Wonderful kultur-narko i Ikast

KUNSTEN.NU har talt med de fem kunstnere om, hvad det så vil sige, at noget er ”vidunderligt”, og hvordan de arbejder med temaet i deres værker.

Romantisk ironi
”Jeg anser vores titel The Wonderful som enormt ambitiøs og oppustet af selvsikkerhed, en selvsikkerhed som kraftigt appellerer til at blive gennemhullet i jantelovens Danmark”, siger Maja Gade Christensen og fortsætter: ”Det interessante ved titlen er dobbeltheden. Den romantiske higen efter det vidunderlige i kunsten over for den ironiske distance.”

Det vidunderlige manifesterer sig på mangfoldige måder i udstillingen. Jonas Palm ønsker i sine værker at fejre den kulturskabte virkelighed. Det gør han for eksempel i fotografiet Cirkus og den skævt humoristiske skulptur Cafe Bord.

Nostalgisk sandheds-rus
”Det vidunderlige er en følelse, der kredser om en fornemmelse af sandhed”, forklarer Jonas Palm.
”Det kan på sin vis minde om erkendelse. Men er mere flygtig i sin struktur.
Det vidunderlige er ikke noget i sig selv, men en eftertragtet tilstand, som de konkrete værker kan henføre en til. Værkerne er kultur-narko, både hårde og milde varianter. The wonderful er den eftertragtede kultur-rus, som man ønsker at opnå.”

Til værket Cirkus har Jonas Palm lavet små farverige konstruktioner af bemalede grene, der ligner genstande fra hverdagen, for eksempel et cirkustelt, gyngestativer, tøjstativer og en båd, som herefter er fotograferet.

“Værket er en refleksion over 70’er parolernes nostalgiske gensyn – en hyldest, naturligvis!” fortæller han og fortsætter: “det barokke er uomgængeligt – det triumferer muntert over sandheden i sine egne tvetydige budskaber”.

Vidunderlig hverdag
Banale og humoristiske referencer til det vidunderlige i en genkendelig virkelighed findes også i Torunn Kjørsvik Haugans fotografier af syede objekter.

”Jeg har syet forskellige genstande, vi kender fra hverdagen, i stof. Jeg har blandt andet placeret og affotograferet nogle af stofobjekterne på forskellige offentlige steder. På en tegneserieagtig måde imiterer motiverne virkeligheden og hverdagen”, forklarer hun.

 

At ikke alt er, hvad det giver sig ud for, kendetegner også Berit Dröses fotoserie A journey to a frequency between 4 and 8 Hz.

”Det er ikke muligt at distancere sig fra virkeligheden, med mindre man bedrager sig selv”, slår hun fast, “mine værker kredser om tanker omkring den virkelighed, vi lever i.

Fantastisk realisme
”I mine værker til The Wonderful har jeg taget udgangspunkt i det fantastiske, den magiske realisme”, fortæller Berit Dröse. ”Ting der ‘sker’, men som ikke umiddelbart eller direkte kan forstås eller forklares.”

“Som Jonas nævner, er det vidunderlige en immateriel tilstand, som kunsten kan henføre til. Det er ikke kun tænkt som noget, der er skønt og pragtfuldt, men også noget, der er forunderligt, fantastisk…og spørgende”, forklarer hun.

Hendes fotoserie består af 5 landskabs-fotografier. Den tager udgangspunkt i den romantiske malertradition og dens landskabsbilleder, for eksempel fra Caspar David Friedrichs romantiske landskaber.

Idealistisk skønhed
”Jeg har virkelig tænkt på at jagte skønheden, det smukke”, fortæller Maja Gade Christensen om sine stramme konstruktivistiske tegninger.

Udstillingens fællesbegreb har fået hende til at tænke på forskellige aspekter. ”Når jeg har funderet over wonderful, er jeg kommet til at tænke Alice in Wonderland, noget med en eventyrverden eller en verden i en anden dimension”, siger hun.

”Men også noget med at gøre verden vidunderlig – idealisme – ønsket om at forbedre verden. Jeg er fascineret af idealisme og russisk konstruktivisme.”

Det vidunderlige er måske ikke så vidunderligt
Ikke alle udstillerne gør sig ophøjede tanker om det vidunderlige. Det slås fast af Anders Reventlov Larsen: ”der er ikke så forfærdeligt meget vidunderligt i det – det er nok det mine tegninger siger”.

Han uddyber: ”Man kunne måske drage paralleler til den John Mogensen-sang, hvor han laver en sang om, at han ikke ved, hvad han skal lave en sang om – men så kommer der alligevel noget godt ud af det!”

 

Det vidunderlige ligger i det dagligdags og ikke mindst i det at ironisere over dagligdagens genstande, fastslår han. Hovedparten af Anders Reventlov Larsens tegninger har karakter af billedsæt og det, han kalder, oneliners.

“Min favorit er tegningen med Gangstativet med teksten, hvor der står ”Burning Hot”. Der er ikke noget facit til en forståelse. Jeg vil lade folk selv om at vurdere, hvad de får ud af dem!”