Alberto Giacometti – Hvad øjet ser

Anbefalet under Det skal du se! uge 6

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

Høje, spinkle skikkelser med rå, organiske overflader. Den schweiziske kunstner Alberto Giacometti (1901-1966) er internationalt kendt for sine ikoniske fremstillinger af langlemmede menneskefigurer. De står på nogle af verdens største museer, som Tate Modern i London, Museum of Modern Art i New York og Centre Pompidou og Fondation Giacometti i Paris. I Danmark kan de blandt andet opleves på Louisiana og på torvet foran Det Gamle Rådhus i Holstebro.

Det er i høj grad skulpturerne, som er årsag til Giacomettis berømmelse – både i hans egen tid og i dag, hvor han anses som en af de mest betydningsfulde kunstnere i det 20. århundrede. Men hans kunst spænder langt bredere end det.

10. februar 2024 åbner SMK udstillingen Alberto Giacometti – Hvad øjet ser, som udfolder fortællingen om Giacometti på tværs af hans forskellige kunstformer: skulptur, maleri, grafik og tegning. Den omfattende udstilling tager afsæt i SMK’s samling, der indeholder flere af Giacomettis væsentlige værker på papir.

Udstillingen er skabt i samarbejde med Fondation Giacometti i Paris og er en ekstraordinær mulighed for at opleve nogle af Giacomettis populære hovedværker såsom Næsen (1947), Buret (1950-51) og Den gående mand (1960) side om side med en række mindre kendte værker, som kun sjældent er blevet udstillet før. I alt rummer udstillingen omkring 90 værker, og den tager udgangspunkt i 1920’erne og 1930’erne – en periode, der satte et afgørende præg på Giacomettis kunst og formede hans udtryk frem til hans død i 1966.

Besættelsen af det synlige
Giacometti flyttede til Paris som 21-årig, og fra 1930 blev han en del af kredsen af surrealister omkring den franske digter og forfatter André Breton (1896-1966). I flere år lod han sig inspirere af det formsprog, som surrealisterne brugte til at udtrykke det underbevidste og det indre liv. Men i 1934 tog hans kunstneriske praksis en betydningsfuld drejning. Han begyndte – ligesom tidligere i sin karriere – at arbejde efter model og vendte sig mod den fysiske virkelighed.

Alberto Giacometti – Hvad øjet ser udfolder Giacomettis årelange besættelse af synserfaringen og hans dedikerede kamp for at indfange verden, som han så og oplevede den. Hoveder og helfigurer var hans mest brugte motiver, og ved at arbejde med skala, retning, rum og afstande forsøgte han at oversætte sine synsoplevelser til sandfærdige og autentiske udtryk.

Giacometti var kompromisløs i sin søgen. Han overmalede ofte sine værker, og sommetider lavede han utallige udkast til samme portræt. Selv beskrev han sit endeløse projekt med ordene: “Det er, som om virkeligheden hele tiden befandt sig bag et slør, som man river bort… Der er hele tiden noget mere… og mere. Men jeg har det indtryk, eller gør mig den illusion, at jeg hver dag gør fremskridt. Det er det, som får mig til at handle, som om man slet og ret skulle have held med at forstå livets kerne”.

Eksistentialistiske forbindelser i Paris
Giacomettis kunstneriske projekt var i tråd med tidens fokus på menneskets væren i verden. I 1940’erne voksede en ny kreds af eksistentialistiske tænkere frem i Europa, og Giacometti knyttede blandt andre bånd til de franske filosoffer og forfattere Jean-Paul Sartre og Simone de Beauvoir.

Udstillingen og udstillingens publikation dykker ned i disse relationer til tidens tænkere. Samtidig udfolder udstillingen hans nære forhold til Paris, hvor Giacometti levede hovedparten af sit liv. Blandt andet vises en række litografier fra bogværket Paris sans fin (Paris uden ende), som han arbejdede på helt frem til sin død, og som beskriver livet i den franske hovedstad.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.