Behncke – Heerup – Hildebrandt

5 jun - 20 sep 2020

Anbefalet under Det skal du se! i uge 24 Under temaet genbrugsæstetik stiller udstillingen skarpt på de tre toneangivende kunstnere: Søren Behncke (f. 1967), Henry Heerup (1907-1993) og Kristian Hildebrandt (1924-2011). Ambitionen med udstillingen er, at der i mødet mellem de tre kunstnere, som på hver deres måde har været foregangsmænd i deres brug af genbrugsmaterialer, vil […]

Søren Behncke: Maleri af Kristian Hildebrandt i sit atelier. Foto: Michael Dam.

Anbefalet under Det skal du se! i uge 24 Under temaet genbrugsæstetik stiller udstillingen skarpt på de tre toneangivende kunstnere: Søren Behncke (f. 1967), Henry Heerup (1907-1993) og Kristian Hildebrandt (1924-2011). Ambitionen med udstillingen er, at der i mødet mellem de tre kunstnere, som på hver deres måde har været foregangsmænd i deres brug af genbrugsmaterialer, vil […]


info

Behncke – Heerup – Hildebrandt5 jun - 20 sep 2020

Anbefalet under Det skal du se! i uge 24

Under temaet genbrugsæstetik stiller udstillingen skarpt på de tre toneangivende kunstnere: Søren Behncke (f. 1967), Henry Heerup (1907-1993) og Kristian Hildebrandt (1924-2011). Ambitionen med udstillingen er, at der i mødet mellem de tre kunstnere, som på hver deres måde har været foregangsmænd i deres brug af genbrugsmaterialer, vil opstå nye og hidtil uformidlede fortællinger, som motiverer refleksion hos publikum. Tilgangen er legende og udfolder sig i spændingsfeltet mellem det alvorstunge og det humoristiske, hvor selve processen snarere end det færdige værk spiller en væsentlig rolle. Den unikke sammenstilling viser desuden et særligt blik for materialitet, for bæredygtighed i kunsten og en inspirerende kunstnerisk metodefrihed.

Søren Behncke: Maleri af Kristian Hildebrandt i sit atelier. Foto: Michael Dam.

De tre kunstnere har på hver deres måde forholdt sig til samtidens “brug og smid væk”-kultur. Mens Behncke især har været optaget af pap som et udtryk for den moderne forbrugsmentalitet; indpakning af forbrugsgoder såsom fladskærme og husholdningsapparater, der sendes verden rundt, lod Heerup sig inspirere af hverdagens genstande som lampeskærme, cykeldele, kaffekander og en grammofontragt og sømmede det hele sammen til tredimensionelle konstruktioner, ligesom at Hildebrandt kombinerede ødelagte ure, mønter og søm med naturen såsom rav og trærødder. Fælles for de tre kunstnere er altså en helt grundlæggende forkærlighed til genbrugsmaterialer, et metodefællesskab og en særlig genbrugsæstetik, der bevidst nedbryder skellet mellem høj- og lavkultur, det unikke og det masseproducerede.

Vendsyssel Kunstmuseum har gennem årene arrangeret flere soloudstillinger med Kristian Hildebrandt, og for første gang sættes han nu sammen med to andre kunstnere – på tværs af tid og sted – og forenet i tilgangen til materialet. Hildebrandts liv var, som også hans kunst, enestående. Trangen til og glæden ved at skabe kunst, at læse bøger om kunst og litteratur var en vigtig bestanddel af Hildebrandts tilværelse. Kunst blev skabt ud fra en indre nødvendighed – en nødvendighed til at udtrykke sig – ikke for kunstens skyld, men for tilværelsens. Hildebrandt testamenterede hele sin omfattende samling af tegninger, skulpturer, bøger m.v. til Vendsyssel Kunstmuseum.

Behncke, Heerup og Hildebrandt er blevet til i et tæt samarbejde mellem Vendsyssel Kunstmuseum, Heerup Museum og billedkunstner Søren Behncke. Som kunstnerisk kollega har Behncke – med stor respekt og nysgerrighed kurateret Hildebrandt og Heerups værker ind i en ny sammenhæng og en endnu større fortælling. Helt centralt i udstillingen og tematikken er Behnckes tre tableauer, hvor de tre kunstneres universer iscenesættes, samt nye malerier og skulpturer skabt specifikt til udstillingen.

Kilde: Vendsyssel Kunstmuseum


Adresse
Vendsyssel KunstmuseumP. Nørkjærs Plads 15
9800 Hjørring

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 16:00
Onsdag: 11:00 - 16:00
Torsdag: 11:00 - 16:00
Fredag: 11:00 - 16:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: 11:00 - 16:00

Entre pris
Entré Priser 2024
KLUB VKM:
Gratis
Voksne:
Kr. 90,-
Unge 18 til 26 år:
Kr. 45,-
Under 18 år:
Gratis
Grupper (min. 10 pax.):
Kr. 75,-
Ældresagen:
Kr. 80,-