Velkommen til freakshowet!

På Den Frie undersøger udstillingen Bedlam fortidens normalitetsbegreb og skaber en ubehagelig nær relation til ‘normalen’ og ‘afvigeren’ i dag.

Det tavse tørrestativ af Karen Gabel Madsen & Jeanette Land Schou (Foto:Ole Akhøj)

På Den Frie undersøger udstillingen Bedlam fortidens normalitetsbegreb og skaber en ubehagelig nær relation til ‘normalen’ og ‘afvigeren’ i dag.

Dagens galskab
Efter lidt tid i udstillingen Bedlam popper Sverigedemokraternes ombruste valgvideo op i mit hoved. Videoen viser en horde af burkaklædte kvinder med barnevogne og en svensk morlil med rollator, der kæmper om at trække i nødbremsen til statsbudgettet. Den gamle dame kan ikke hamle op med de fremstormende mørke magter.

Valgvideoen presser sig på, fordi den viser, at mennesker, i dette tilfælde politikere, stadig går hele vejen for at fremhæve det normale og udstille det unormale til egen gevinst.

Tosser i Paris
I værket Twisted Gaze of Madness tager Nanna Gro Henningen os med til Hospital Salpetriére i Paris, hvor man opbevarede prostituerede, epileptikere, sindssyge og hysteriske kvinder. Altså folk der ikke passede ind i definitionen af det normale.

Nervelægen Charcot afholdte sine berømte tirsdagsforelæsninger, hvor han brugte kvinderne i sine forsøg med “visuel diagnose”.

Twisted gaze of Madness. af Nanna Gro Henningsen.
Twisted gaze of Madness. af Nanna Gro Henningsen.
Efter længere tids hypnose fotograferede han kvinderne, så de udviste de helt rigtige hysteriske symptomer. Charcots forsøg stod som et forbillede og et sandhedsvidne i den medicinske verden, og man fik endeligt sat et ansigt på de forskellige psykiske sygdomme.

Sygdommens billede
Det nye i Charcots eksperimenter var, at man ved hjælp af fotografiets opfindelse pludselig kunne dokumentere og visualisere sygdom. Med sin egen fortolkning af Augustine i sygesengen, som var Charcots yndlingspatient, undersøger Nanna Gro Henningsen datidens metoder, og prøver at forstå sygdommen behersket af lægens og kameraets blik.

Det er ligesom om hun spørger: “Hvad er sygdom og hvad er konstrueret til formålet?”

Samtidig trækker Augustines forvredne krop også en streg op til nutidens psykiatriske system. Nanna Gros installation puster liv til den medieskabte virkelighed og den konstruerede billedliggørelse af det syge legeme i de syges hus.

Hjerner i plastikspande
I Fortællingen om hjernerne er der lagt op til en dansk gyser i ren Niels Malmros stil.

Journalist Jonas Kaldan fortæller, med stor barnlig indlevelse, hvordan det var at være søn af overlægen på Augustenborg statshospital i 1945.

Hans ven Buller spredte rygter om, at der foregik noget højst besynderligt ovre i kapellet, eller ‘slagteriet’, som det blev kaldt. Som en del af et nationalt forskningsprojekt fjernede man rent faktisk de dødes hjerner, og udstoppede kraniet med avispapir.

Fortællingen om hjernerne af Lotte Tauber Lassen (Foto:Ole Akhøj)
Fortællingen om hjernerne af Lotte Tauber Lassen (Foto:Ole Akhøj)

Projektet foregik uden de pårørendes tilladelse, hvilket sikkert er grunden til at der i dag ligger 9.479 hjerner i en kælder på Psykiatrisk hospital i Århus!

Lotte Tauber Lassen har skabt et gennembearbejdet og dokumentarisk værk, der på mirakuløs vis får flettet de brutale videnskabelige fakta om hjernedeporteringerne og Kaldans poetiske beretning sammen til et helt filmmanuskript.

Men med tidens gang står den makabre, personlige, historie tilbage i sin historiske vugge, imens man som beskuer vil vide mere om det videnskabelige eksperiment.

Institution sygdom
Efter en historisk tour de force prøver jeg ihærdigt at lede efter et åndehul, eller noget der kan bryde historiens støvede sygdomsopfattelse.

Her må Vicky Steptoes bombastiske malerier fremhæves som en isbryder, men også en reminder om, at opfattelsen af normalitet og afvigelse, er noget som ‘nogen’ definerer hele tiden.

I sine ti værker tolker Steptoe på psykiske diagnoser som anorexia nervosa eller cyklopedia melancholia. Det giver jo ikke mening at sætte et ansigt på melankoli, men når det rent faktisk bliver gjort som her, genkender man sjovt nok billedet.

Vrangbilleder af Vicky Steptoe. Ti forskellige psykiatriske diagnoser (Foto:Ole Akhøj)
Vrangbilleder af Vicky Steptoe. Ti forskellige psykiatriske diagnoser (Foto:Ole Akhøj)
Schizophrenia De Gemelli af Vicky Steptoe (Foto:Ole Akhøj)
Schizophrenia De Gemelli af Vicky Steptoe (Foto:Ole Akhøj)


Nutidens Bedlam
Udstillingen Bedlam er ekstremt oplysende. Den tager én kærligt i hånden og med ind i sygdomshistoriens gru og bizarre antagelser.

Enkelte steder træder udstillingen i stampe i fortidens gøren og laden, og jeg savner et udsyn eller nogle flere konkrete eksempler i forhold til, hvordan vi rent praktisk kan tage ved lære eller bruge sygdomshistorien i dag. Hvad fandt man ud af i hjerneeksperimentet, og hvordan visualiserer medierne psykisk sygdom i dag?

Har det psykiatriske system forandret sig? Jo vist, men hele det normalitetsbegreb, der gennemsyrer vores ellers så tolerante samfund, har desværre fundet sine rødder i Bedlam.


Fakta

Udstilling

Bedlam - Normalitet og andre Tvangstanker

21 aug 2010 26 sep 2010

Bodil Brems, Jeanette Land Schou, Karen Gabel Madsen, Lotte Tauber Lassen, Nanna Gro Henningsen, Nina Maria Kleivan, Pernelle Maegaard, Vicky Steptoe.

Den Frie Udstillingsbygning Se kort og tider

Fakta

Kommende arrangementer på Den Frie:

Kunstsamtaler - om kunstpraksis og galskab

Torsdag 16. september Kl. 19.30 -20.30 : Hysterikerens begær - analytikerens begær

Lillian Munk Rösing er lektor ved Afd. for Litteraturvidenskab og Moderne Kultur samt kritiker og kulturkommentator ved Information. Judy Gammelgaard er psykoanalytiker og lektor ved Institut for Psykologi og har en bred og omfattende foredragsvirksomhed både i Danmark og i udlandet. Lillian Munk Rösing og Judy Gammelgaard vil indkredse og undersøge det hysteriske.

Torsdag 23. september kl. 19.30 -20.30: Sindet sat i scene mellem kultur og idnetitet

Bent Rosenbaum er psykiater og overlæge på psykiatrisk afdeling på Glostrup Hospital. Bent Rosenbaum har siden 1970’erne haft psykotisk tænkning og kommunikation som en af sine forskningsområder.
Claus Høxbroe er digter, beatpoet og har levet som selvvalgt hjemløs i et år.
Sammen vil de to præsentere utraditionelle nuancer i diskussionen om normalitet, anormalitet og fællesskab.