ZAST eller ZASD – det åbne tags poetik

Hvad er et åbent tegn eller, på graffitiansk, et tag og hvad er det ikke?
Jeg vil starte med at definere, hvad et åbent tag ikke er. Dette gøres for kort at skitsere feltet af tegn i byrummet. Man kan argumentere for, at hverken FØTEX eller B&O falder ind under det åbne tegn som kategori, idet de mentale billeder af kølediske, grøntsagsafdelinger, billige underbukser og i tusindvis af andre mere eller mindre nødvendige husholdningsprodukter vælter frem, når ordet FØTEX dukker op. FØTEX er noget bestemt, det er et tag ladet med mening og referencer ligesom B&O, ARoS og Dansk Folkeparti er tegn, der står for en bestemt optik og en bestemt mening eller oplevelse. Vi ved, hvad vi får, hvis vi køber B&O, går en tur på ARoS, eller er så skræmte, at vi stemmer på Dansk Folkeparti.
Men hvad er det åbne tegn så?

Det åbne værk
I essayet Det åbne værks poetik fra 1962 rejser Umberto Eco spørgsmålet om, hvad det åbne værk er. De klassiske renæssancekunstnere stræbte efter at skabe værker, der lukkede sig om sig selv, for at de derigennem kunne videregives til beskueren. Her drejer skabelsesprocessen sig om at tilvejebringe en fuldendt form. Kunstneren forsøger at skabe en bestemt læsning af værket. Kunstneren forsøger at styre beskuerens bevidsthed og dennes læsning af værket. Barokken er den første bevægelse væk fra det utvetydige og statiske værk. Barokformen er, modsat eksempelvis renæssanceformen, opsat på at illudere og fortrylle. Barokkens værker er dynamiske og har mistet det centrale perspektiv for i stedet at åbne op for utallige vinkler på værket. Eco understreger dog, at der ikke her er tale om en bevist søgen eller teoretisering over det åbne eller tomme værk, men at man her ser de første spæde skridt mod en frigørelse af læsningen af værket.
Det er først med symbolismen i anden halvdel af det 19. århundrede, at et bevidst fokus rettes mod det åbne værk. Antydningen og det tvetydige bliver det, kunstneren stræber efter, idet der skal skabes mulighed for en fri reaktion og fortolkning fra beskueren. Det primære bliver således, at stimulere beskuerens personlige verden. Eco bruger Kafkas forfatterskab som et førsteklasses eksempel på det nye åbne værk. I Kafkas værker er situationerne tvetydige. De kan aflæses på et utal af forskellige måder, og placerer sig derfor modsat renæssanceværkets ene perspektiv.

Det åbne tag
Det er her ZASTs enorme produktion af tags kommer ind i billedet, ikke sagt, at man ikke kunne analysere ZASTs arbejde ud fra mange andre retninger, såsom den skulpturelle og performative, men i denne artikel bliver det altså ud fra tagets ufravigelige tomhed. Jeg spurgte ZAST, da han var i Århus her i februar måned om, hvad bogstaverne betød, for der måtte da være en mening gemt. Det var der dog ikke, de lød godt, og de var gode at skrive. Derfor ved folk heller aldrig rigtig, hvad de skulpturelle bogstaver betyder, de undres, de stopper op.
I en dokumentarfilm som ZAST viste under sit foredrag på Det Jyske Kunst Akademi, siger et par forbipasserende, at det nok er reklame for en ny grillbar i kvarteret. ZASTs tags er tomme, og det er op til beskueren at ligge mening eller historier ind i dem. Denne frihed kan måske virke skræmmende, forvirrende, eller provokerende. Hvad vil han? Hvad er budskabet? I byens univers har de fleste tegn jo en mening, om det er reklame eller kommunalskiltning, men med graffiti taget står vi overfor det tomme tegn, overfor en signatur, der ikke betyder noget. Jeg tror, det er denne tomhed, der kan være en af grundene til, at graffiti er blevet så ugleset. Det provokerer, at nogen ytrer sig uden en bestemt hensigt, at nogen optager plads uden et produkt eller en mening at sælge. Det er dog også det, der gør ZAST arbejde så uimodståelig. ZASTs tag indbefatter ikke et bestemt budskab, men skaber i stedet et rum, hvor du og jeg kan fantaserer og undres.

Signaturen har, i ZAST’s arbejde, bevæget sig væk fra væggen og er blevet konstruktioner i byen lavet af affald såsom flamingo og træ. I vise tilfælde er disse konstruktioner kun læselige fra bestemte vinkler, andre gange har ZAST søgt at kamuflere taget ved at kopiere strukturen i den allerede eksisterende baggrund. Den tomme signatur er gået på opdagelse i byen og kan til tider skimtes i parkens søer, hængende som mobiler fra togstationernes tagkonstruktion, skimtes i krattets vinteraffald eller fastholdt i isens greb, parat til at flyde et andet sted hen når vinteren løsner sit greb.
ZAST er flygtig og uden et direkte udsagn. Ligesom et vindpust eller en lyd ikke kan holdes fast eller aflæses, er det ligeledes umuligt at fastholde ZAST.
ZAST er poesi i gadens scene, taget bevæger sig poetisk rundt om sig selv, snart synligt det ene sted, snart det andet sted. En klar analogi til mobilerne fra starten af 1960’ernes kunsteksperimenterende scene.

ZAST og ZASD
Efter jeg har snakket med ZAST, stikker han mig en række artikler og andet data, der er skrevet om ham, hvilket jeg smider i min tasken, for først måneden efter at trække dem op og pladre i dem. Det er artikler fra her og der, men det der undre mig er, at han nogle gange bliver kaldt ZAST og andre gange ZASD. Jeg skriver derfor en mail til ham for lige at være helt på det rene med, hvilket et af navnene der er hans rigtige navn. Dertil svare han, at det er lidt forskelligt, nogle gange er det ZAST andre gange ZASD…

En tanke om graffiti
Det er i dag muligt at iagttage to retninger inden for graffiti-området; den tom/ åben skrift og en kritisk/debatterende tekst.
Her hører ZAST til kategorien af tomme eller åbne tags, der ikke direkte repræsenter en politiskholdning eller på anden måde er samfundsdebatterende eller kritiske. Den anden retning er langt mindre tom, faktisk propfyldt med kritik og debat om vores nuværende samfunds udvikling og retning. Et eksempel kunne være illustrationerne som kan ses herunder, som viser, hvordan nogle billboard reklamer har fået en kritisk bearbejdning. En bearbejdning der, modsat ZASTs insisteren på det tomme tegn, nærmest springes med direkte meningsytring.
Graffiti er derfor ikke bare graffiti men i stedet et netværk af mange forskellige arbejdsmetoder, koncepter, ønsker og materialer. En pointe der er vigtig at holde sig for øje, når byens aktører er til diskussion.