Ukrainske fotografer: Mikhail Palinchak

Denne uge dedikerer vi til at vise billeder af ukrainske fotografer, der tidligere virkede som kunstfotografer, men efter den russiske invasion fungerer som en slags krigsfotografer. Vi viser billeder fra både før og efter krigsudbruddet. Billederne står som stærke vidnesbyrd om, hvordan tilværelsen med et slag kan ændre sig.

Læs introducerende interview med Kateryna Radchenko her.

Mikhail Palinchak er ukrainsk dokumentarfotograf. Han dokumenterede Maidanrevolutionen i 2014 og blev siden den ukrainske ekspræsident Petro Poroshenkos personlige fotograf, og fulgte ham til diplomatiske møder i forskellige lande i flere år. I den egenskab begyndte han som et sideprojekt at fotografere de rum, hvor topmøder i internationale organisationer som NATO, EU eller FN foregår. Rum præget af en stram, funktionel æstetik, men også ‘ligegyldige’, minimalt udsmykkede og ‘døde’ rum.

Herunder viser vi eksempler på hans stramme, visuelle stil med billeder fra anonyme lufthavne samt billeder der fanger fritidslivet, som det levedes før krigsudbruddet.

Efter at have bragt sin familie i sikkerhed efter invasionen er Palinchak blevet i Kyiv-regionen, hvor han har dedikeret al sin tid til at fotografere virkningerne af krigen.

Han var en af ​​de første, der kom ind i det befriede Bucha i maj 22.

På en udstilling kaldet The Disasters of War: Goya and the Present i Wien, blev hans billeder vist sammen med Goyas antikrigsmalerier.

Efter krigsudbruddet har Palinchak udtalt, at han søger “at skildre de fornemmelser, som krig skaber, og fange de billeder, der giver mig mulighed for at udtrykke, hvad jeg føler, og hvordan krigen har ændrer mit eget liv”.

Før:

Efter: