Fernisering – Half Note Rest

fredag 22 maj 2026 kl 14 - 16.30

Ni kunstnere fra Anne Marie Carl-Nielsen program for kunst i offentlige rum udstiller værker skabt specifikt til Odense Koncerthus.

Ni kunstnere fra Anne Marie Carl-Nielsen program for kunst i offentlige rum udstiller værker skabt specifikt til Odense Koncerthus.

19. maj 2026
Gennem ti måneder har kunstnerne studeret bygningens særprægede arkitektur, observeret den i dens dagligdag og været i dialog med dens brugere. På den måde har de fået indsigt i husets forskelligartede funktioner; som vært for symfoniske koncerter, som konferencelokaler, som almindelig arbejdsplads og kulturelt mødested.
I deres værker forholder kunstnerne sig til bygningen som et tosidet sted, der er opdelt i front stage og back stage, hvor der enten er stille eller fuld af lyd, næsten tomt eller propfyldt med gæster. Dualiteten viser sig også i arkitekturen, i forholdet mellem den hårde, labyrintiske brutalisme og den bløde symfoniske musik, der overalt siver igennem væggene fra gange, øvelokaler og koncertsale.
Spændingen mellem hård og blød, aktivitet og pause er således blevet et gennemgående tema i kunstnernes arbejde og understreges i udstillingstitlen Half Note Rest. Begrebet kommer fra musisk notation og angiver en 2-takts pause i et nodeark; en chance for vejrtrækning mellem to toner, et lille luftigt mellemrum i en ellers stramt styret struktur.
Udstillingen er åben for Odense Koncerthus’ gæster i perioden fra 22. maj – 23. juni 2026.
Der er arrangeret offentlige rundvisninger, hvor kunstnerne vil præsentere deres værker den 2. juni kl. 15-16.30 samt den 23. juni kl. 15-16.30 med start i Koncerthusets foyer.

Adresse
Det Fynske KunstakademiJernbanegade 13, 5000 Odense

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 17:00
Onsdag: 11:00 - 17:00
Torsdag: 11:00 - 17:00
Fredag: 11:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00