Holly Halkes

Holly Halkes (UK, f. 1993) udforsker den karnivalske sfæres performative og frigørende rum. Et rum hvor fri interaktion, barrierebrydning og excentrisk adfærd smeltes sammen i en forførende og kompleks piktoral symfoni. Med en bachelorgrad i Fashion Design og senere studier i Fine Art ved City & Guilds of London Art School såede hun frøene til […]

Kunstner

Holly Halkes (UK, f. 1993) udforsker den karnivalske sfæres performative og frigørende rum. Et rum hvor fri interaktion, barrierebrydning og excentrisk adfærd smeltes sammen i en forførende og kompleks piktoral symfoni.
Med en bachelorgrad i Fashion Design og senere studier i Fine Art ved City & Guilds of London Art School såede hun frøene til hendes karakteristiske farverige og legende malerier.
Hendes værker udspringer af hendes personlige oplevelser i det moderne liv og udforsker et alternativt socialt rum præget af frihed og overflod. Inden for dette rum udforsker Halkes dybtgående menneskelig adfærd og sociale interaktioner, der balancerer på grænsen mellem virkelighed og fiktion – alt sammen på en humoristisk måde.Der eksisterer en gennemgående dualitet i kunstnerens værker, hvis muntre og legende overflade, vidner om en lystig og hedonistisk verden. Dog gemmer der sig en sårbarhed og angst under den farverige overflade, der berører interne og eksterne konflikter vedrørende vores selvopfattelse og vores plads i verden.
Hendes malerier projicerer derfor en nuanceret udforskning af den menneskelige tilstand.
Gennem temaer som det karnivalske, humor og introspektion, formår Halkes at skabe en kompleks forbindelse mellem værk og beskuer, hvor grænserne for virkeligheden bliver testet, og den mangefacetterede natur af menneskets eksistens fejres. På den måde indbyder hendes værker til eftertanke og samtaler om samspillet mellem vores individuelle selv og den verden, vi lever i.
Kilde:
Albert Contemporary