Eva Merz: Gammel Vardevej – indefra

Alle har en mening om Gammel Vardevej, men ingen ved, hvad der foregår. Sådan siger én af gadens beboere. Gammel Vardevej ligger i Esbjerg, men alle byer har en Gammel Vardevej. Den hedder bare noget andet. Alle tror, de kender de mennesker, som bor netop der, og mange har forudindfattede, generaliserede meninger om dem.

Med udstillingsprojektet Gammel Vardevej – indefra giver Eva Merz os et anderledes og fascinerende kig ind bag murene i det udsatte boligområde. Kunstkritikeren Lisbeth Bonde har kaldt Merz “en moderne Jacob Riis*, der stiller sit kamera og sit reflekterende og kritiske jeg i de undertryktes tjeneste.” Og ligesom Riis nøjes hun ikke med at skildre ‘de andre’ på afstand. Hun har gennem flere år haft sin gang i bebyggelserne på Gammel Vardevej, opbygget relationer og vundet beboernes fortrolighed.

Denne fortrolighed har givet hende adgang til lejlighederne og livet bag facaderne. Med en særlig indlevelse i sine motiver, men samtidig et nøgternt og stringent udtryk, har hun registreret de individuelle liv i de ellers identiske etværelses lejligheder. De beboere, som har inviteret Merz indenfor, er selv fraværende, og fotografierne er mennesketomme. Det er således alene sporene af den hverdag, som leves bag facaderne, vi præsenteres for.

Lejlighederne er fotograferet fra samme vinkel, og intet er fjernet eller tilføjet. Vi ser hver lejlighed, som den er. Denne dogmatiske fremgangsmåde får billederne til at fremstå som serielle og neutrale skildringer af individuelle rum, som tilsammen udgør en helhed. Merz’ projekt spænder således over det specifikke: enkeltindividets tilværelse, og det almene: menneskers vilkår i en større socialpolitisk kontekst.

Kunsthistorisk set fremstår projektet som en interessant, konceptuel undersøgelse af så traditionsbundne genrer som – ikke alene interiørmaleriet – men også det klassiske stilleben. De serielle panoramabilleder ledsages nemlig af detaljeoptagelser af fx en toiletrulleholder, der er ved at miste sit greb i væggen, en køkkenvask fyldt med snavset service og en detalje fra et sofabord med kaffekop og pilleæske. På den måde vender Merz så at sige de faglige genrer på hovedet. For hvor det dagligdags oversete normalt ophøjes gennem kunsten, kommer de intime detaljer og interiører fra hverdagen i Merz’ fotografier hver især til at udgøre deres helt eget dragende mikrounivers, som både åbner for et væld af associationer og peger på sider af livet, som vi måske helst vil overse. Kunstnerisk set placerer hun sig således i feltet mellem en dokumentaristisk, socialrealistisk og konceptuel praksis, hvor hendes motiver nok stammer fra et faktisk levet hverdagsliv, men de tildeles samtidig en æstetisk og idémæssig værdi og et kritisk potentiale, der hæver dem ud af deres oprindelige, subjektive sammenhæng.

Udstillingen ledsages af en bog, der foruden gengivelser af de mange fotografier indeholder tekster af antropolog Kathrine Tschemerinsky og kunstkritiker Matthias Borello og ikke mindst en række interviews med de lokale beboere, som fortæller om deres liv. Når udstillingen lukker, lever projektet således videre som bog, der gennem kunstnerens udforskning af samfundsmæssige problematikker fortsat vil kunne skabe relevant social debat.

Fakta: Eva Merz er født 1966, dokumentarist og konceptkunstner. Hun stammer fra Esbjerg og er efter endt uddannelse på Nansenskolen i Lillehammer og Fatamorgana i København samt et mangeårigt ophold i bl.a. Aberdeen, hvor hun grundlagde New Social Art School, for få år siden vendt tilbage til sin fødeby. Her har hun bl.a. gennemført to projekter i samarbejde med beboerne på Gammel Vardevej.

*Jacob Riis (1849-1914): dansk-amerikansk journalist, social reformator og fotograf.

Kilde: Esbjerg Kunstmuseum