Lad os være mennesker: Christian Schmidt-Rasmussen og Jesper Dalgaard

8 jan - 30 jan 2022

Udstillingen er en dialog mellem Christian Schmidt-Rasmussen og Jesper Dalgaard, der begge i deres arbejde med farven og ornamentikken synes tiltrukket af det komplekse, det kitschede og overdådige. Scenen er, for Schmidt-Rasmussen, som til soloudstillingen i galleriet i 21, det særlige byfænomen, gågaden. “Jeg kan simpelthen godt li´ den måde, vi er mennesker på der. […]

Christian Schmidt-Rasmussen. Pressefoto: KANT

Udstillingen er en dialog mellem Christian Schmidt-Rasmussen og Jesper Dalgaard, der begge i deres arbejde med farven og ornamentikken synes tiltrukket af det komplekse, det kitschede og overdådige. Scenen er, for Schmidt-Rasmussen, som til soloudstillingen i galleriet i 21, det særlige byfænomen, gågaden. “Jeg kan simpelthen godt li´ den måde, vi er mennesker på der. […]


info

Lad os være mennesker: Christian Schmidt-Rasmussen og Jesper Dalgaard8 jan - 30 jan 2022

Christian Schmidt-Rasmussen. Pressefoto: KANT

Udstillingen er en dialog mellem Christian Schmidt-Rasmussen og Jesper Dalgaard, der begge i deres arbejde med farven og ornamentikken synes tiltrukket af det komplekse, det kitschede og overdådige.

Scenen er, for Schmidt-Rasmussen, som til soloudstillingen i galleriet i 21, det særlige byfænomen, gågaden. “Jeg kan simpelthen godt li´ den måde, vi er mennesker på der. Det er ikke så kompliceret, vi er simpelthen blandt andre mennesker, uden der bliver gjort en sag ud af det.”

Schmidt-Rasmussen omtaler sig selv som nomadisk; dels i forhold til sin måde at tænke og arbejde på, men også i hans kunstneriske stil. “Jeg låner, stjæler og udvikler og er ikke spor ked af tilfældet. Jeg har sjældent en plan, og mine skitser er som regel at sammenligne med rejseplaner, der bryder sammen, så man ender et helt andet sted, end man forventede. På samme måde ønsker jeg med min kunst at bidrage med og til en slags dagdrøm, at publikum bringes et andet sted hen, end der, hvor de lige er.”

Kompleksiteten i maleriernes kompositioner i sammenstødet mellem figuration og doodleagtige tegn samt brugen af glimmer, metalliske og psykedeliske farver leder os måske på vej andetsteds, og vi sanser, at det netop er mennesker, vi er. Når vi er til stede i gågadens stadigt foranderlige rum, flimrer vi for øjnene af hinanden med vores dynejakker og dødelighed, vores dyder og dagdrømme.

Forestillingen om “et andet sted” spiller også en væsentlig rolle for Jesper Dalgaard. Han har, siden han tog sin afgang fra det Kongelige Kunstakademi i 2001, markeret sig som en ener på den danske samtidskunstscene med fantasifulde fremtidsscenarier af både utopisk og dystopisk karakter.

Efter i mange år at have bygget hængende kloder begyndte han omkring 2005 at bygge modeller af boliger præget af det mix af modernisme og utopidesign, som man typisk møder i sci-fi-film fra 60-70’erne. Denne fascination af sci-fi, arkitektur og design har blandt andet udmøntet sig i et arbejde med disse farverige lysskulpturer eller arkitektoner. Nogle af dem hænger, mens andre er installeret på sokler. Temamæssigt arbejder Dalgaard her med hvor og hvordan menneskeheden kan bosætte sig, når og hvis den på et tidspunkt forlader jorden.

De stående lysskulpturer / lamper kan opfattes på en lidt anden måde. En serie lakbilleder af kunstneren dannede flere år tilbage starten til en række forskelligartede værker, her med udgangspunkt i byggekunsten og den tilhørende æstetik og historie. Titlen for disse var : “Institut for Infrastrukturelle Anliggenders nyeste standard tilbud til alt nybyggeri”. Det var en serie af vægdekorationssystemer, der blev tilbudt i ti forskellige editioner lige fra “Gotisk kirkesten” over “Preussisk glaseret væg” til “Toskansk aftenstemning”. Siden lakbillederne har Dalgaard (og Institut for Infrastrukturelle Anliggender) skabt reoler, tapeter og nu en serie af ”Bordlamper”.

Kilde: KANT


Adresse
Galleri KANTSt. Kongensgade 3,
1264 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 18:00
Torsdag: 12:00 - 18:00
Fredag: 12:00 - 18:00
Lørdag: 12:00 - 16:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja