Armando Mariño: The Shrine

Cuba er et land med en historie, der er mere tumultarisk end de flestes. Sammen med Hispaniola og Bahamas var Cuba en af de første øer, Christoffer Columbus gik i land på i 1492. I løbet af det følgende århundrede blev øen erobret af Spanien, og ligesom størstedelen af det øvrige caribiske øhav, Mellem- og Sydamerika blev den i løbet af 1500-tallet omdannet til en spansk koloni. Omkring år 1600 var øens oprindelige beboere, Ciboney-, Arawak- og Taino-folkene, tæt på at være udryddet. På grund af sin position midt i det Caribiske Hav havde Cuba en central position i trekantshandelen, og i løbet af 15-, 16-, 17- og 18-tallet blev over 600.000 slavegjorte afrikanere fragtet til øen for at fungere som arbejdskraft på plantagerne, der primært producerede sukkerrør, tobak og kaffe. I 1898 blev Cuba et amerikansk protektorat – og i 1902 en selvstændig republik, som USA dog stadig havde delvis bestemmelse over. Efter en række regeringer med stigende grader af korruption brød den cubanske revolution ud i 1959 under ledelse af Fidel Castro, og Cuba blev kommunistisk. Det var i dette samfund præget af oprør, korruption og ustabilitet, at Armando Mariño voksede op. Her var der ikke plads til at have sin egen holdning og sit eget udtryk – særligt ikke hvis de var i konflikt med det kommunistiske partis. Mens hans forældre som ham selv ikke var troende, var hans bedstemor og tante katolikker, og de byggede i smug et katolsk alter bag deres hus – en handling, der ikke var i tråd med det kommunistiske partis påtvungne ateisme. Med kitschede religiøse dekorationer, glitrende guld og billeder af helgener blev det skjulte alter som en kunstinstallation for den unge Armando – et symbol på opstand og det at kæmpe for at måtte have sin egen holdning.

Denne kamp mod undertrykkelse er netop et af nøgleelementerne i ”The Shrine”. I monumental størrelse toner indbegrebet af vestlig kunst frem på lærrederne: Det antikke Grækenlands marmorskulpturer, der i over to årtusinder har været beundret og efterlignet, og som har været inspiration for utallige kunstnere gennem tiden. Normalt betragter vi denne type skulpturer på museer, eller omgivet af storslået arkitektur i det offentlige rum. Men i Armando Mariños værker er det ikke de vestlige skulpturers kølige marmor, der er i centrum. Utallige traditionelle afrikanske masker og skulpturer myldrer omkring de ensomme græske skulpturer, luder over dem og synes at indtage deres plads og fortrænge dem som for at sige ”Vi er her også!”. Gennem kunsthistorien har den afrikanske og oceaniske kunst været store inspirationskilder for vestens store kunstnere – særligt i starten af det 20. århundrede talte den afrikanske kunsts grafiske, stiliserede former til kunstnere som Picasso og Braque, der havde set dem på de på det tidspunkt nyligt oprettede etnografiske museer. Ved hjælp af de stiliserede former i de afrikanske maskers rene udtryk skabte de en helt ny stilretning inden for maleriet: Kubismen, der fremhæver fladens grafiske og rene udtryk med geometriske former, der udnytter lærredets todimensionalitet. Dermed banede de vejen for udbredelsen af den abstrakte kunst i løbet af det 20. århundrede. Vi skylder altså en stor del af den vestlige kunsts udvikling i det sidste århundrede til den afrikanske kunst – et faktum, Armando Mariño på sigende vis påpeger med ”The Shrine”.

Med sine friske og frodige cubanske farver og sine virtuost malede motiver er Armando Mariños kunst en kunst, der både har teoretisk dybde og visuel storslåethed – en kunst, der viser, at selv efter installationskunstens indtog har maleriet og den figurative kunst meget at vise og lære os.

Kilde:
Galleri Christoffer Egelund