Walther&Langgaard
Walther&Langgaard er en kunstnerdrevet kuratorisk duo, som arbejder ud fra princippet at `Kunsthallen er inde i dit hoved ´. Det vil sige, at deres mission er at skabe midlertidige udstillingsplatforme og events, der kulminerer med alt fra fødevarebutikker til det offentlige rum. Det seneste 1,5 år har Anna Walther og Anne Langgaard hvirvlet op i […]
Walther&Langgaard er en kunstnerdrevet kuratorisk duo, som arbejder ud fra princippet at `Kunsthallen er inde i dit hoved ´. Det vil sige, at deres mission er at skabe midlertidige udstillingsplatforme og events, der kulminerer med alt fra fødevarebutikker til det offentlige rum. Det seneste 1,5 år har Anna Walther og Anne Langgaard hvirvlet op i skidtet, og de har blandt andet kurateret en gruppeudstilling i et nedlagt bodega, en tom lejlighed og i en fungerende bager. Disse tre rum er eksempler på deres arbejde og tankegang.
For Walther&Langgaard er det først og fremmest vigtigt at fremme diversiteten på kunstscenen. Derfor arbejder de som udgangspunkt med en 70/30 kønsfordeling til fordel for kvinder og interessen for at spænde over både alder og uddannelse inde eller udenfor institutionen er en vigtig del af grebet. De uforudsete rum de benytter til gruppeudstillingerne er ydermere en bærende del af deres koncept. Dagligdags paradokset møder et konkret twist i disse rum, der ofte bærer præg af noget særligt i af alt fra deres arkitektur, indretning eller sociale omdrejningspunkt.
Byrummet indeholder utrolig mange facetter, som samtidskunsten ofte betragter eller kommenterer på, men sjældent tager del i. Som billedkunstner kan det føles som at være katten om den varme grød. Ofte skal man overlade sig til gallerier eller en anden institution, der på forhånd har opbygget et særligt sprog eller ramme som bytte for visibilitet eller status. I Walther&Langgaard synes vi det er ærgerligt, at dette gennemsyrer den traditionelle kunstscene og at frygten for at det lugter for meget af cafékunst kan begrænse mange muligheder for synlighed og variation. Vi mener, at off- spaces eller f.eks en frisørsalon kan danne ramme om en fantastisk kunstoplevelse, som både kan tale til kunstscenen generelt, kunstens eget væsen, samt også mennesker, der normalt ikke kommer indenfor institutionen.
Der kan forventes en ny oplevelse hver gang vi inviterer på besøg eller til et event. Hvor rammen defineres ud fra stedet og kunstnerne kurateres specifikt ud fra kendskab til deres praksis, og hvad vi tror på kan skabe en dynamisk fortælling til givne situation.
Til vores kommende gruppeudstilling Ventesal nr. 29, ønsker vi at invitere beskueren ind i en helt særligt tidslomme. Ventesal nr 29 er navnet på en frisørsalon, der ligger på Jagtvej nr 29 på nørrebro. Den har eksisteret 38 år, og stemningen blandt stamkunderne og de to ejere Palle og Jørgen er i top. Et finurligt sted med pink sen-firser læderstole, ryger klima og en pension bestående i kagedåser i gaver fra kundekredsen.
Med en frisørsalon som ramme skabes muligheder for de udstillende kunstnere for frit at kunne fortolke på stedet ud fra samtidsperspektiv give publikum en kunstoplevelse, der fletter sammen på flere planer. Og at der skabes muligheder for kunstnerne til at eksperimentere med deres praksis og blive inspireret til at arbejde med i stedet som et aktiv.
Kilde: Walther&Langgaard