tilværelse af "ulidelig lethed" med kant.