Foto: Martin Asbæk Gallery

Kristian Dahlgaard

Kristian Dahlgaard undersøger skulpturens vægt og dens masse af tomrum. Hans værker er præcist og omhyggeligt konstrueret. De begynder som papmodeller og udvikler sig siden til hundredevis af bronzedele. Hver enkelt del i dette tredimensionelle puslespil placeres og svejses sammen for sig. Hvor en bronzeskulptur ofte støbes efter en gipsmodel, opbygges den her direkte og […]

Foto: Martin Asbæk Gallery
Kunstner

Kristian Dahlgaard undersøger skulpturens vægt og dens masse af tomrum. Hans værker er præcist og omhyggeligt konstrueret. De begynder som papmodeller og udvikler sig siden til hundredevis af bronzedele. Hver enkelt del i dette tredimensionelle puslespil placeres og svejses sammen for sig. Hvor en bronzeskulptur ofte støbes efter en gipsmodel, opbygges den her direkte og detaljeret efter modellen.
Håndværket er gennemgående, og den lette, organiske bevægelse i skulpturerne er alt andet end spontan. Ét værk kan bestå af over tusind dele, der hver især reflekterer lyset. Den gentagne form skaber en spejlende elegance, der minder om vand i bevægelse eller flammernes rytme og lyd i et bål.
Kilde: