Vågn op!

Temaerne smelter!
RETHINK er en stor og næsten uoverskuelig udstilling med 4 temaer, der løber ind over hinanden, og kunstneriske indslag med vidt forskellige dagsordener. Det, der sammenføjer dem, er fra initiativtagernes side de klimatiske spørgsmål, men ud fra kunstoplevelsen er der snarere tale om, at kunsten overordnet set giver publikum mulighed for at se virkeligheden, sig selv og politikerne i øjnene.

Livets vilkår
De sikkert meget velovervejede temaer til de fire udstillinger, ender med at forvirre mere end de knytter tråde, tanker, kunstpraksisser og realiteter til hinanden i dagens klimaudfordringer. RETHINK Relations på Statens Museum for Kunst byder kun på et enkelt værk, der berører relationer:

Tomas Saracenos (ARG) gigantiske og ligeså fantastiske installation, Biospheres (2009), leger med den videnskabelige tanke om fremtidens bæredygtige beboelsesformer i svævende, såkaldte ‘bio-sfærer’. Aldrig har den 25 meter høje Skulpturgade fået så markant kamp til taget.

Morgendagens-scenarier
RETHINK Kakotopia i Kunsthallen Nikolaj har kun to værker, der reelt løfter forestillingen om dommedag:

Water Knows No Walls (2009) af Haubitz + Zoche (DE), der dels har malet en blå streg gennem København, der markerer den kalkulerede vandstand i fremtidens skrækscenarium, og meget symbolsk forvandlet Nikolaj Kirkes tårn til et fyr, der sender blåt lys ud over københavnerne og Christiansborg ved aftenstid.

Derudover må The Icelandic Love Corporations videoværk Dynasty (2007) fremhæves. Med slet skjult humor karikerer de fremtidens royale familie (en direkte kommentar til det danske kongehus’ ferieture?) og deres foretrukne eksil på den sidste rest af polerne, hvor de fordriver tiden med golf, jagt, fiskeri og solbadning under polarsolen i dyre pelse og masser af is i gin-tonic’en.

Det vi tager for givet
Den Frie Udstillingsbygning præsenterer den bedst kuraterede udstilling under RETHINK af den nye udviklingsleder Malene Natascha Ratcliffe. RETHINK The Implicit er det sværest tilgængelige tema under RETHINK, men også mest fleksible. Det omhandler de komplekse forhold og elementer, som vi normalt tager for givet: Vand, lys, jorden og livet.

Når disse ting står til forhandling, som de reelt gør med klimaudfordringerne, så bliver der pillet ved de grundelementer i vores verdensopfattelse, der ikke umiddelbart er håndtérbart for det moderne menneske.

Det har udstillingen italesat med stor succes. Her får man som publikum vitterligt noget at tænke over, når man mister tilliden til sanserne i det forvirrende værk Path (Copenhagen) af Elín Hansdóttir (IS). Lidt efter står man måbende overfor Kerstin Ergenzingers (DE) seismografiske værk Longing/Seeing (2008), i hvilket moder jords puls blander sig med din og trafikkens udenfor i et bakket landskab i udstillingsrummet, hvor rystelser og puls oversættes til sanselig form.

Udstillingen rejser både underfundige spørgsmål, leverer små poetiske oplevelser og starter grundlæggende overvejelser i et fint samspil.

En beslutning af hvem?
Derudover sætter kunstnergruppen Parfyme som en del af RETHINK Information (Moesgård Museum, online og i det offentlige rum) et relevant spørgsmålstegn ved beslutningsprocesser, og hvem, der er en reel del af disse, i deres projekt: The New Tribe.

Her forsøger de at genforhandle beslutningsprocessen via blandt andet online-afstemninger, hvor folket (nu som politisk masse) får ordet. Parfyme afprøver og realiserer siden de indkomne forslag før den endelige offentliggørelse af resultaterne den 17. januar 2010.

Bag realiteterne
Det er med andre ord disse værker, der fra denne stol reelt etablerer den eftertænksomhed, som er tiltænkt med det tematiske oplæg og udstillingen som hele. Og det er som sagt kun en lille del af værkerne. Og det er en skam, for mange af de resterende værker har skam også noget på hjerte. Det løftes bare ikke af det tematiske greb.

Det som udstillingen reelt bidrager med i sit hele er langt mere komplekst end RETHINK umiddelbart giver udtryk for. Her vender vi tilbage til Parfymes ‘nye stamme’.

Moderne passificering
Hvis man starter sin tur til udstillingerne i det fjerneste og øverste rum i Kunsthallen Nikolaj, vil man indse, hvad der i virkeligheden er på spil.

Cornelia Parkers værk, Chomskian Abstract (2007), er en 42 minutter lang samtale (og jeg forstår, hvis man tænker: no way!) med den amerikanske filolog og politiske analytiker, Noam Chomsky. Han beskriver med utrolig analytisk skarphed og historisk viden, hvordan man fra politisk hånd, og ud fra økonomiske målsætninger, passificerede den moderne borger som ‘forbruger’ (en køber) og ikke en ‘borger’ (en samfunds-aktør).

Vågn OP!
Det er HER det hele starter! Og det er her RETHINK har sin legitimitet og egentlige rolle at spille:
Som en genaktivering (sanselig og indholdsmæssig) af ‘borgeren’ i os ved at vise os virkelighedens bagside og den udvikling, vi som passificerede individer har taget del i og givet vore stemmer til.

Som et glimrende billede på denne moderne massehypnose tilbyder Superflex samme sted en række hypnoser fra december i år til 2050, hvor man kan opleve verden som fx kakerlak, ørn, hval, ja selv mammut.

Den genaktivering af det kritiske individ, søgen efter ny erkendelse bag om realiteternes tilstand og genforhandling af den politiske magt er et udpræget mål for samtidskunsten. Ja, nok ligeså længe politikerne har forsøgt at passificere folket.

I kunsten får man tilbudt viden og en mulig rolle som aktiv, oplyst og kritisk samfundsborger i en global kontekst. Den stiller redskaberne (ihvertfald de erkendelsesmæssige) til rådighed. Resten er op til dig:

Gentænk din rolle. Og her menes altså også politikernes.