USSR under opbygning

Russisk konstruktivisme er som skabt til Moderna Museet Malmös store fabriksudstillingshal.

Med Vladimir Tatlins fire meter høje model til et kommunistisk monument som en centrifugalkraft i rummets midte, snurrer blikket veloplagt fra abstrakte malerier og skulpturer over kommunistiske propaganda-plakater og eksperimenterende film til Alexandr Rodtjenkos sort-hvide fotografier, der viser verden i nye skarpt vinklede perspektiver.

Ny kunst til et nyt samfund
Vi er tilbage i årtiet efter den russiske revolution (1917), hvor teknologi, kunst og propaganda smelter sammen i kunstneriske eksperimenter, der den dag i dag fremstår friske og æstetisk effektfulde.

Der er intet vingerne ikke kan bære – eller i hvert fald afprøve. Et nyt samfund skal se dagens lys, og kunsten er den vilde og eksperimenterende medspiller i alle til hånde medier, også de nye og endnu meget uprøvede former som fotografi, plakattryk og film.

Det er den historie, som Moderna Museet Malmö veloplagt formidler, og ved at samle alle de forskellige kunstformer i en sal, viser man effektivt, hvordan de formelle eksperimenter i den abstrakte maskinæstetik bliver transformeret fra kunstform til kunstform.

Kvinderne deltog på lige fod med mændene
Der er ikke udelukkende udstillet værker af russiske kunstnere, for der var inspiration og samspil med europæiske kunstnere som de italienske futurister og franske kubister.

Samtidig ønsker museet at fremhæve de kvindelige konstruktivister som fx Aleksandra Ekster og Ljubov Popova, der på anden vis end kvinderne i samtidens Vesteuropa kunne tage plads og deltage i udviklingen af det nye samfunds æstetiske udtryk.

Det er dog Tatlin og Rodtjenko, som i størrelse og værkmængde dominerer udstillingen, og det skyldes, at tidligere chefer for Moderna Museet viste interesse for deres arbejde i efterkrigstiden, hvor de stadig ikke nød anseelse i hjemlandet.

Med Stalin ændredes synet på kunstens rolle til fordel for en didaktisk socialrealisme, og de eksperimenterende konstruktivister var ikke længere velsete.

Tatlins mesterværk
Særligt er det imponerende at se Tatlins kommunistiske monument, i sin fulde titel Model for et monument til det 3. internationale, som er et hovedværk i kunsthistorien.

Planen var, at det skulle realiseres som et 400 meter højt tårn, 100 meter højere end Eiffeltårnet i Paris, som dengang var verdens højeste bygning.

Med tre bygningskroppe af kubiske grundformer, der roterede i forskellige størrelser, fremstår det som en metafor for den nye kommunistiske verden.

Den store fortælling og de små
Mens den store udstillingshal samler hovedværkerne og leverer de store strøg i fortællingen om den russiske konstruktivisme, får man nogle flere nuancer og skæve perspektiver på den russiske fortælling i de små sale ovenpå.

Der er eksempler på det propaganda-magasin, USSR under konstruktion, som Stalin lod producere ikke bare på russisk, men også på engelsk, fransk, tysk og italiensk.

Rodtjenko og Hvidehavskanalen
Her ser man også et lille udvalg af Rodtjenkos mere end 4000 fotografier fra konstruktionen af Hvidehavskanalen, der blev udgravet med håndkraft af straffefanger og kostede tusindvis af dem livet.

Som fotograf måtte Rodtjenko have tilladelse til at fotografere, og han opsøgte konstruktionsbyggeri og politiske begivenheder.

Hvorfor han vendte tilbage til konstruktionen af Hvidehavskanalen og tog 4000 billeder, er et af de retoriske spørgsmål, som udstillingen stiller: Hvad kostede det at være kunstner i USSR, og hvordan påvirkede det en fotograf som Rodtjenko?

Smagsprøve på Hilma og hippies
På anden etage er der også en sal med værker af bl.a. Wassily Kandinsky og Kazimir Malevitj, som fortsætter det abstrakte projekt i mere spirituel retning, og på trods af den statslige vending i retning af socialrealismen.

Der er dertil en kortvarig – og selvstændig – udstilling om hippiebevægelsens undertrykte liv i Estland, og endelig en lille smagsprøve på Hilma af Klimt, en svensk spiritist-inspireret abstrakt pioner, som Moderna Museet for øjeblikket satser stærkt på at pushe frem til international anerkendelse.

Hilma af Klimt har sådan set ikke noget med russisk konstruktivisme at gøre, men hendes arbejde kobler an til udstillingens forskellige fortællinger.

For det første er hun en pioner inden for den abstrakte kunst. Faktisk daterer hendes abstrakte kompositioner så langt tilbage som til årtiet før 1900 og er dermed skabt mere end 10 år tidligere end Kandinskys, der ellers er tilskrevet æren af at være først.

Dertil understøtter hun vinklingen af de kvindelige kunstneres bidrag til det abstrakte maleri, og endelig er hun som Tatlin og Rodtjenko genfundet og relanceret af Moderna Museet.

Dermed er ringen sluttet.

Det russiske efterår på Moderna Museet Malmö er en flot selektion og præsentation af museets samling med både mesterværker, kulturhistorie, tværæstetisk fokus, det kendte, det mindre kendte, det nyopdagede og det hippie-skæve.