Poul Janus Ipsen

Efter en kortvarig ekspressionistisk periode fandt Poul Janus Ipsen i 1970’erne et prægnant malerisk sprog, hvor virkeligheden sprænges af nogle symbolske, surreelle forskydninger. Fælles for Ipsens kunst er et smukt, perfektionistisk og fabulerende udtryk med træk fra både surrealisme og popkunst. Hans værker kredser om menneskets syndefald i en moderne verden; om myte, erotik, identitet, menneskelig dårskab og det tiltagende forfald på en klode, vi tankeløst udnytter.

Fladerne på Ipsens malerier vrimler med skygger, silhuetter og figurer, der savner fast identitet. Derved hentyder han den eksistentielle, identitetsmæssige splittelse, som tilhører det moderne liv.

Menneskeskikkelserne i Ipsens malerier optræder ofte fragmenterede, uden ansigt, og dele af billedet rummer ofte objekter fra hverdagslivet.

Kilde:
Kunst på Arbejde