Anders SCRMN Meisner: Modern Love

Udstillingen er kulminationen på flere års intensivt arbejde i atelierets ensomhed, hvor SCRMN har søgt at oversætte sit karakteristiske univers til lærredet, efter i mange år udelukkende at have arbejdet på papir.

I Modern Love har SCRMN taget det endegyldige skridt fra papir til lærred. Mere end to års koncentreret arbejde er lagt i tilblivelsen af det, som er endt med 15 nye værker. Selvom elskere og brugere af kunsten ynder at trække paralleller, er der ikke rigtigt noget, der virkelig ligner SCRMNs billedsprog. Er han et epigon, findes forlægget alene i et fjernt parallelunivers, hvor mennesker males som naivistiske silhuetter, verden er todimensionel, alle farver er æggeblommedybe, og forelskelse stadig eksisterer i sin reneste, mest esoteriske inkarnation.

Med sin nye værkkreds har SCRMN påtaget sig den for en mand utaknemmelige opgave at skildre kærlighed fra en kvindes perspektiv. Ifølge kunstneren selv er det dog ikke et spørgsmål om at føle det samme som en kvinde eller foregive at forstå hende, men snarere minutiøst og nænsomt at beskrive dét, han ser; at gå til emnet uden forudsætninger som en videnskabsmand uhildet til sin materie. Hensigten er at fange en særlig styrke, ømhed og kompleksitet, som SCRMN mener findes hos det modsatte køn, men som han også samtidig anerkender måske kun eksisterer i den skildrendes blik.

Kunsthistorien er spækket med passivt poserende kvindeskikkelser, der kun i ringe grad interagerer med deres omgivelser, og som kun antydningsvis synes at gemme på et indre liv. I Modern Love forsøger SCRMN at fjerne sig fra dette ved konsekvent at skildre stærke, selvstændige kvinder, hvis følelsesliv er vildtvoksende men samtidig fremmede for ham, og på den måde får værkerne en næsten voyeuristisk karakter, fordi selve emnerne har en tydelig modvilje mod at lade sig portrættere: De lever deres egne liv, har deres egne agendaer og lader sig ikke uden videre indrullere i den betragtendes univers. Kvinderne er perifært bekendte, mennesker, kunstneren har mødt på sin vej, eller ganske enkelt fremmede.

Modern Love er derfor også historien om en mand, der kigger på en kvinde, som kigger på en mand (eller en anden kvinde, eller ganske enkelt væk). Og af den grund er SCRMN også bevidst om det umulige i sit oprindelige forehavende: I bedste fald fanger han en flig af noget virkeligt / I værste fald ser han blot sin egen refleksion.

Kilde: Hans Alf Gallery